Rødgran

Navne

• Dansk: Rødgran
• Latin: Picea abies (L.) Karst
• Engelsk: Norway Spruce, Whitewood
• Tysk: Fichte, Rotfichte
• Fransk: Épicéa commun

Navnet gran findes i kilder fra 1400-tallet og der har været mange bud på hvorfra navnet stammer. En teori er at navnet er afledt af det oldnordiske ord ”gron”, som betyder overskæg. Det kan være fordi grenkransene ligner overskæg. Men gran er også beslægtet med ordet ”grannr” det betyder fin, tynd eller spids. At være granvoksen betyder altså at man er høj og slank som en gran.

Geografisk udbredelse

Rødgrans naturlige udbredelsesområde er de østlige egne af Nord- og Mellemeuropa. Rødgran er indført til Danmark omkring 1730 af Røhl, men blev først for alvor almindelig efter at den tyske forstmand J.G. von Langen indførte den i det effektive, ordnede skovbrug. Læs mere i artiklen ‘Skovenes historie’.

I dag er rødgran en af dansk skovbrugs hovedtræarter. Ifølge Danmarks Skovstatistik udgjorde det tilplantede areal med rødgran i 2021 således 80.332 ha svarende til 13 % af skovarealet i Danmark.

Kilde: Carl Mar Møller, 1965.

Træets udseende

Nåle

Nålene er ca. 1-2 cm lange, frisk grønne og de stikker. Hvis man skærer dem over, er tværsnittet kvadratisk, og på hver yderside er der en lys stribe.

Årsskud med friske nåle. Årsskuddet på rødgran er frisk grøn. Man kan lave saft af de friske skud. (Foto: Janne Bavnhøj)

Bark

På de unge træer og på rødgranens grene er barken rødbrun, og stammen har små skæl. Med alderen bliver barken mere gråbrun og skællene bliver større og grovere.

Frugt

Frøene er ca. 3 mm brede og 4-5 mm lange med en aflang frøvinge. Vingen gør at frøet kan flyve flere hundrede meter væk. De sidder i kogler, der hænger nedad.

Frøene sidder under koglens skæl, inden de frigives og flyver op til flere hundrede meter væk. (Foto: Rasmus Pedersen)

Træets vækst og størrelse

Rødgranen kan gro på mange typer jorde. Den tåler både tørve- og lerjorde, når de ikke er for tørre. Dog lider rødgranen på tunge lerjorde hvor den vokser meget hurtigt indtil ca. 40 års-alderen, hvorefter væksten stagnerer. Det sker bl.a. på øerne især Lolland og den type graner har fået øgenavnet ø-graner.

I skovdriften fældes rene rødgranbevoksninger ved 50-70 år. Står rødgran blandet med løvtræer bliver den op til 100 år før den fældes. Den hidtil ældste rødgran i Danmark faldt i stormen 1981, da var den 225 år og stod i Jægersborg Dyrehave. Rødgran kan i Danmark nå højder op til 40 meter og stammediametre på ca. 1 meter.

Rødgran skygger sine egne grene ihjel, når den står i tæt bevoksning som her i Rude skov. (Foto: Søren Fodgaard)

Stormfald

Rødgranen har skiverødder, dvs. at rødderne ligger tæt på jordoverfladen. De overfladiske rødder gør at rødgran har svært ved at modstå tørke og stå fast i stærk vind.  Det blev tydeligt ved stormfaldene i 1967, 1981, 1999 og 2005 hvor størsteparten af de træer der faldt, var gran.

Knaster

Når rødgrans grene falder af, omkringvokses eventuelle grenstumper, hvorved der fremkommer mørke, hårde “døde” og cylinderformede løse knaster.

I modsætning til skovfyr har rødgran småkviste mellem grenkransene – såkaldte perleknaster. Perleknaster er sammen med det lyse hjerteved de bedste kendetegn til at skelne gran fra skovfyr. Ved sluthugst er rødgran mellem 15 og 30 meter, med en stammediameter på 30 – 70 cm.

Veddets udseende og struktur

Rødgran danner ligesom almindelig ædelgran ikke kerneved, men hjerteved. Dvs. der er ikke forskel på farven i det inaktive ved i træets indre og det aktive ved i træets ydre – splinten. Veddet er derfor hvidgulligt i både hjerteved og splint. På nyfældede stammer er splintveddet mørkere end hjerteveddet pga. højere vandindhold.

