Tags:

Svampe der nedbryder træ

Hvordan nedbryder svampe træ og hvad man kan gøre for at forhindre det?

Svampenes nedbrydning er en del af naturens kredsløb

Træ og svampe er uløseligt forbundet i naturens cyklus. Træerne vokser op, og uanset om veddet bliver brugt som tømmer eller ej, ender det med at blive brændt eller nedbrudt af svampe.

Svampe er hovedansvarlig for at nedbryde blade, kviste og hele stammer, så næringsstofferne recirkuleres. Størstedelen af næringen i træer sidder i blade/nåle og kviste og recirkuleres hurtigt, når årets blade/nåle smides og nedbrydes.

Størstedelen af kulstoffet er bundet i stammen og recirkuleres til atmosfæren, når veddet brændes eller nedbrydes.

Svampeangreb på levende træer

De fleste svampe spredes ved hjælp af sporer. De er så små at de ikke kan ses med det blotte øje og dannes i store mængder der spredes med vinden. Lander en spore på et egnet levested, spirer den og begynder nedbrydningen af fx blade eller stamme.

Trænedbrydende svampe og træer er i evig krig. Svampene prøver at inficere træerne og nedbryde dem, mens træerne prøver at forsvare sig.

Træernes bedste forsvar er barken, som er meget svær at gennembryde. Er der hul i barken fx efter en knækket gren, en påkørsel eller hærværk, kan svampene få direkte adgang til veddet.

Nu er træets bedste forsvar at danne kampstoffer i veddet og på den måde forsøge at begrænse svampens udbredelse. Træets yderste, levende del (splinten) er den mest effektive til at danne kampstoffer og ændre struktur, så svampene begrænses. Træets inderste del (kernen) består af døde celler, som ikke har noget aktivt forsvar som fx kampstoffer, men som til gengæld ofte indeholder stoffer der er svære at nedbryde.

Hule træer opstår, fordi svampe har fået adgang til kernen og har nedbrudt den. Når træet stadig er levende, skyldes det, at splinten har dannet en barriere, som lukker svampen inde. Så længe splinten kan holde svampen inde, må den leve af kernen. Træet kan godt undvære sin midte, så længe det er i god vækst, så skallen har styrke til at blive stående.

 

Hul røn (Foto: Simon Skov)

Hult rønnebærtræ. Kerneveddet er nedbrudt. (Foto: Simon Skov)

 

Svampeangreb på dødt ved

Det står helt anderledes til med modstandskraften, når træerne er døde. Da er splintveddet det lettest nedbrydelige, idet det aktive forsvar ikke fungerer.

Kerneveddet med dets indhold af tungt nedbrydelige stoffer som phenoler, tanniner og terpener er nu det mest holdbare.

Af den grund reklameres ofte med, at fx vinduer er lavet af kerneved. Prisen på fx brædder af splintved er da også lavere end kernevedstømmer med de tilsvarende dimensioner.

 

Træødelæggende svampe
Svampe, som hyppigt inficerer levende løvtræer, bl.a. gennem sår og grenbrud Svampe, som hyppigt inficerer levende nåletræer, oftest via rødder men også gennem sår Svampe, som hyppigt inficerer døde stammer, ofte kort efter fældning af træerne
Tøndersvamp  Rodfordærver  Gul tømmersvamp *
Skællet stilkporesvamp  Brun poresvamp  Lædersvampe (især Stereum arter)
Svovlporesvamp *  Bitter kødporesvamp  Læderporesvampe (især Trametes arter)
Kæmpeporesvamp  Randbæltet hovporesvamp  Korkhatte *
Kulsvamp  Lædersvampe (to arter overføres af træhvepse)  Hvid tømmersvamp (Antrodia arter)
Lakporesvampe  Kløvblad

 

Arter markeret med * gør også skade på træ i huse eller både. Alle de nævnte arter kan dog slæbes med fra skoven ind i huse, hvis der ikke skæres nok af det angrebne træ væk, og hvis træet tørres utilstrækkeligt.

Ægte hussvamp angriber kun træ i huse og findes ikke i naturen i Danmark – læs mere nedenfor.

Forskellige typer af nedbrydning

Svampe har forskellige måder at nedbryde træernes celler på. Det nedbrudte træ kaldes muld. Man opdeler nedbrydningstyperne i hvidmuld, brunmuld og gråmuld.

