Sundhed og træ

1

Af , ,

Træs positive sundhedsegenskaber

Træ har et positivt image i den danske befolkning. Danske og udenlandske undersøgelser blandt private og professionelle viser at træ opfattes som miljøvenligt og mange oplever at det giver et godt indeklima.

Se artiklen Europæernes syn på træ og Meninger om træ

Indeklima

Indeklimaet i moderne hjem har i den seneste tid været i fokus. Opmærksomheden retter sig imod afgasningen af allergi- og astmafremkaldende kemikalier, idet forskningen peger på, at nogle stoffer er langt mere skadelige end før antaget. Det drejer sig f.eks. om de blødgørende phthalater og bromerede flammehæmmere, der bl.a. bruges i visse plastprodukter og elektronisk udstyr.

Anvendt korrekt har mange træprodukter gode egenskaber i indeklimaet. At træ kan give et godt indeklima skyldes, at det er muligt at anvende fx. massivt træ til gulve, lofter, vægge m.v. uden anden form for overfladebehandling end en sæbebehandling. Dermed er der kun minimal afgasning til indeklimaet og ingen problemer med statisk elektricitet.

Massivt træ har desuden en lang levetid og kræver, afhængig af den valgte behandling, ikke hyppige genbehandlinger og dermed belastning af indeklimaet. Visse typer træplader, lime mv. afgiver stoffer, som kræver god udluftning mv., især når de er nyindkøbte.

Læs mere i artiklen om formaldehyd i lim, lak og plader.

Træets varme og dets fjedrende virkning

Trægulve er behagelige at gå på. Det er mindre belastende for ryg og ben, på grund af det mere fjedrende underlag (end f.eks. beton). Af samme grund foretrækker mange idrætsudøvere, som f.eks. håndboldspillere, at spille på trægulve.

Træet føles også varmere end f.eks. betongulve med klinker eller lignende. Det skyldes at træ indeholder luft, som giver en lokalt isolerende virkning.

Træ er godt for øjet

Træ har i modsætning til mange andre materialer et naturligt farvespil, der ændres med ændret belysning. Dette giver samlet en positiv visuel og følelsesmæssig opfattelse af træ. De mange forskellige træsorter gør det muligt at vælge træ i forskellige farvetoner og lysnuancer og med meget forskellige åretegninger.

Træ har bakteriehæmmende effekt

Massivt træ har i følge flere undersøgelser en effektiv bakteriehæmmende virkning (Kilde:  ”Zuschnitt”,  2006”, “Wood-food” og “Tryg Madlavning Hjemme I Køkkenet“.

I disse undersøgelser blev skærebrætter af forskellige træsorter samt plastic og metal påført nogle almindelige sundhedsskadelige fødevarebakterier.

Undersøgelserne viser en klar bakteriehæmmende virkning på skærebrætter af træ, sammenlignet med skærebrætter af andre materialer.

De bakteriehæmmende egenskaber på skærebrætter af træ er mest udbredt for nye skærebrætter, men selv for gamle slidte skærebrætter af træ ses en klart lavere udbredelse af bakterier end for skærebrætter fremstillet af plast. De bedste bakteriehæmmende egenskaber finder man i skærebrætter af Eg og Fyr.

Massivt træ som anvendes i køkkenet er medvirkende til at reducere bakterievæksten på disse emner. Anvendelse af massivt træ i køkkenet er derfor en fordel set ud fra en sundhedsmæssig betragtning.

En anden fordel ved køkkenredskaber af træ er attræets bløde overflade giver en fordel frem for hårdere materialer idet de ikke så let beskadiger gryder og pander som giver risiko for at afskrab af overfladebelægningen havner i maden.

Træs sundhedsskadelige egenskaber

Nogle mennesker er overfølsomme over for visse træarter, men der er meget stor forskel på indholdsstofferne i de forskellige træarter og disse indholdsstoffers sundshedssskadelige virkning. Der er udført mange undersøgelser der redegør for de forskellige træarters sundhedsskadelige egenskaber bl.a. “Træ og træmaterialer”, 1995. Herudover kan man på internettet finde en liste med forskellige træarters toksicitet over for mennesker og pjecen  ”Træ ånder – du ånder med” fra Miljøstyrelsen og Astma-Allergi Forbundet.

