Miljøpåvirkninger fra træ og træindustri

Få det fulde overblik ved også at læse artiklen om forklaring af begreberne “bæredygtighed” og “livscyklusvurdering”

Råvaren træ

For træs vedkommende hentes råvaren direkte i sin færdige form i skovene. I sammenligning med fx plastik kan man sige at byggeklodserne, de små molekyler træ er lavet af, er sat sammen af naturen. Dog oftest med lidt hjælp fra menneskehånd i form af driften af skovene. For plastik skal vi først udvinde olie, derefter opdele den i forskellige slags molekyler (stoffer) og endelig lave lidt om på dem og sætte dem sammen til den ønskede plasttype i den kemiske industri.

Produktion af træ

Skovene kan i princippet være vildtvoksende og passe sig selv, når blot vi ikke fælder mere, end at skoven opretholdes ved selvsåning og vi ikke påvirker den negativt på andre måder, fx med luftforurening.

 

Skovningsmaskine

Fældning af rødgran (Foto: Mette Veelsgaard Nielsen)

 

I Skandinavien dyrkes skovene for det meste planlagt og aktivt, for at få mere udbytte ud af det. Der tages i stigende grad hensyn til skovens mange andre funktioner som levested for dyr og planter (biodiversitet), friluftsliv for mennesker, bevarelser af kulturminder mv. Tilvæksten i de skandinaviske skove har i en længere periode været større end hugsten. Skandinavisk, herunder dansk, skovbrug er inde i en udvikling frem mod bæredygtighed i skovbruget.

Gødning og sprøjtemidler bruges meget lidt

Ved dyrkningen af skoven bruges der mest de naturlige ressourcer, der er på stedet: Solenergi, kuldioxid (CO2), vand og næringsstoffer (mineraler). Anvendelsen af gødning og sprøjtemidler er meget lille i skovene. Forbruget af benzin og dieselolie til fældning og transport til offentlig vej er begrænset. Der bruges omkring 1-2 kg olieprodukter pr. m3 tørt træ. Til sammenligning indeholder 1 m3 tørt nåletræ samme energimængde som omkring 250 kg olie (beregnet ud fra Håndbog i miljørigtigprojektering 1998 og Landström, 1994). Se beskrivelserne af skovene og skovbruget i Danmark.

Energiforbrug ved fremstilling er lavt

Sammenlignet med andre materialer som fx stål, aluminium og plast er der et meget mindre energiforbrug pr. kg ved fremstillingen af råvaren træ (se energiforbrug for træ- og stålbjælke ). Men det skal retfærdigvis tilføjes, at disse materialer som regel bruges forskelligt. Det skal huskes i regnestykket.

Ved fremstillingen af råvaren træ er håndtering af kemikalier, der kan være miljøskadelige, fx ved spild og driftsudheld, minimal sammenlignet med fremstillingen af de fleste plasttyper.

Tropisk træ

Der har været, og er stadig, meget debat om udnyttelsen af de tropiske skove. Internationalt gøres der i disse år et stort arbejde for at fremme en bæredygtig udnyttelse af skoven, både på regeringsniveau og af NGO’er (private interesseorganisationer, se ordlisten.) Udgangspunktet er, at landenes nationale selvbestemmelsesret skal respekteres. Der skal tages hensyn til mange interesser og det tager tid. Til gengæld giver det forhåbentligt bedre muligheder for, at de løsninger, man finder frem til, bliver varige. I øvrigt kommer kun ganske lidt af det træ og de træbaserede varer, vi bruger i Danmark, fra de tropiske skove. Faktisk mindre end 2%. Se omtalen af de tropiske skove og beskrivelserne af nogle af vores større træleverandørlande.

Forarbejdningen af træ

Miljøpåvirkningerne fra forarbejdningen af træ til trævarer er generelt lave, men dog ret forskellige afhængigt af, hvad træet skal bruges til. Tømmer til konstruktionsformål, brædder til beklædning og lignende enkle trævarer gennemgår afbarkning, opsavning, tørring og for de flestes vedkommende høvling. En væsentlig del af energiforbruget på savværkerne bruges til tørringen af træet, se mere herom i afsnittet om energiforbrug i træs livscyklus.

Savværker

Energiforbruget på svenske og norske savværker er for mere end 70%’s   vedkommende fremstillet ud fra fornyelige ressourcer som træaffald og vandkraft, mens resten er fremstillet ud fra ikke-fornybare ressourcer som uran (atomkraft), kul og olie (ud fra Håndbog i miljørigtigprojektering 1998).