Veddet har sin store styrke, fordi det indeholder fleksible mikrofibriller af cellulose, der er ”kittet” sammen af stift hemicellulose og lignin. Mellem veddets celler dannes en midtlamel, der binder cellerne sammen. Midtlamellen har et højt indhold af lignin. Yderste cellevæg er primærvæggen, der også har et højt ligninindhold. Under primærvæggen findes tre sekundærvægge (S1 til S3), som har et højt celluloseindhold. Hemicellulose findes som en mindre bestanddel af primær- og sekundærvæggen.

De tre nedbrydningstyper adskiller sig fra hinanden ved, at der nedbrydes forskellige proportioner af cellulose, hemicellulose og lignin.

Hvidmuld

…er karakteriseret ved, at lignin og i nogle tilfælde også cellulose og hemicellulose nedbrydes. To typer nedbrydning resulterer i hvidmuld:

  • Simultanråd hvor både lignin og cellulose/hemicellulose nedbrydes. Svampehyferne udskiller enzymer omkring sig, mens de ligger på indersiden af cellevæggen. Cellevæggen bliver derved tyndere og tyndere og bryder til sidst helt sammen. Slutresultatet er en hvid og osteagtigt sprød muld uden nogen særlig struktur.
  • Selektiv delignificering hvor svampen især nedbryder ligninet. Det går hårdest ud over den ligninrige midtlamel. Cellerne bliver derved løsnet fra hinanden, og veddet får en fibret struktur, dvs. falder fra hinanden på langs.

    Hvidmuld (Foto: Simon Skov)

    Hvidmuld. (Foto: Simon Skov)

 Brunmuld

… dannes af svampe, som hovedsageligt nedbryder cellulose og hemicellulose. Hyferne lægger sig på indersiden af sekundærvæggen og sender nedbrydende stoffer ind i cellevæggen, som bliver ”svampet” og gennemhullet, der hvor cellulosen og hemicellulosen er opløst. Den ligninrige midtlamel står tilbage og gør muldet brunt og sprødt. Det sprækker ofte både på langs og tværs i et terningemønster, og det kaldes terningemuld. Denne type nedbrydning ses oftest i tømmer i huse.

 

Brunmuld (Foto: Simon Skov)

Brunmuld. (Foto: Simon Skov)

 

Gråmuld

… kaldes også ”soft rot” og opdeles i to typer. Fælles for dem er, at nedbrydningen sker i nærheden af hyferne, og at lignin næsten ikke nedbrydes.

  • Ved type 1 gråmuld er der dannet kanaler i S2 laget, hvor cellulose og hemicellulosen er nedbrudt. Veddet er typisk mest opløst på overfladen, som bliver blød.
  • Ved type 2 gråmuld ligger hyferne på indersiden af cellevæggen og nedbryder lidt lignin, men mest cellulose og hemicellulose i hyfens nærhed, så der dannes en rende rundt om hyfen. Veddet bliver gråligt eller grumset flødefarvet og osteagtigt sprødt. I sin kraftigste form kan det minde lidt om simultanråd.

Betingelser for svampes vækst

Svampes nedbrydning af træ forudsætter, at en række krav til vækstforholdene er opfyldt. Det er disse vækstforhold man påvirker, når træ skal sikres for svampeangreb. Vigtigst er træets egenskaber, fugtighed, temperatur.

Træets egenskaber

Træ er et meget varierende materiale. Noget ved er let og har store luftfyldte porer, hvor svampene med lethed kan gennemvokse træet. Andet ved er tungt og mere bestandigt. Ud over andelen af luft varierer den kemiske sammensætning af veddet også. Nogle træarter har særligt høje koncentrationer af forsvarsstoffer eller andre særlige egenskaber, som gør veddet svært at nedbryde. Det kan fx være et højt indhold af olier, der gør det svært for vand at trænge ind i veddet, eller en særlig lav pH-værdi, som gør nedbrydningen vanskelig.

Der er også forskel på splint- eller kerneveds modstandsdygtighed. Kvaliteten af brugstømmer bør nøje afstemmes med den modstandskraft, som man har brug for. Typisk anvendes kernetræ til vinduer, og eksotiske olieholdige træarter bruges til havemøbler. Modsat fungerer lægter af let splintved udmærket som støtte for indvendige gipsvægge.

Fugtighed

… er ofte den faktor, der forhindrer svampe i at nedbryde brugstræ. Hver svampeart har sine egne tolerancer for fugtigheden. Generelt kan svampe ikke nedbryde træ med mindre end 20 % vand ((vådvægt-tørvægt)/tørvægt*100). De fleste svampe får også problemer, når vandprocenten når op over 100 %. 120 % vand regnes som en sikring mod de mest almindelige nedbrydere. Vandet fortrænger luften og dermed ilten i træet og forhindrer derved svampene i at vokse. Denne beskyttelse udnyttes, når træ opbevares i vandlagre med konstant overrisling.

