Rødgran

Rødgranen er indført til Danmark i 1700-tallet, men er i dag en af skovbrugets hovedtræarter. Træets rette og regelmæssige form gør den meget velegnet til bygnings- og konstruktionstræ.

Navne

  • Dansk: Rødgran
  • Latin: Picea abies (L.) Karst
  • Engelsk: Norway Spruce, Whitewood
  • Tysk: Fichte, Rotfichte
  • Fransk: Épicéa commun

Navnet gran findes i kilder fra 1400-tallet og der har været mange bud på hvorfra navnet stammer. En teori er at navnet er afledt af det oldnordiske ord ”gron”, som betyder overskæg. Det kan være fordi grenkransene ligner overskæg. Men gran er også beslægtet med ordet ”grannr” det betyder fin, tynd eller spids. At være granvoksen betyder altså at man er høj og slank som en gran.

Geografisk udbredelse

Rødgrans naturlige udbredelsesområde er de østlige egne af Nord- og Mellemeuropa. Rødgran er indført til Danmark omkring 1730 af Røhl, men blev først for alvor almindelig efter at den tyske forstmand J.G. von Langen indførte den i det effektive, ordnede skovbrug. Læs mere i artiklen ‘Skovenes historie’.

I dag er rødgran en af dansk skovbrugs hovedtræarter. Ved skovtællingen i 2000 udgjorde det tilplantede areal med rødgran således 132.000 ha svarende til 27,2 % af skovarealet i Danmark. Rødgran er dermed den mest udbredte træart i Danmark, til trods for at arealet er faldet med 3000 ha siden tællingen i 1990.

 

Rødgran. Geografisk udbredelse.

Kilde: Carl Mar Møller, 1965.

 

Træets udseende

Nåle

Nålene er ca. 1-2 cm lange, frisk grønne og de stikker. Hvis man skærer dem over, er tværsnittet kvadratisk, og på hver yderside er der en lys stribe.

 

Rødgran friske skud. Foto: Janne Bavnhøj.

Årsskud med friske nåle. Årsskuddet på rødgran er frisk grøn. Man kan lave saft af de friske skud. (Foto: Janne Bavnhøj)

Bark

På de unge træer og på rødgranens grene er barken rødbrun, og stammen har små skæl. Med alderen bliver barken mere gråbrun og skællene bliver større og grovere.

Frugt

Frøene er ca. 3 mm brede og 4-5 mm lange med en aflang frøvinge. Vingen gør at frøet kan flyve flere hundrede meter væk. De sidder i kogler, der hænger nedad.

 

Rødgrans kogle

Frøene sidder under koglens skæl, inden de frigives og flyver op til flere hundrede meter væk. (Foto: Rasmus Pedersen)

Træets vækst og størrelse

Rødgranen kan gro på mange typer jorde. Den tåler både tørve- og lerjorde, når de ikke er for tørre. Dog lider rødgranen på tunge lerjorde hvor den vokser meget hurtigt indtil ca. 40 års-alderen, hvorefter væksten stagnerer. Det sker bl.a. på øerne især Lolland og den type graner har fået øgenavnet ø-graner.

I skovdriften fældes rene rødgranbevoksninger ved 50-70 år. Står rødgran blandet med løvtræer bliver den op til 100 år før den fældes. Den hidtil ældste rødgran i Danmark faldt i stormen 1981, da var den 225 år og stod i Jægersborg Dyrehave. Rødgran kan i Danmark nå højder op til 40 meter og stammediametre på ca. 1 meter.

 

Rødgran i Rude Skov.

Rødgran skygger sine egne grene ihjel, når den står i tæt bevoksning som her i Rude skov. (Foto: Søren Fodgaard)

Stormfald

Rødgranen har skiverødder, dvs. at rødderne ligger tæt på jordoverfladen. De overfladiske rødder gør at rødgran har svært ved at modstå tørke og stå fast i stærk vind.  Det blev tydeligt ved stormfaldene i 1967, 1981, 1999 og 2005 hvor størsteparten af de træer der faldt, var gran.

