Træbeskyttelse: Brugsklasser og risikovurdering

0

Af

Baggrund

Planlægning af ethvert byggeri kræver overvejelser omkring materialevalg. Visse materialer er mere velegnede til en given konstruktion end andre. Måske skal konstruktionen ændres for at et ønske om materialevalg kan imødekommes.

På samme måde forholder det sig når man skal bygge med træ. Fra fuglehuset til fleretages træhuse skal man sikre sig at træet kan holde til den påvirkning man udsætter det for.

Forskellige træarter har forskellig holdbarhed. Eg er f.eks. meget holdbart og kan bruges til hegnspæle og bundgarnspæle, mens bævreasp stort set ikke kan holde i kontakt med jord.

Det store udbud af forskellige træmaterialer, konstruktionsformer og beskyttelsesmidler, gør at træ kan anvendes i stort set alle former for byggeri – ofte med både miljømæssige, økonomiske og æstetiske fordele.

Hvorfor standarder?

Risikovurdering af en konstruktion, i f.eks. byggeri, er ofte baseret på erfaringer. Dvs. at vi – fornuftigt nok – bruger træ på måder, vi har set lykkes for andre. Hvad angår vurdering af træets varighed i en given anvendelse sker det ofte efter simple velprøvede tommelfingerregler.

Dette betyder i nogle tilfælde, at vi ikke udnytter træets holdbarhed til fulde. Med en mere detaljeret viden om, hvilke træ- og konstruktionstyper, der giver en god holdbarhed under de ønskede forhold, kan vi bruge træet til flere formål uden at begå fejl, som giver os skuffende oplevelser med træ.

Brugen af fælles, velgennemtænkte standarder for træbeskyttelse og træs holdbarhed gavner både den private og den professionelle træbruger:

  • Den professionelle træbruger får en mulighed for at overskue den omfangsrige viden der findes på dette felt
  • Den private forbruger opnår en tryghed ved et træprodukt gennem en ensartet varedeklaration og kvalitet.

Endelig giver standarderne en fælleseuropæisk måleskala for holdbarhed, påvirkning af træet osv. Det gør det nemmere at vurdere og beskrive de forskellige træprodukter og deres anvendelser på tværs af landegrænserne.

DS/EN 335 – Holdbarhed under forskellige vilkår

Før man bygger med træ skal man altså overveje,om konstruktionen har den ønskede biologiske holdbarhed.

Det kan man få svar på i standarden DS/EN 335 ’Holdbarhed af træ og træbaserede produkter’. Den siger noget om træ og træbaserede materialers holdbarhed under forskellige vilkår.

DS/EN 335 består af tre dele:

  • I første del defineres 5 biologiske brugsklasser.
  • I anden og tredje del gives en vejledning i hvordan man anvender brugsklasserne til henholdsvis massivt træ og træplader.

Hvor kan træet bruges?

Del 1 af EN 335 definerer 5 brugsklasser. Hver brugsklasse repræsenterer et anvendelsesområde som træ og træbaserede produkter kan udsættes for. Da nedbrydningen af træ er afhængig af fugt kan man også læse hvilken eksponering der svarer til den enkelte klasse.

Tabel: Brugsklasser, generelle vilkår.

Brugsklasse Generelle vilkår Eksponering for fugt
1 Over jord, afdækket (tørt) Ingen
2 Over jord, afdækket (risiko for fugt) Lejlighedsvis
3 Over jord, ikke afdækket Hyppig
4 I kontakt med jord eller fersk vand Vedvarende
5 I salt havvand Vedvarende

NB! Der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem de biologiske risikoklasser og Trænormens anvendelsesklasser, hvis definitioner ses i artiklen Anvendelsesklasser for træmaterialer.

Nedbrydende organismer

Første del af DS/EN 335 siger også noget om de nedbrydende organismer, der er relevante i de enkelte anvendelsesområder.

Man ser f.eks. ikke trænedbrydende svampe i brugsklasse 1, fordi træet i den klasse ikke udsættes for fugt. Derimod ser man angreb af marine skadedyr som f.eks. pæleorm i brugsklasse 5, hvor træet er i saltvand.

Læs mere om svampe der nedbryder træ. Insektangreb i bygningstræ er primært et problem i subtropiske og tropiske områder, f.eks. i form af termitter eller husbukke. I Danmark kan man finde angreb af husbuk, men det er sjældent. [Kilde TRÆ 46 s. 4].

Tabel:  Oversigt over sammenhængen mellem brugsklasser og biologiske skadevoldere for massivt træ.

Forekomst af skadeorganismer

EU = Forekommer overalt i Europa
L = Forekommer lokalt i Europa

*)= Risiko for angreb af borebiller kan bl.a. under visse geografiske omstændigheder være ubetydelig.

Trænedbrydende
svampe

Misfarvende
svampe

Insekter

Marine
skadedyr

Brugsklasse

Basidiomyceter

Softrotsvampe

Blåsplint

Biller *)

Termitter

1

Nej

Nej

Nej

Ja
(EU)

Ja
(L)

Nej

2

Ja
(EU)

Nej

Ja
(EU)

Ja
(EU)

Ja
(L)

Nej

3

Ja
(EU)

Nej

Ja
(EU)

Ja
(EU)

Ja
(L)

Nej

4

Ja
(EU)

Ja
(EU)

Ja
(EU)

Ja
(EU)

Ja
(L)

Nej

5

Ja
(EU)

Ja
(EU)

Ja
(EU)

Ja
(EU)

Nej

Ja
(EU)

 

Brugsklasser – Anvendelse på massivt træ

Del 2 af EN 335-2 giver vejledning i anvendelse af brugsklasserne til massivt træ i relation til de organismer, der kan angribe massivt træ (tabel 2). Der gives information og vejledning til brugeren i at bestemme en konstruktionsdels aktuelle brugsklasse og i at vælge et formålsbestemt niveau for holdbarhed (enten i form af træets naturlige holdbarhed eller med bistand af tilført kemisk træbeskyttelse).

Brugsklasser – Anvendelse på træbaserede plader

Del 3 af EN 335 giver vejledning i anvendelse af brugsklasserne til træbaserede plader: Krydsfiner, spånplader, OSB-plader, fiberplader (herunder MDF-plader) og cementbundne spånplader – alene i relation til de organismer, der kan forårsage biologisk nedbrydning af træbaserede plader.

Mere om standarder

For en oversigt over de til enhver tid gældende standarder, henvises til Dansk Standard. Her kan man også bestille publikationer der beskriver indholdet i den enkelte standard.

Næste trin i projektudviklingen

Når trækomponentens brugsklasse er bestemt søges videre til artiklen Træbeskyttelse, Standarder, hvor en figur viser vejen frem, og der henvises til flere artikler med aktuelle informationer.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

Modtag vores nyhedsbrev

Vil du have seneste viden om træ?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Jeg accepterer at trae.dk må opbevare mit navn og email, overføre det til mailplatformen Mailchimp, samt sende mig information og nyheder via e-mail.