Træhuse i flere etager

2

Træhuses kvaliteter

Træ er et naturligt og rigt forekommende materiale, der indgår i det biologiske kredsløb og er enkelt at genanvende. Ved at anvende træ til byggeri kan man reducere CO2-udslippet. Det sker dels gennem substitution hvor man anvender træ i stedet for energikrævende materialer, som beton og stål, og det sker dels gennem lagring af kulstof i træet i hele bygningens levetid.

Lang levetid

Træ har en lang levetid ved den rette anvendelse og vedligeholdelse. Træ kan genbruges mange gange, inden det til sidst brændes af på et kraftværk

Varieret arkitektur

Træ giver samtidig mulighed for rig og varieret arkitektur, samt boligformer tilpasset den enkeltes behov og et sundt indeklima.

Lavt energiforbrug

Træ er let at forarbejde og kræver et beskedent energiforbrug til fremstilling, transport og montage. Sammenlignet med traditionelt byggeri er der betragtelige energibesparelser ved fremstillingen og opførelsen.

Flere kvadratmeter bolig

Trækonstruktionens fordel er også at en træskeletkonstruktion giver plads til isoleringen i konstruktionen og det giver flere kvadratmeter bolig.

Skepsis imod træbyggeri

På trods af de åbenlyse fordele ved at bygge huse i træ, kan det undre at der ikke opføres mere træbyggeri i Danmark. Træ som byggemateriale er imidlertid oppe imod en stærk teglstenstradition og en ubegrundet bekymring og skepsis i forhold til vedligeholdelse og brandsikkerhed.

Positiv udvikling

Der er dog en positiv udvikling i gang.

I flere lande, f.eks. i Schweiz, Østrig, England og det øvrige Norden, er man langt fremme med spændende træarkitektur. Og i Danmark har klimadebatten øget interessen for brug af træ i form af træarkitektur, passiv- og plushuse og visionære forsøgsprojekter med træhusbyggeri.

Og det kan godt lade sig gøre at bygge træhuse i flere etager. Eksempler på imponerende træarkitektur er f.eks. det 9 etager høje træhus i London og et 20 etager højt træbyggerri i Kirkenes i Norge og et nybygget trækvarter i Sverige.

I Danmark blomstrer træbyggeriet også frem i landskaberne. Det kan du få et glimt af på hjemmesiden Arkitektur i træ hvor der præsenteres en masse eksempler på ny og moderne træbyggeri i Danmark. Byggeriet omfatter f.eks. enfamiliehuse, etageboliger, erhvervsbyggeri, sommerhuse og feriecentre.

2 kommentarer

  1. michael mørch siger:

    kender i et firma der sælger træhuse til grønland

  2. Ib Brix siger:

    1½ etages træhus, hvor sidemurene på langs i et rektangel er bygget op, så man undgår skunkrum, selvom man ønsker saddeltag.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×