 

afbarker

Det er kraftige maskiner, der arbejder på savværkerne. Her en afbarker. (Billedet er venligst udlånt af Palsgård Træ, Hampen, og må ikke benyttes til andre formål uden skriftlig tilladelse derfra.)

 

I Danmark fremstilles en større del af energiforbruget ud fra kul (i el-produktionen), der som nævnt er ikke-fornyeligt.

Møbler

Møbeltræ gennemgår flere forarbejdningstrin med deraf følgende højere energiforbrug. Desuden anvendes lime, lakker, bejdser mv., der for nogens vedkommende indeholder stoffer, der kan være miljøskadelige. Der går også energi til fremstillingen af disse stoffer.

Træplader

Til fremstillingen af træplader som spånplader, krydsfiner, og de såkaldte OSB plader (dem af “høvlspåner”) anvendes henholdvis flishugning og opskæringsprocesser. MDF-plader (der ofte bruges til møbler) er fremstillet af træ, der er ophugget til flis og derefter neddelt til små træfibre. En af fordelene ved spån-, OSB og MDF-plader er, at man kan udnytte træaffald eller udtyndingstræ med lille diameter, som ikke kan anvendes til tømmer, brædder og lignende. Læs om udtynding i beskrivelserne af Skovbrug i Danmark: Skovdriften og miljøet.

Til fremstilling af alle disse pladetyper anvendes lime med indhold af stoffer, der kan være miljøskadelige. Se omtalen om lim, lak og pladematerialer med formaldehyd.

Imprægnering

Træ, der er imprægneret for at forøge dets holdbarhed, indeholder stoffer, der kan være miljøskadelige i forbindelse med fremstilling, brug og bortskaffelse. Derfor skal imprægneret træ anvendes med omtanke, og kun der, hvor det er nødvendigt. Se de særskilte omtaler af miljøforhold ved godkendte imprægneringsmidler, imprægnering i historisk perspektiv og hvor bør imprægneret træ anvendes

Papir

Papirprodukter fremstilles altovervejende af træ. Energiforbruget til papirproduktion er relativt højt sammenlignet med andre træbaserede varer. Det gælder især papir af de finere kvaliteter med højt indhold af nye papirfibre. En del af energien fremstilles dog normalt ved forbrænding af (fornyelige) restprodukter fra produktionen (bark, “sort lud”, mm.) Produktionen af papirfibre, især blegning med klorgas, har før i tiden givet store problemer med udslip af spildevand med indhold af miljøskadelige stoffer. I dag foretages blegningen de fleste steder med mindre uheldige stoffer end ren klor, og skandinaviske fiber- og papirfabrikker er forsynet med effektive spildevandsrensningsanlæg. Spildevandet er herved blevet meget mindre problematisk (Kilde: Drivhom et al. 1996). Læs mere under den særlige omtale af papir og miljø.

Emballage

Træ, pap og papir er fornuftige materialer til emballage. Hovedfordelene er, at de fleste ressourcer, der indgår er fornyelige, og at de kan brændes med energiudnyttelse efter endt brug. Vi kender dem alle sammen: Træpaller, frugtkasser, æggebakker, papkasser, mælkekartoner og mange flere.

I træbranchen håndteres tunge ting og kraftige maskiner. Statistikken viser, at der er lidt flere arbejdsulykker i træbranchen, end i en række andre erhverv. Fint træstøv kan lige som mange andre små partikler virke generende og i værste fald kræftfremkaldende i luftvejene, hvis man udsættes for større mængder af det i lang tid. Branchen arbejder fortsat for at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Ved enhver transport af varer bruges der energi og det giver miljøpåvirkninger. Se hvor meget i artiklen Energiforbrug i træs livscyklus.

Træ, når det bruges

Indendørs

I brugsfasen, dvs. den del af træs livshistorie, hvor det bruges til det valgte formål, er massivt træ et meget miljøvenligt materiale. Det er skånsomt og behageligt i indeklimaet, hvor det medvirker til at opretholde en god varme- og fugtbalance. Nyskåret træ afgiver små mængder flygtige stoffer (dem, der dufter godt). Mængden, der afgives, aftager dog meget indenfor få uger. Disse stoffer giver ikke problemer for mennesker med normal følsomhed, men der har været eksempler på gener for mennesker med høj følsomhed og allergikere. Visse mere sjældne træarter, som fx thuja indeholder stoffer, der bl.a. kan skabe allergiske reaktioner.