Træs vandindhold varierer med fugtigheden og temperaturen i omgivelserne. Ved 60 % relativ luftfugtighed og 20 ºC indstiller træ sig på ca. 12 % vandindhold. Her vil svampe ikke kunne etablere sig, og allerede etablerede svampe vil gå i tørkedvale. Ved ca. 85 % relativ luftfugtighed og 20 ºC, indstiller træ sig på ca. 20 % vandindhold. Da 20 % vandindhold er den nedre grænse for svampevækst, bør luftfugtigheden omkring brugstræ holdes under 85 % for at undgå svampevækst. Som regel er luftfugtigheden under 85 % i huse, men ved dårlig udluftning, kuldebroer og utætheder fx i tag eller tagrender kan fugtigheden være langt højere og derved muliggøre svampevækst.

Temperatur

… kan forhindre svampe i at nedbryde træ. Generelt sker nedbrydningen hurtigst mellem 20 ºC og 35 ºC. Ved lavere temperatur går svampenes vækst langsommere, og nedbrydningen hæmmes også. Tæt ved 0 ºC, går svampene i dvale, men dør ikke.

Der er forskel på, hvor varmetolerante svampe er. Nogle arter dør ved 35 ºC, mens andre kan klare helt op til 70 ºC.

Ægte hussvamp, som er en meget ødelæggende trænedbryder, bekæmpes blandt andet med varme. Svampen dør ved ca. 45 ºC, så hvis udskiftning af det angrebne træ er umulig, vælger man at pakke hele huset ind i isolering og varme det op så alle bygningsdele bliver mindst 50 ºC. Det er dog meget dyrt.

Maling og imprægnering

… bruges til at forlænge brugstræets levetid. Der er to strategier ved bemaling: At holde vand ude af træet og at gøre træet giftigt for svampene.

Ved trykimprægnering presses gift ind i træets hulrum, så svampene ikke kan nedbryde det. Først når giften er vasket tilstrækkeligt ud af træet, kan svampene begynde nedbrydningen.

Da svampe kun kan nedbryde fugtigt træ, kan træet også beskyttes ved at påføre træet en vandafvisende maling eller olie. En tilstrækkeligt vandafvisende overflade eller en bygningskonstruktion der forhindrer opfugtning af træet, forhindrer svampene i at nedbryde træet. Link til artikler om overfladebehandling.

Svampe i huse

De fleste mennesker bliver først opmærksomme på trænedbrydende svampe, når de har et svampeangreb i deres hus, eller når de skal tegne en svampeforsikring. Desværre lever mange af de såkaldte tømmersvampe godt skjult, så når de endelig bliver synlige, kan skaderne være omfattende.

Det er vigtigt at huske, at udgangspunktet for et svampeangreb altid er en fugtkilde. Et utæt tag, lækkende vandrør, kloakrør eller tagrender, opstigende fugt i kældre, dårlig ventilation evt. efter brandsikring eller isolering, fugtig luft fra emhætter eller tørretumblere, listen er lang.

Når et svampeangreb i et hus skal stoppes, skal der sættes ind på to fronter:

  1. Kilden til fugt skal findes og fjernes.
  2. Det svampeangrebne træ skal væk, og både det resterende træ og nyt træ skal beskyttes.

Hvis ikke begge dele bliver gjort grundigt, vil problemet komme igen.

Den bedste forebyggelse mod svampeangreb er luftbevægelse og lav fugtighed. Svampe hader træk.

Når man fjerner det svampeangrebne træ, er det vigtigt at hindre, at andre mennesker slæber det hjem for at bruge det som brænde. Ellers kan det blive anledning til et angreb i deres (ud)huse. Hvis man rydder ud i en fugtig kælder med svampeangreb, skal man huske, at papkasser og papir også består af cellulose. De kan spises af brunmuldsvampe, hvis de står op af træskillevægge eller stolper med angreb.

De fleste svampe, som angriber træ i huse, laver brunmuld. Den hyppigste svamp er gul tømmersvamp, den dyreste er ægte hussvamp. På træ, der opvarmes, fx tagspær, eller træ der skiftevis er tørt og vådt, fx døre og vinduer, optræder korkhatte ofte. I nogle tilfælde er der insekter som fx borebiller sammen med svampene.

