Træbeskyttelse: Standarder

Hvorfor standarder?

Brugen af fælles, velgennemtænkte standarder for træbeskyttelse og træs holdbarhed gavner både den private og den professionelle træbruger:

• Den professionelle træbruger får en mulighed for at overskue den omfangsrige viden der findes på dette felt
• Den private forbruger opnår en tryghed ved et træprodukt gennem en ensartet varedeklaration og kvalitet.

Endelig giver standarderne en fælleseuropæisk måleskala for holdbarhed, påvirkning af træet osv. Det gør det nemmere at vurdere og beskrive de forskellige træprodukter og deres anvendelser på tværs af landegrænserne.

Betegnelser for standarder

De fælleseuropæiske standarder betegnes med:

• “EN” (Europæisk Norm)
• et tal (fortløbende nummer)
• et tal efter bindestreg (del nr.)
• årstallet for vedtagelsen.

Ved udgivelsen som en national Dansk Standard – normalt senest 6 måneder senere – tilføjes “DS/” foran CEN’s betegnelse og årstallet ajourføres. – “prEN” benyttes på et principielt færdigbearbejdet forslag til en europæisk standard.

5 vigtige overordnede standarder

Arbejdet med at fastlægge fælleseuropæiske standarder for træs og træbaserede materialers holdbarhed har mange år på bagen.

Udviklingsarbejdet har pt. resulteret i mere end 30 standarder. Nogle af disse er overordnede standarder, men flertallet er beskrivelser af prøvningsmetoder. Arbejdet fortsætter med udarbejdelse af nye standarder og regelmæssig revision af standarderne.

De fem vigtigste overordnede standarder er vist i tabel 1.

Tabel:  Vigtigste overordnede DS/EN standarder i relation til træbeskyttelse.

DS/EN 599-1 er den europæiske styrende standard for hvilke prøvninger, der skal gennemføres for at dokumentere et træbeskyttelsesmiddels evne  til at beskytte træ mod biologisk nedbrydning.

Den styrende standard skal anvendes sammen med DS/EN 599, DS/EN 335-1 og DS/EN 335-2, som definerer brugsbetingelser i form af brugsklasser. Bemærk, at begrebet ”brugsklasse” er den nye betegnelse for det, der i tidligere standarder blev betegnet ”risikoklasse”.

Den styrende standard skal endvidere anvendes sammen med DS/EN 351-1, som beskriver et klassifikationssystem for imprægneret træ i form af imprægneringsmidlets indtrængning og optagelse.

Behovet for imprægnering afhænger af den naturlige holdbarhed for træet, og den styrende standard skal derfor også anvendes sammen med DS/EN 350-1, DS/EN 350-2 og DS/EN 460, som definerer klasser for træs naturlige holdbarhed, og som endvidere giver sammenhængen mellem brugsklasser og holdbarhedsklasser.

For en beskrivelse af indholdet af de enkelte standarder henvises til Dansk Standard, Teknologisk Institut eller Træinformation.

En skematisk oversigt over sammenhængen mellem de fem overordnede standarder er for massivt træ givet i figuren.

ejledning i valg af massivt træ med hensyn til risikoklasse, naturlig holdbarhed og eventuel kemisk træbeskyttelse (DS/EN 335-2:1992, figur A.1). *) Imprægnering kan specificeres ved blot at angive én nordisk træbeskyttelsesklasse jf. NTR Dokument nr. 1:1998. Figuren er venligst udlånt af Teknologisk Institut, Træteknik. Figuren må ikke anvendes til andre formål uden forudgående skriftlig tilladelse derfra.

Nordisk Træbeskyttelsesråd (NTR)

Før vedtagelsen af det europæiske system af standarder for træbeskyttelse foregik kvalitetssikringen i et nordisk samarbejde mellem standardiseringsorganer og Nordisk Træbeskyttelsesråd (NTR), som er en brancheorganisation. Et resultat af dette samarbejde var oprettelsen af en frivillig kontrolordning for de nordiske imprægneringsindustrier. Grundlaget for denne ordning var lagt i følgende tre dokumenter:

Den nordiske tradition med få etablerede træbeskyttelsesklasser (= kvaliteter) er videreført af NTR inden for EN-standardernes rammer. Dette var muligt, fordi de nordiske lande inkl. Danmark deltog i udarbejdelsen af EN-standarderne og herunder skabte mulighed for, at de i Norden kendte træbeskyttelsesklasser kunne indarbejdes i de nye rammer.

Flere informationer om de nordiske træbeskyttelsesklasser og mærkning af imprægneret træ fremgår af artiklen: ’Imprægnering – godkendte midler og anvendelse’.