Det er nogen af de samme stoffer, der gør disse arter så holdbare (hvilket for thujas vedkommende gør den til et godt alternativ til imprægneret træ ved nogen anvendelser). Sådanne træarter bør generelt anvendes med omtanke indendørs og andre steder, hvor man får meget kontakt med dem (Kilde: Håndbog i miljørigtigprojektering 1998).

 

Man kan næsten mærke duften. Billedet er venligst udlånt af Palsgård Træ, Hampen, og må ikke benyttes til andre formål uden skriftlig tilladelse derfra.

Man kan næsten mærke duften. Billedet er venligst udlånt af Palsgård Træ, Hampen, og må ikke benyttes til andre formål uden skriftlig tilladelse derfra.

Rigtig behandling

Man skal være opmærksom på ikke at behandle træ indendørs sådan, at det udsættes for unormalt meget fugt i længere tid. Kombinationen af fugt og varme kan give gode vækstbetingelser for råd og bakterier i træ, ligesom i alt andet “levende” materiale. Visse af disse svampe og bakterier kan frigive usunde gasser og sporer til indeklimaet. Se hvordan man bruger træet rigtigt, så det holder sig sundt og stærkt længe, i beskrivelserne om træs holdbarhed og anvendelse.

Lim, lak og formaldehyd

I dag giver limene i spånplader og andre træbaserede pladematerialer ikke alvorlige problemer i indeklimaet ved almindelig anvendelse for mennesker med normal følsomhed. Tidligere har der været store problemer, især med spånplader, i indeklimaet, fordi den lim, der binder pladerne sammen langsomt udsender gassen formaldehyd, der er allegifremkaldende og mistænkt for at være kræftfremkaldende (“Carc3”) (Kilde: Bekendtgørelse nr.829). I Bygningsreglementet fra 1982 (“BR 82” og nyere versioner) blev der sat grænseværdier for, hvor meget formaldehyd pladerne må bidrage med til indeklimaet (0,15 mg/m3 indeluft). Limenes sammensætning er ændret, så pladerne kan opfylde dette krav. Se omtalen heraf under Formaldehyd i lim, lak og plader.

Et eksempel på en pladetype uden lim er masonit, der findes i kvaliteter til mange forskellige anvendelser. I masonit er det træfibrenes indholdsstoffer, der binder fibrene sammen efter presning og opvarmning. Nogen typer tilsættes olier, der bl.a. gør dem mere bestandige overfor fugt.

Rigtig anvendelse giver lang levetid

Helt afgørende for træs miljøeffekter i dets livshistorie er, at træet anvendes, så det får en lang levetid. Læs mere om levetidens betydning for miljøpåvirkningen under livscyklus.

Træ som brændsel

Træ som brændsel er unikt ved at det kan indgå helt problemfrit i det naturlige økologiske kredsløb. Hvis man dyrker det, fælder det og fyrer med det på en fornuftig måde, er der ingen miljømæssige ulemper ved det:

  • Det øger ikke drivhuseffekten (global opvarmning), hvis man sørger for, at der løbende dannes samme mængde nyt træ, som der brændes (da der ved væksten af 1 kg træ optages lige så meget kuldioxid, eller CO2, som der frigøres ved forbrændingen af 1 kg træ – regnet som tørvægt).
  • Mineraler og næringsstoffer i asken kan føres tilbage til jorden som gødning. Asken skal spredes tyndt, for at undgå opkoncentrering af tungmetaller, der naturligt er i træet i meget små mængder. I dag anbringes meget træaske dog på lossepladser.
  • Ved en god forbrænding (dvs. med iltoverskud og passende høj temperatur) sendes der stort set ingen sundhedsskadelig røg ud af skorstenen. Mange private brændeovne og kombifyr fyres dog sådan, at de giver en ret stor udvikling af røg, der kan indeholde stoffer, som kan være kræftfremkaldende (“PAH’er”). Få vejledning om ovne og gode fyringsprincipper hos ovnforhandlerne eller i Dansk Skovforenings pjece “Brænde og varme – skoven har det“, der også indeholder en telefonliste med skovdistrikter, der sælger brænde.