 

Ægte hussvamp_Norge (Foto: Mycoteam)

Angreb af den frygtede Ægte Hussvamp – her på vandring rundt i en bolig. (Foto: Skogsforsk/Mycoteam)

 

Svampene lever inde i tømmeret. Der er ofte en tynd skal af sundt træ på ydersiden, men når man stikker i eller banker på træet, afsløres problemet. Under den yderste skal ser man de brune terninger. Hvis vækstforholdene er gode, danner svampen dog frugtlegemer på ydersiden af træet. Frugtlegemerne kan sidde på steder, hvor man ikke opdager dem, men sporerne spreder sig typisk som et let kakaodrys over et større område. Ud fra frugtlegemerne eller det nedbrudte træ kan øvede bestemme, hvilken svamp, der vokser i træet.

Ingen af de trænedbrydende svampe er giftige, og deres sporer er heller ikke allergifremkaldende, modsat skimmelsvampe. Skaden består udelukkende af, at det svampeangrebne træ mister styrken. Dette kan give anledning til gyngende gulve, skæve døre og nedsunkne trapper. Økonomisk kan svampeskader i huse være en stor belastning med omfattende og dyre reparationer.

 

De almindeligste skadesvampe i huse
Ægte hussvamp (Serpula lacrymans) Den alvorligste trænedbrydende svamp i byggeriet. Kan angribe træ hvor træ og murværk mødes. Både løv- og nåletræ. Danner brunmuld.
Gul Tømmersvamp (Coniophora puteana) Den almindeligste i huskonstruktioner. Kan angribe de fleste former for trækonstruktioner. Både løvtræ og nåletræ. Danner brunmuld.
Hvid Tømmersvamp (fællesnavn for flere nærtbeslægtede poresvampe med hvide frugtlegemer) Angriber ofte konstruktioner i og omkring badeværelser og tagtømmer. Primært nåletræ (danner brunmuld)
Korkhatte Angriber tagtømmer af nåletræ (danner brunmuld).

Læs mere om de enkelte svampe, deres karakteristika og forebyggelse på Teknologisk Instituts hjemmeside.

7 kommentarer

  1. Betina Brender siger:

    Hej hvilke kampstoffer er der tale om og hvilke struktur ændringer er det splintvedet kan foretage?

    Hvis I kan svare mere detaljeret end her på siden vil det være en stor hjælp til mit speciale.

    1. Træ.dk siger:

      Træer og andre planter beskytter sig imod angreb af bl.a. svampe vha. både et strukturelt forsvar og et kemisk forsvar. Vi kan desværre ikke komme med en længere udredning her, men kan henvise til overbliksartikel fra The American Phytopathological Society hvor du sandsynligvis kan finde svar på dit spørgsmål:

      An Overview of Plant Defenses against Pathogens and Herbivores http://www.apsnet.org/edcenter/intropp/topics/Pages/OverviewOfPlantDiseases.aspx

  2. Tina Sørensen siger:

    Jeg har et elmetræ som blev fældet for et halvt år siden. Stammen ( 50 cm høj) er begyndt at lugte kraftigt af gæring og har gulerods-orange plamager der væsker, selv i direkte solskin. Plamagerne er både ned ad stammen og ovenpå den vandrette flade. Hvad er det præcist og hvordan kan jeg komme det til livs uden at forgifte min have?

  3. Kai Vinnick Hansen siger:

    Jeg har haft 2 store løvfældende træer på nabogrunden. De blev fældet for ca. 3 år siden. Hvilket gav en masse sol til min have.
    Det efterlader store gule svampe i jorden. De er gule og meget tunge; men vbliver ved med at poppe op.

  4. Lilly wolff siger:

    Vi fandt en lysegul svamp på udgået træ. Den var nupred og lignede kartoffelmos, blød og lidt elastik agtig. Nåede ikke et billede før børnene havde fået den ned i sandet på underfladen var den glat

  5. Michael siger:

    Hvis et træ er blevet inficeret af svampe, er det så fornuftigt at fjerne svampene fra træet? – for at sikre bedre levevilkår får træet?

  6. Iben siger:

    #Michael
    De svampe du ser på træet er frugtlegemer og er kun en lille del af hele svampen. Det betyder derfor ingenting for træet om du fjerner dem eller ej. Frugtlegemerne er sporerspredere og alt efter art af svamp, kan du få en idé om hvor skadelig den er for dit træ.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×