Knaster

Når rødgrans grene falder af, omkringvokses eventuelle grenstumper, hvorved der fremkommer mørke, hårde “døde” og cylinderformede løse knaster.

I modsætning til skovfyr har rødgran småkviste mellem grenkransene – såkaldte perleknaster. Perleknaster er sammen med det lyse hjerteved de bedste kendetegn til at skelne gran fra skovfyr. Ved sluthugst er rødgran mellem 15 og 30 meter, med en stammediameter på 30 – 70 cm.

Veddets udseende og struktur

Rødgran danner ligesom almindelig ædelgran ikke kerneved, men hjerteved. Dvs. der er ikke forskel på farven i det inaktive ved i træets indre og det aktive ved i træets ydre – splinten. Veddet er derfor hvidgulligt i både hjerteved og splint. På nyfældede stammer er splintveddet mørkere end hjerteveddet pga. højere vandindhold.

Veddet indeholder meget harpiks – ca. ½ % af friskvægten.

Vandindholdet i nyfældet træ er 35-40 % af tørvægt i kernen mod op imod 220% i det yderste splintved. Splintbredden er størst i bredringede træer og bliver da ca. 2 – 4 cm.

Tværsnit af rødgran

Kilde: Træsamlingen, DTI Træteknik, ukendt årstal.

 

Naturlig holdbarhed

Når granveddet er fugtigt eller i kontakt med jord angribes det let af svampe og insekter og holdbarheden er lav: kun 4-5 år. Er veddet derimod tørt og fri af jord kan det holde årtier – op til ca. 60 år. Og er rødgran under ferskvand konstant, holder den også flere hundrede år. Gran blev bl.a. brugt til pilotering af Amsterdam.

Rødgranen er særlig modstandsdygtig overfor fugt fordi den lukker porerne under tørring. Det betyder at den kun meget langsomt optager vand igen, en effekt man kan forstærke ved varmebehandling.

Splintved er ikke holdbart. Kerneved, eller rettere hjerteved, af rødgran i jordkontakt er placeret i holdbarhedsklasse 4 dvs. den er mindre holdbar i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995). Klasserne går fra 1-5 hvor 1 er bedst og 5 er dårligst.

Bearbejdelighed

Ved bearbejdning og handel i almindelighed skelnes ikke mellem rød- og ædelgran. Der ses i reglen ikke problemer ved bearbejdning af gran, når blot der anvendes det rigtige og skarpe værktøj samt tilpasset fremføringshastighed. Løse knaster, harpikslommer og væksturegelmæssighed, som giver anledning til knastudfald og fiberoprifter i overfladerne, skal der dog tages højde for.

Overfladebehandling

Overfladeegenskaberne er stort set som for skovfyr. Risikoen for misfarvning og blåsplint er dog mindre for gran, hvorfor bejdse og lasur trænger mere ensartet ind i veddet. Rødgran kan tåle højere tørretemperatur end skovfyr, pga. mindre udsvedning af harpiks.

Som alt andet træ vejrgrånes rødgran i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning. Se tillige overfladebehandling af træ.

Limning

Limning af rødgran giver normalt ikke anledning til problemer, dog kan træ, der er meget harpiksholdigt, give problemer med harpiksudsvedning på limfladerne.

Imprægnerbarhed

Nordisk Træbeskyttelse Råd (NTR) har udgivet en standard hvor man kan se hvilket klassemærke der bruges til imprægnering af gran:

klassemærke til imprægnering af gran

Klassemærke til imprægnering af rødgran (Kilde: Teknologisk institut, Træteknik, ukendt årstal).

Hvis dette mærke sidder på et parti træ er det imprægneret efter NTRs regler.

Rødgran er i DS/EN350-2. Klassificeret i imprægneringsklasse: Kerneved: 3-4 (vanskeligt – ekstremt vanskeligt imprægnerbart) og splintved: 3v. (vanskeligt imprægnerbart med stor variation).

Hvad bruger man rødgran til?

