Sortering af savet nåletræ

Sortering af savet nåletræ

For at sikre at et parti træ har ensartet dimension, udseende eller styrke bliver træet sorteret efter opskæring på savværket.

Mens løvtræ som Bøg, Eg og Ask meget ofte forarbejdes og sorteres efter individuelle kunders behov, er det mest almindeligt at nåletræ såsom Rødgran, Sitkagran og Skovfyr opskæres med standardmål og sorteres efter standardiserede regler.

Der findes mange forskellige sorteringsregler, men sorteringen kan groft opdeles i to typer:

• Styrkesortering
• Udseendesortering.

Styrkesortering

Ved styrkesortering sikres det, at træemnet vil have en bestemt styrke, der er nødvendig i f.eks. spær eller andre bærende konstruktioner.

Styrkesorteringen på savværket har derfor til formål at placere det enkelte stykke træ i den korrekte styrkeklasse så den færdige konstruktions styrke sikres, samtidig med at der opnås den optimale udnyttelse af træet.

Konstruktionstræ sorteres i T0, T1, T2, T3 hvoraf T3 er den bedste og T1 standardvaren.

Styrkesortering af træ kan foretages maskinelt (automatisk) eller visuelt (med det blotte øje).

Ved maskinel styrkesortering måler man stivheden (elasticitetsmodulet) af et træelement og sorterer efter dette mål. Stivheden har en god sammenhæng med træets brudstyrke (Kilde: Thelandersson & Larsen 2003).

Maskinsortering foretages i dag på mange skandinaviske savværker, men ikke i Danmark pga. de store anskaffelses- og driftsomkostninger.

Visuel styrkesortering bygger på en sammenhæng mellem styrken og træets ydre egenskaber – først og fremmest forekomsten og størrelse af knaster. Kvalitetsparametrene for visuel styresortering er i store træk de samme som beskrevet for udseendesortering nedenfor.

Standarder for styrkesortering

For at sikre ensartethed i sorteringerne – nationalt og på tværs af landegrænserne – har man udarbejdet standardiserede sorteringsregler. Standarderne revideres løbende, i takt med at træindustriens kvalitetskrav ændrer sig.

Fra  2009 skal alt konstruktionstræ i Europa være CE-mærket, dvs. være forsynet med angivelse af styrkeklasse, hvilken standard det er sorteret efter, samt producentens (savværkets) navn. Denne CE-mærkning er en betingelse for, at træet må markedsføres.

Få nærmere detaljer om CE-mærkning og de nugældende standarder for styrkesortering på Træguiden.dk, på Teknologisk Institut eller hos Dansk Standard.

Udseendesortering

Til mange anvendelser – eksempelvis møbler, gulve, vægbeklædning eller vinduestræ – er træets udseende afgørende.

Der findes ikke fælles standarder for udseendesortering, men de skandinaviske regler er accepterede i Danmark og flere andre lande.

Ved udseendesortering bedømmes træet efter forekomsten og udbredelsen forskellige fejl og uregelmæssigheder (Kilde: Nordiskt Trä 1994):

• Knaster
• Råd
• Fiberhældning
• Vankant (en ”rund” kant som har vendt ud mod barken i træet).
• Vridning og krumning
• Revner
• Indre skader fra f.eks. en knækket trætop eller knækkede fibre
• Harpikslommer
• Insektskader
• Overvoksninger af gamle skader
• Blåsplint (svampeforårsaget misfarvning som opstår når fugtigt træ ligger for længe)
• Årringsbredde (Årringsbredden afhænger af træets væksthastighed. Hos nåletræer giver tætte årringe større styrke).

Udseendesortering kan ske manuelt eller foretages automatisk. Ved automatisk udseendesortering tages et digitalt billede af hvert træemne, hvorpå en computer analyserer billedet og træffer valg om sorteringen.

Den nordiske udseendesortering opererer med klasse A, B, C, D hvoraf A er den bedste.

Selvom de nugældende nordiske regler for udseendesortering er indført i 1994, er det ikke usædvanligt at støde på benævnelser fra de tidligere sorteringsregler, som ikke længere er gyldige. Betegnelser som U/S, Kvinta & Seksta optræder således stadig i handelen i dag.

På Teknologisk Instituts hjemmeside kan du læse meget mere om disse tidligere sorteringsregler.