Veddet indeholder meget harpiks – ca. ½ % af friskvægten.

Vandindholdet i nyfældet træ er 35-40 % af tørvægt i kernen mod op imod 220% i det yderste splintved. Splintbredden er størst i bredringede træer og bliver da ca. 2 – 4 cm.

Kilde: Træsamlingen, DTI Træteknik, ukendt årstal.

Naturlig holdbarhed

Når granveddet er fugtigt eller i kontakt med jord angribes det let af svampe og insekter og holdbarheden er lav: kun 4-5 år. Er veddet derimod tørt og fri af jord kan det holde årtier – op til ca. 60 år. Og er rødgran under ferskvand konstant, holder den også flere hundrede år. Gran blev bl.a. brugt til pilotering af Amsterdam.

Rødgranen er særlig modstandsdygtig overfor fugt fordi den lukker porerne under tørring. Det betyder at den kun meget langsomt optager vand igen, en effekt man kan forstærke ved varmebehandling.

Splintved er ikke holdbart. Kerneved, eller rettere hjerteved, af rødgran i jordkontakt er placeret i holdbarhedsklasse 4 dvs. den er mindre holdbar i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995). Klasserne går fra 1-5 hvor 1 er bedst og 5 er dårligst.

Bearbejdelighed

Ved bearbejdning og handel i almindelighed skelnes ikke mellem rød- og ædelgran. Der ses i reglen ikke problemer ved bearbejdning af gran, når blot der anvendes det rigtige og skarpe værktøj samt tilpasset fremføringshastighed. Løse knaster, harpikslommer og væksturegelmæssighed, som giver anledning til knastudfald og fiberoprifter i overfladerne, skal der dog tages højde for.

Overfladebehandling

Overfladeegenskaberne er stort set som for skovfyr. Risikoen for misfarvning og blåsplint er dog mindre for gran, hvorfor bejdse og lasur trænger mere ensartet ind i veddet. Rødgran kan tåle højere tørretemperatur end skovfyr, pga. mindre udsvedning af harpiks.

Som alt andet træ vejrgrånes rødgran i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning. Se tillige overfladebehandling af træ.

Limning

Limning af rødgran giver normalt ikke anledning til problemer, dog kan træ, der er meget harpiksholdigt, give problemer med harpiksudsvedning på limfladerne.

Imprægnerbarhed

Nordisk Træbeskyttelse Råd (NTR) har udgivet en standard hvor man kan se hvilket klassemærke der bruges til imprægnering af gran:

Klassemærke til imprægnering af rødgran (Kilde: Teknologisk institut, Træteknik, ukendt årstal).

Hvis dette mærke sidder på et parti træ er det imprægneret efter NTRs regler.

Rødgran er i DS/EN350-2. Klassificeret i imprægneringsklasse: Kerneved: 3-4 (vanskeligt – ekstremt vanskeligt imprægnerbart) og splintved: 3v. (vanskeligt imprægnerbart med stor variation).

Hvad bruger man rødgran til?

Rødgranens meget rette og regelmæssige form gør den meget velegnet til bygnings- og konstruktionstræ. Ca. halvdelen af den danske hugst går til tømmer, spær, lægter, brædder og planker. Specielt bruges store mængder rødgran til limtræ og tagspær, dog er det ofte lavet af importeret svensk rødgran.

Rødgran bliver i stort omfang brugt til spær. Her er det i et stort projekt i Valby Multihal. (Foto: Søren Fodgaard)

Sorteringsregler

For at sikre at træet kan holde til de belastninger og påvirkninger det udsættes for i byggeri skal produkterne sorteres efter gældende standarder og normer, f.eks. DS 142:2009.

Rødgran er meget velegnet til papir og en lille del (ca. 1/10) af den danske rødgran eksporteres til de svenske papirfabrikker.

Juletræer

Rødgran er det mest brugte juletræ. Den har dog fået god konkurrence af ædelgranarten Nordmanns gran.

Rødgran bruges også til musikinstrumenter hvor veddet egner sig godt som klangbund. Tjære og vanilin (kunstig vanilje) udvindes også af rødgran.

Gran har ry for at være dårligt til brænde, men det er en sandhed med modifikationer – læs mere i artiklen ‘Brænde af gran‘.

Fysiske og mekaniske egenskaber

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for fysiske og mekaniske egenskaber fundet i litteraturen. I naturen varierer væksten meget og dermed også veddet. Derfor er spredningen på tallene meget stor.