Generelt viser undersøgelserne at de mest kritiske sundhedsskadelige egenskaber af træ er forbundet med frisk, grønt træ (særlig hårdt træ), visse tropiske træsorter samt træstøv i almindelighed (se artiklen om arbejdsmiljø).

Allergisk reaktion overfor træ

Hvad er risikoen for at reagere allergisk på træ? Statistisk set vil 2 – 5 % af alle mennesker på et eller andet tidspunkt udvikle en allergisk reaktion overfor en eller flere af indholdsstofferne i træ.

Hvis man gennem længere tid håndterer potentielt toksiske materialer, er der øget risiko for at fremkalde en allergisk reaktion. Dette er også gældende for træ. Herudover er der nogle bestemte træarter, som medfører reaktioner for næsten alle mennesker (Kilde: Larsen et. al, 1998).

Skadeligt støv

Alt støv, herunder også træstøv, irriterer slimhinderne i næse og øjne. Støv fra visse træarter f.eks. thuja (western red cedar) og rosentræ kan virke særligt irriterende.

Fint træstøv kan i visse tilfælde virke kræftfremkaldende i luftvejene, hvis man udsættes for større mængder af det i lang tid.

Læs mere herom i artiklen om arbejdsmiljø.

Skadelig overfladebehandling

Overfladebehandlingen af træet vil ofte medføre en forøgelse af afgivelsen af flygtige stoffer. I nogle tilfælde vil overfladebehandlingen indeholde og afgive stoffer af samme art, som dem træet naturligt indeholder. Det gælder f.eks. formaldehyd, som forekommer i træ, i lime og i visse lakker (syrehærdende) til overfladebehandling.

Terpener

Massivt træ indeholder en række naturlige flygtige stoffer med karakteristisk lugt eller duft. Et eksempel er terpener i fyrretræ, som giver fyrretræ dets særegne duft. Tilsvarende forbindelser findes i andre træarter, som ligeledes har hver sin karakteristiske lugt. Disse naturligt forekommende stoffer kan imidlertid være generende for særligt følsomme personer.

Valg af materialer

Det er vigtigt at vælge træarter og produkter til overfladebehandling, der giver mindst mulig afgasning til indeklimaet. Det kan f.eks. sikres ved at vælge gulvbelægninger og inventar, der er indeklimamærket .

Træsorterne ask, bøg og eg indeholder og afgiver kun små mængder af flygtige stoffer. Fyr afgiver de højeste niveauer af flygtige stoffer, hvor terpener og hexanal er dominerende.

Træplader som spånplader, OSB plader og MDF plader afgiver større mængder end massivt ask, eg og bøg. Overfladebehandling med syrehærdende lak, uretanalkydlak eller en linoliebaseret behandling øger afgasningen. En UV hærdende lak giver en mindre afgasning (Kilde: Larsen et. al, 1998). Se artiklen om formaldehyd i lim, lak og plade.

 

En kommentar

  1. Ole Dahl Bisgaard siger:

    Er igang med at bygge nyt hus. Facaden beklædes med dansk thuja (21×70 mm) og vi ønsker at anvende samme liste som loft i køkken mm. På jeres hjemmeside står der følgende under anvendelse:
    Thuja bruges også i nogen udstrækning til havemøbler og -hegn. I sit naturlige udbredelsesområde anvendes thuja også til indvendige beklædninger. Se også artiklen om træs naturlige sundhedsegenskaber.
    Det træ vi påtænker anvendte som indv. beklædning har ligget ude siden september – både for at “udvande” det samt for at patinere. En “træmand” stiller spørgsmål ved anvendelse indv. pga. træets indhold af toksiner!
    Hvad tænker I om det? Er det et problem?
    Kan vi evt. give det en ultramat lak?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum