Træhuse som boliger i Danmark

Træhuse som boliger i Danmark

Træhuse har fået ny aktualitet, for efter års glemsel og problemer med at få træ brandgodkendt er træ igen blevet et materiale, vi kan bygge boliger med i Danmark.

En af årsagerne til, at opførelsen af boliger i træ og huse beklædt med træ er ekspanderet kraftigt i starten af 00’erne, kan findes i den sundhedsmæssige, økologiske og æstetiske interesse.

Man vil gerne bygge gode og sunde boliger ud fra bæredygtige principper. Ifølge en undersøgelse foretaget af GfK Danmark A/S om træets fremtid i byggeriet fremgår det, at undersøgelsesgruppen opfatter træ som et smukt og levende materiale, der har stoflighed og duft. (Kilde: Træ for fremtiden – Byggeriets professionelle beslutningstagere, GfK Danmark A/S, udleveret papir ved TOP-konference, 1998). Samme konklusion fandt Træ Er Miljø i undersøgelsen af meninger om træ. Træ scorer højt på de bløde kvaliteter – miljøvenlighed, indeklima og udseende – sammenlignet med mursten, beton, plast og stål.

Hvornår er er træhus et træhus

I dag udgiver mange nye boliger sig for at være trækonstruktioner selvom andre materialer er brugt til fx. konstruktion. Et eksempel er ”Det nye etagehus i træ” fra 1998 opført i Herning og Hørsholm af Nova 5 arkitekterne A/S (Kilde: ARKITEKTEN magasin, nr. 26-1998).

 

Trigesvej i Herning. Konstruktionerne er opført som lette bærende trækonstruktioner. Vestgavl beklædes med thujabrædder (WRC, dvs. nordamerikansk thuja) og zink på cementspånplade.

Trigesvej i Herning.
Konstruktionerne er opført som lette bærende trækonstruktioner. Vestgavl beklædes med thujabrædder (WRC, dvs. nordamerikansk thuja) og zink på cementspånplade.

 

Konstruktionerne er opført som lette bærende trækonstruktioner, der er indpakket i gips på grund af de brandtekniske krav. Visse sektioner er opført som volumener i beton for eksempel elevatortårn m.m. Facaderne er senere beklædt udvendig med såvel cedertræ som zink. I realiteten er der tale om huse, der er beklædt med træ, men har konstruktioner af beton eller mursten.

Et tidligt eksempel på sidstnævnte model er Tegnestuen Vandkunstens tæt/lave boligbebyggelse Tinggården fra 1978 i Herfølge, hvor der er brugt træ som klimaskærm.

Andre, mere nutidige, eksempler er er Lejerbos andelsboligbebyggelse i Hjortshøj ved Århus fra 1990erne, der er opført med indvendige vægge i ler og en udvendig træbeklædning, eller arkitekterne Schmidt, Hammer & Lassens boligbebyggelse Thorninghøj opført i 1994-1995 ved Kolding (Kilde: Arkitektur DK, nr. 3-1996). Denne sidste er træbeklædt, hvor nogle af partierne er lette, selv om der grundlæggende er tale om en betonkonstruktion.

 

colorline

Colorline færgeterminal i Hirtshals (1994-95). Et eksempel på blandingsbyggeri.

 

Disse byggerier bør betegnes som blandingsformer, der står i modsætning til det rene træhus.

Helt op til i dag er træbyggeriet udbredt i det øvrige Norden og i Nordamerika. I Norge er de traditionelle bjælkehuse bygget af vandret liggende tømmer. I Finland og Sverige, hvor bl.a. seriebyggeriet er udbredt, er husene hovedsagelig fremstilet af træ. Fra USA kender vi ”Balloon-frame” – systemet, hvor husene er simpelt og hurtigt opbygget af tømmer, krydsfiner og søm. I Danmark byggede vi tidligere træhuse, men har ingen traditioner, der kan føres op til i dag.

Hvordan laves træhuse i dag?

Træhuse kan grundlæggende fremstilles på tre måder:

Byg på stedet

Man kan bygge på stedet og tilpasse konstruktionerne direkte på byggepladsen. Det kendes fra kolonihavehuse, sommerhusbyggerier og Stolpedalsparken i Hasseris.

Præfabrikerede elementer

Man kan benytte sig af præfabrikerede træelementer, der simpelt og let kan stables, monteres og samles på stedet. Det kendes fra nogle af efterkrigstidens seriefremstillede nødboliger og nutidens svenske standardhuse.

Nogle helt nye metoder er opførelse af massive træelementer med forbillede i Schweiz, som f.eks. Brabrand Boligforenings seniorboliger i Harlev ved Århus tegnet af Arkitektgruppen i Aarhus eller Schmidt, Hammer og Lassens vinderprojekt til konkurrencen ”Grønlandsk familiebolig i år 2000”. Det sidste træhus består af et nyt system med kun fem primære byggekomponenter af mindre byggeklodser i træ og er beskrevet i ARKITEKTEN magasin, nr. 28-1999.

Færdigfremstillet byggeri

Den tredje metode er en slags containerteknologi, hvor dele af byggeriet kommer færdigfremstillet i volumener. Der kan være rumstore kassetter eller hele boligsektioner. Systemet kender vi fra Sortemosen i 1970erne.

På grund af den teknologiske udvikling findes der i dag et hav af kombinationsmuligheder. Der kan indgå volumener opført i tunge materialer til for eksempel køkken- eller badesektioner i alle konstruktionsprincipperne.

Tre former for træhuse

Det betyder at man kan tale om yderligere 2-3 former for træhuse.

  • Det bærende træhus
  • Træhuset som klimaskærm
  • Det blandede træhus

Det første er et byggesystem kun i træ. Man kunne kalde det for “det bærende træhus”, som i princippet er et traditionelt træhus med bærende konstruktioner og beklædning i træ eller træbaserede produkter. Det  andet kunne kaldes “træhuset som klimaskærm”, hvilket betyder, at den bærende konstruktion kan være tung. Den tredje og sidste kunne man kalde “det blandede træhus”, som principielt er en kombination af de to første former.

Historiske træhuse som boliger i Danmark

Noget af det ældste træbyggeri, vi kender i Danmark, er bulhusbyggeriet, som var almindeligt udbredt op gennem middelalderen. Traditionen fortsatte til 1700-tallet, da bindingsværkbyggeriet tog over. Det betød, at bulhusets træplanker  mellem stolperne blev erstattet af, hvad der var til rådighed som for eksempel tavl af lerklinet grenværk, sten, græstørv og lyng (Kilde: Bygning, By og Land, nr. 23-1994).

 

Tyrstrup præstegård

Bulladen til Tyrstrup Præstegård ved Christiansfeld (Fra “Det danske træhus”, Træbranchens Oplysningsråd)

 

Omkring 1900-tallet blev det forbudt at bruge bærende trækonstruktioner i boliger med mere end to etager, hvilket for det første skyldes en række omfattende brande, og for det andet, at man dengang manglede egnet skov til tømmer. Resultatet blev, at udviklingen af boliger i træ langsomt tog af, i takt med at man fik nye materialer.

Efter 1. Verdenskrig byggede Københavns Kommune (1918-20) et stort antal nødhjælpsboliger, og mange af disse blev opført i træ. Også efter 2. Verdenskrig benyttede man sig en del steder i landet af træ til hurtigt og billigt at mindske boligmanglen. Mange af disse huse var nødhjælpsboliger importeret fra de øvrige nordiske lande. Det drejer sig for eksempel om “Svenskerhusene” på Bornholm, som blev opført i Rønne og Neksø. I København overtog kommunen 200 træbarakker fra den svenske flygtningeadministration, som tidligere havde huset flygtninge under krigen. Efter krigen blev de taget ned og genopført som tre boligbebyggelser for husvilde (Kilde: Arkitekten Ugehæfte, nr. 20-1948).

Det var ikke kun svenske træhuse, der blev opført i perioden, for finnerne supplerede med præfabrikerede træbebyggelser i flere større byer fra sammenslutningen Puutalo Oy. Et par af byerne var Esbjerg og Århus, hvor der blev opført henholdsvis 50 og 125 “Finnehuse”  i nogle små charmerende bebyggelser. Byggeriet kom til Danmark i elementer af træ, der målte 250 x 100 x 15 cm, og som blev monteret og samlet på stedet, hvorefter der blev beklædt med brædder (Kilde: Finnebrædder og fællesskab i Finnebyens Boggruppe (red.), Forlaget Djurs, 1998.).

 

Finnebyen

Finnebyen – Ydervægselementet er en såkaldt sandwichkonstruktion. Det vil sige at indermur, ydermur, isolering og bærende elementer er én og samme konstruktion. Her ses en prøveklods, der illustrerer sandwichkonstruktionen.

 

Foruden de svenske og finske seriehuse eksperimenterede kommunerne også med typer som “Hanstholmhusene”, og i Odense opførte kommunen nogle boliger opført efter system “Træbotex”  og boliger af træbetonplader på træskelet (Kilde: Arkitekten Ugehæfte, nr. 20-1948). Materialemanglen aftog imidlertid i slutningen af 1940erne, og arkitekterne blev derefter optaget af at eksperimentere med nye materialer.

I 1957 byggede arkitekten Jean Fehmerling sit eget hus i træ med et modul på 110 cm, og ideen bag huset beskriver han i Arkitektur DK (Kilde: Arkitektur DK, nr. 3-1965): ”husets opførelse starter med oplægning af fritstående søjler, hvorefter man under taget placerer sine udvendige og indvendige vægelementer. Dette gør, at man uden større besvær kan forandre rummene i huset og ved omflytning af ydervægselementerne desuden tilpasse ydervæggene til rummets forandrede funktioner.”

 

Jean Fehmerling

Jean Fehmerling i eget hus.

Stolpesystem i træ i 60’erne

1960ernes træhuse bestod typisk af et stolpesystem i træ med klassisk søjleorden og regelbundethed, hvor de bærende trækonstruktioner var synlige og indgår som et markant dekorativt element af næsten japansk tilsnit. Træværket havde ofte store glaspartier mellem stolperne eller udfyldninger af træpaneler. Eksempler på den type enfamiliehuse er bygget af Jørn Utzon, Erik Chr. Sørensen, Knud Peter Harboe og Halldor Gunnløgssons. Et enfamiliehus af Bjørn Børjeson (Kilde: Arkitektur DK, nr. 5-1964) havde foruden den japanske inspiration slægtskab med gammelt dansk bindingsværkbyggeri. Husets arkitektoniske idé var at gøre træskelettet synligt både udvendig og indvendig.

Byggesystemet Modulent

Træhuset har kun haft en lille niche i det omfattende parcelhusbyggeri i 1970erne. En af de mere oversete boligbebyggelser fra denne periode er Sortemosen i Herlev fra 1976-77 af Halldor Gunnløgsson & Jørn Nielsen (Kilde: Arkitektur DK, nr. 2-1979), hvor arkitekterne i samarbejde med entreprenørfirmaet Saabye & Lerche A/S udviklede byggesystemet Modulent. Det bestod af etagehøje, rumstore volumensektioner på 400 x 1260 cm opbygget af lette materialer beklædt med trykimprægneret træ. Volumenerne blev fremstillet som samlebåndsproduktion i fabrikslokale og leveret færdiggjort med facader, tag, installationer og al indvendig montering til placering på fundament.

Nye træboliger

Hvis man ser bort fra sommerhus- og fritidsbyggeriet, har danske træhuse indtil årtusindskiftet indtaget en beskeden plads i dansk byggeri, og der har ikke være almindeligt at bygge helårsboliger i træ, men situationen ser nu ud til at være vendt. Træbranchen betegner 1997 som gennembrudsåret for træhuse som parcelhusbyggeri i Danmark. Ud af de 6600 private enfamiliehuse, der blev opført i 1997, udgjorde huse af træ ca. 5. pct. Mogens Clorius fra Trelleborg A/S, som er en af træhusudbyderne i Danmark, udtaler til ”Træ & Byg” (Kilde: Træ & Byg, nr. 8-1997), at de for 15 år siden solgte 75 pct. fritidsboliger og 25 pct. helårshuse. I år 2000 er situationen omvendt, og for de fleste træhusudbydere på markedet gælder det, at langt størstedelen af husene bliver solgt øst for Storebælt. I samme artikel udtaler en repræsentant fra Kalmar-huse A/S i Bramminge, som er et af de største byggefirmaer i Danmark på træhusområdet, at de siden 1969 har opført næsten 9000 huse i Danmark. Hovedparten af Kalmar-husene er stadig fritidshuse, men antallet af helårsbeboelse er konstant stigende (Træ & Byg, nr. 8-1997).

I 1993 opførte arkitekterne Kirsten Spliid, Anette Brunsvig og Erik Willesen 29 andelsboliger som seniorboliger i Stolpedalsparken, Hasseris ved Ålborg. (Kilde: Bente Lindstrøm (red.), Arkitektskolen i Aarhus 1993 og ARKITEKTEN nr. 13-1991)

 

29 seniorboliger i Stolpedalsparken, Hasseris ved Ålborg.