Desværre er der i dag ikke træ nok i Danmark til, at alle danskere kan dække deres nuværende energibehov med brænde. Derfor er det stadig fornuftigt at satse på andre energiformer, herunder andre vedvarende energikilder.

I nogen af de fattigere egne af verden er det et problem, at der for mange mennesker ikke er andre brændsler end træ. Overforbrug har ført til udhuling af de lokale skoves mulighed for at gendanne sig selv, og i sidste ende til ørkendannelse. Omkring 1500 – 1800 tallet havde vi samme problemer mange steder i Danmark. Rester af den hede, der blev dannet på de sandede jorde på grund af skovrydningen dengang, kan stadig ses fx på Vrads Sande i Midtjylland (hvor heden dog opretholdes kunstigt som natur/kulturminde, ellers ville den nemlig af sig selv springe i skov).

Træ efter endt tjeneste

Træ, der ikke skal bruges mere i sin oprindelige funktion, er stadig et værdifuldt materiale. I mange tilfælde vil det kunne genanvendes som det er, fx tømmer, trædøre og gulvbrædder, hvis de er adskilt uden at blive beskadiget under nedbrydningen. Man kan købe genbrugstømmer, fx hos nedbrydningsfimaer, rundt omkring i landet.

Træ, der ikke genanvendes eller direkte efterlades til at rådne op, bruges ofte som brændsel. Enten i de private ovne eller i landets affaldsforbrændings-anlæg, hvor de begge steder er med til at spare på forbruget af de ikke-fornybare brændsler som kul og olie. Se i øvrigt omtalen af træ som brændsel ovenfor.

Tryk- og vacuumimprægneret træ må ikke brændes i private ovne på grund af indholdet af imprægneringsstoffer, der kan være miljøskadelige. Det skal afleveres på de kommunale modtagestationer eller genbrugspladser, hvorfra det sendes til forbrænding i affaldsforbrændingsanlæg, hvor der er tilstrækkelig røgrensning mv.. Læs mere herom under miljøforhold ved godkendte imprægneringsmidler.

Træplader og andre træprodukter, der indeholder mere end 1% lime, plast eller lignende stoffer, må ligeledes ikke afbrændes privat.

Miljømærkning og certificering

Der er i disse år en stigende interesse for miljømærkning af produkter og miljøcertificering af virksomheder, herunder skovbrug. Mærkning og certificering kan være et middel til at hjælpe forbrugerne med at træffe et valg, når de køber varer eller ydelser. Læs omtalen af mærkning og certificering.

Ordliste

Biodiversitet: Mangfoldighed af dyre- og plantearter, fx i skove.

Certificering: Dokumentation for, at en virksomhed, fx et skovbrug, lever op til nærmere angive krav til miljøadfærd eller produktkvalitet. Fx efter ISO 14001, PEFC eller FSC’s regler.

Drivhuseffekten: Indholdet af CO2 (kuldioxid) og en række andre gasser i atmosfæren mindsker udstrålingen af varme fra jorden, på samme måde som glasset i et drivhus. Drivhuseffekten gør jorden beboelig, fordi den opretholder en passende temperatur for os. Vores forbrug af ikke-fornyelige brændsler, som kul, olie og gas, har imidlertid medført, at vi tilsyneladende er ved at få drivhuseffekt i overmål.

Livscyklus: Alt det, der sker med fx en vare, fra man udvinder råstofferne i naturen til man efter endt brug smider den væk.

Livscyklusvurdering: Sammenregning og vurdering af alle de miljøpåvirkninger, en vare eller et stykke arbejde giver i dets livscyklus.

NGO:“Non Government Organisation”, private interesseorganisationer, fx brancheforeninger (som Dansk Træforening, Dansk Skovforening mv.), miljøorganisationer (som WWF – World Wide Fund for Nature mv.), og organiserede befolkningsgrupper med særlige interesser.

Ozonlaget: Et luftlag højt oppe i atmosfæren (“stratosfæren”), hvor der er særligt meget af luftarten ozon (O3). Ozon opfanger en stor del af den farlige ultraviolette stråling fra solen. Ozon nedbrydes bl.a. på grund af nogen af de stoffer, vi mennesker slipper ud. Fx “freon”, der før i tiden var i alle køleskabe. Der er i de seneste år målt “huller” i ozonlaget og større ultraviolet stråling i visse områder på Jorden.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×