Rødgranens meget rette og regelmæssige form gør den meget velegnet til bygnings- og konstruktionstræ. Ca. halvdelen af den danske hugst går til tømmer, spær, lægter, brædder og planker. Specielt bruges store mængder rødgran til limtræ og tagspær, dog er det ofte lavet af importeret svensk rødgran.

 

Rødgran i spær. Foto: Søren Fodgaard.

Rødgran bliver i stort omfang brugt til spær. Her er det i et stort projekt i Valby Multihal. (Foto: Søren Fodgaard)

Sorteringsregler

For at sikre at træet kan holde til de belastninger og påvirkninger det udsættes for i byggeri skal produkterne sorteres efter gældende standarder og normer, f.eks. DS 483:1999.

Rødgran er meget velegnet til papir og en lille del (ca. 1/10) af den danske rødgran eksporteres til de svenske papirfabrikker.

Juletræer

Rødgran er det mest brugte juletræ. Den har dog fået god konkurrence af ædelgranarten Nordmanns gran.

Rødgran bruges også til musikinstrumenter hvor veddet egner sig godt som klangbund. Tjære og vanilin (kunstig vanilje) udvindes også af rødgran.

Gran har ry for at være dårligt til brænde, men det er en sandhed med modifikationer – læs mere i artiklen ‘Brænde af gran‘.

Fysiske og mekaniske egenskaber

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for fysiske og mekaniske egenskaber fundet i litteraturen. I naturen varierer væksten meget og dermed også veddet. Derfor er spredningen på tallene meget stor.

 

 Parameter

  Værdi

 Densitet:  
 Tørrumvægt (ovntør)  410-430-440 kg/m3
 Vægt (lufttør) 440-460-470 kg/m³
 Svind: Fra frisk træ til absolut tørt:  
 Radialt  3,8%
 Tangentialt  7,8 %
 Volumen  12,0 %
 Mekaniske egenskaber for små knastfrie prøver med 12 % træfugt:   
 Trækstyrke i fiberretningen  88 Mpa
 Trykstyrke i fiberretningen  35-44 MPa
 Bøjningsstyrke i fiberretningen  66-84 MPa
 Elasticitetsmodul i fiberretningen  8.300 – 13.000 MPa
 Hårdhed, [Janka] i endetræ  27-29 MPa
 Tabel nr. 1 Fysiske og mekaniske egenskaber

 

Kilder

Bøger

  • W.E. Brown: Timbers of the world no. 6. Timber research and development association. Buckinghamshire HP14 4ND England 1978
  • Peter Moltesen: Skovtræernes ved og dets anvendelse. Skovteknisk Institut 1988
  • Carl Mar: Møller: Vore skovtræarter og deres dyrkning. Dansk Skovforening 1965 552, Dansk Skovforening
  • Torbjörn Dahlgren, Sven Wistrand og Magnus Wiström: Nordiska Träd och Träslag. Arkitektur Forlag AB, Stockholm 1996
  • F. Kollmann: Technologi des Holzes. 1951

Håndbøger om træ

  • F. Y. Henderson: A handbook of softwoods. Building Research Establishment (BRE). Watford WD2 7JR England 1986
  • TRÆ 70 – Træmaterialer (TRÆ 50 – kvalitet og egenskaber, udgået)
  • TRÆ 69 – træarter (TRÆ 49 – 58 træarter, udgået)
  • Villy E. Risør: Træhåndbogen. Borgen 2003 2. udgave 407ISBN 87-418-2845-3.

Standarder, normer, regler, love m.m.

  • DS/EN 350-2:1995 Holdbarhed af træ og træbaserede produkter, – Naturlig holdbarhed af massivt træ. Dansk Standard 1995

Tidsskrifter

  • Skov- og Naturstyrelsen & Danmarks Statistik : Skove og plantager 1990. Skov- og Naturstyrelsen & Danmarks Statistik 1993 (Skov- og Naturstyrelsen overgik i år 2011 til Naturstyrelsen)
  • Julius B. Boutelje & Rune Rydell: Träfakta, 44 träslag i ord och bild. Trätek – Stockholm Publ. nr. 8604028, Trätek – Stockholm 1995

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×