Skovningsmaskiner
Skovningsmaskiner
En moderne skovningsmaskine er populært sagt en mekaniseret skovarbejder. Skovningsmaskinen ligner en mellemting mellem en stor traktor og en gravemaskine (se billedet). Maskinen er udstyret med en kran, hvorpå der sidder et såkaldt “skovningsaggregat”. Skovningsaggregatet er en hel lille “fabrik”, der sammen med kranen kan fælde træet, løfte stammen ud til køresporet, afgrene den og save den i passende længder, mens maskinføreren sorterer træet i bunker efter tykkelse og længde. Med skovningsmaskinen kan bunkerne lægges tæt ved køresporene, så arbejdet for udkørselsmaskinen lettes (Kilde: Bergstedt, 2008).
Hugst af træ
Når man driver skovbrug, skal der med jævne mellemrum transporteres store mængder træ ud af skoven – uanset driftsform og transportmiddel. Ved almindelige tyndinger i løvtræ drejer det sig typisk om 30 – 40 tons træ pr. hektar, der på en eller anden måde skal fjernes fra bevoksningen. Hvis dette skal ske forsvarligt for miljøet, kræver det især, at man forsøger at forebygge de skader, man kan påføre jordbunden og de øvrige træer i bevoksningen under arbejdet (Kilde: Enevoldsen, 1995)Hugst af træ
Kørespor
Derfor kræver det god planlægning og afmærkede kørespor i bevoksningen. Med skovningsmaskiner kan køresporene lægges langt fra hinanden, uden at man bliver nødt til at køre med tunge maskiner ind mellem sporene for at hente det fældede træ. Størstedelen af skovbunden bliver kun sjældent kørt på, og derfor bliver skovbunden ikke trykket eller revet op af maskinernes dæk, mere end højst nødvendigt. Dette sikrer vækstbetingelserne for både træerne og de øvrige planter i skoven.
Læs mere om skovdrift i beskrivelserne af dansk skovbrug.
Skovningsmaskiner bruges mest til nåletræer
I dag fældes ca. 90-95 % af de danske nåletræer og ca. 10 – 15 % af de danske løvtræer ved brug af skovningsmaskiner. Årsagen til denne store forskel mellem løvtræer og nåletræer er, at skovningsmaskinerne kun kan håndtere de unge løvtræer, som fældes i forbindelse med udtynding. De gamle løvtræer er for store og tunge for skovningsmaskinerne (Kilde: Bergstedt, 2008).
Hurtig udvikling
Der findes i dag maskiner med lavt energiforbrug, lavt marktryk (tryk på jorden) og stor fleksibilitet overfor forhindringer i terrænet. Der kan derfor udtyndes og fældes med høj effektivitet og med minimale skader på træer og jordbund. Herved undgås også, at jordbundsstrukturen ødelægges (Miljøstyrelsen, 2008). De moderne maskiner har brede dæk i 8-hjuls bogie-montering og bruger biologisk nedbrydelig olie i hydraulik og til smøring af savkæden. Maskinerne er udstyret med den nyeste computerteknologi, sådan at stammerne afkortes i stykker, hvis tykkelse og længde afpasses efter savværkernes ønsker (Kilde: Enevoldsen, 1995). Med GPS (Geografisk Positions System) kan en moderne skovningsmaskine endda automatisk registere, hvor mange kubikmeter træ der fældes pr. hektar, så skoven ikke over-udnyttes (Kilde: Bergstedt, 2008).
En moderne skovningsmaskine skover i gennemsnit 15-20 m3 i timen, men produktionen kan variere fra 10 m3/time i unge udtyndinger helt op til 40 m3/time ved afdrift i store trædimensioner (Kilde: Simonsen, 2007).
Mindre brændstofforbrug end motorsaven !
Overraskende nok kan skovningsmaskinerne høste træerne med et lavere brændstofforbrug, samlet set, end traditionel fældning af en mand med motorsav kombineret med den nødvendige udkørsel (Kilde: Enevoldsen, 1995).
Skovningsmaskiner anvender i gennemsnit 15 til 20 l dieselolie/time og skover ca. 15-20 m³ træ på en time (Kilde: Kristiansen, 2008), mens en mand med en motorsav kan fælde ca. 1 m³/time ved et benzinforbrug på ca. 1 l. Dette giver omtrent samme brændstofforbrug pr. m³ fældet træ.
Fordelen viser sig ved udkørslen af træet
Fordelen ved maskinskovning, frem for en manuel skovning, viser sig, når det fældede træ skal køres ud af skoven. En skovarbejder må, af arbejdsmiljømæssige årsager, nemlig ikke bære træstykker over 50 kg, og må kun bære enkelte træstykker mellem 25 og 50 kg i løbet af sin arbejdsdag. Hvis træet opsaves i stykker på over 25 kg, skal skovarbejderen altså normalt lade træet ligge og lade udkørselsmaskinen samle den op. Dette giver en del mere kørselsarbejde, også udenfor de udlagte kørespor, og det betyder både et højere brændstofforbrug og flere skader på skovbunden. Skovningsmaskinen kan stable træstykkerne i bunker ved køresporet, hvor udkørselsmaskinen let kan læsse dem på sin vogn, uden at skulle køre udenfor sporene. Manuel hugst af træ kan altså samlet set medføre et højere brændstofforbrug og en større påvirkning af skovbunden end maskinskovning.
Marktryk
Skovningsmaskinens marktryk (tryk på jorden) er en vigtig parameter, da et højt marktryk kan give alvorlige skader på jordstrukturen i form af traktose. De mest skånsomme skovningsmaskiner er således maskiner med brede dæk og 8 hjul, der giver en god fordeling af vægten. Den såkaldte “bogie”-montering har desuden den fordel, at maskinen let kan kravle over forhindringer uden at mase og rive jorden unødigt, også selvom en lastet udkørselsmaskine kan veje 25-30 tons. Skovningsmaskiner findes i mange størrelser med vægt mellem 8 og 20 tons.
En kommentar
Udfører i fældning af skov for private?
Hvor ligger prislejet hvis vi skal havefældet grantræer mm. og fjernet underskov på et areal på ca. 10.000 m2.
i må gerne overtage alt træ + flis efter rydning.
Arealet er meget skrånende og ligger foran Rypevej i Assentoft 8960 Randers.