29 seniorboliger i Stolpedalsparken, Hasseris ved Ålborg.

 

Projektet er udarbejdet som en tæt-lav kædehusbebyggelse bestående af 1 og 1½ etages høje boliger, der er opført som slanke mørke grå huskroppe med røde tegltage. De enkelte boliger er 3-4 rum, men de opleves større, hvilket skyldes, at de lette trækonstruktioner fylder mindre. På denne baggrund er der sparet ca. 7 kvm, som er lagt til boligens brugsareal.

Træets imageproblem

Nødbyggeri under krigen

Meget tyder på, at den væsentligste årsag til træhusenes manglende udbredelse i Danmark er, at vi i stor udstrækning har brugt træ som nødbyggeri og husvildeboliger. Det har bevirket, at boliger i træ har haft imageproblemer. Under 1. Verdenskrig blev danske fange- og krigslejre ofte opført som træbarakker, hvilket heller ikke hjalp  på træets omdømme. Langt senere, i 1990erne, blev der igen opført barakbyer i træ som nødhjælpsboliger til flygtninge, og derfor har danskerne længe haft den opfattelse, at det at bo i en træbolig er det samme som at bo i en barak eller sommerhus.

Restriktive brandkrav

En anden væsentlig årsag til træets ringe udbredelse er, at træet opleves som brandfarligt, og at det ikke lever op til gældende brandsikringskrav. Bygningsreglementet i Danmark er for nylig ændret, så det igen er muligt at bygge huse med bærende trækonstruktoner i mere end to etager. Denne ændring vil med stor sandsynlighed bevirke, at vi fremover kommer til at se en lang række nye eksperimenter med bærende konstruktioner i træ, selv om de brandtekniske problemer endnu ikke er fuldt ud løste, og konstruktionerne må indpakkes i brandhæmmende gips, eller der må installeres sprinkleranlæg.

Misopfattelser om træet

På grund af de mange års manglende kendskab til træets muligheder er der skabt fordomme om træet. Mange har eksempelvis den opfattelse, at der stadig er mangel på træ, hvilket ikke er tilfældet (Læs mere i Meninger om træ). Samtidig har mange den opfattelse, at træ ofte kræver mere vedligeholdelse end andre materialer. Det er en sandhed med modifikationer, for ingen materialer er som bekendt vedligeholdelsesfrie, og træ kan med træbeskyttelse holde meget længe.

God konstruktiv træbeskyttelse er for eksempel et godt tagudhæng, ventilerede konstruktioner og vandnæser, der sikrer at vand ikke trænger in i træet. Beklædning og stolper skal have god afstand til jorden, og man skal sørge for, at træet kan bevæge sig, så det ikke går i spænd eller, der opstår åbninger. Marvsiden skal vende ud mod det fri, og endeflader skal forsegles. Endelig er det vigtigt at arbejde med omhu for detaljen ved samlinger og hjørneløsninger, så vandet ikke trænger ind i konstruktionerne (Kilder: Pjece nr. 4, Forbrugerstyrelsen, 1995, Tryk imprægneret træ – Uskyldig leg med giftige stoffer, Forbundet Træ-Industri-Byg, 1997. Trækomponenter som strategi for produktudvikling af byggeriet.).

Et nutidigt byggeri i træ må naturligvis baseres på træets grundlæggende forudsætninger. For eksempel afhænger træets holdbarhed at træarten, og af om træet har nået sin modenhedsalder, før det fældes. Hvor meget godt træ der kommer ud af en træstamme, afhænger af opskæringsprincippet. Generelt kan man sige, at træet er sårbart over for sol og regn, og det forudsætter en kombination af god konstruktiv træbeskyttelse, brug af rødkernede trætyper og på længere sigt imprægneringsmidler, der kan miljøgodkendes.

Litteratur

A.     Træ for fremtiden – Byggeriets professionelle beslutningstagere, GfK Danmark A/S, udleveret papir ved TOP-konference, 1998.

B.     ARKITEKTEN magasin, nr. 26-1998

C.    Arkitektur DK, nr. 3-1996

D.    Bygning, By og Land, nr. 23-1994

E.     Arkitekten Ugehæfte, nr. 20-1948

F.     Finnebrædder og fællesskab i Finnebyens Boggruppe (red.), Forlaget Djurs, 1998.

G.    Arkitekten Ugehæfte, nr. 20-1948

H.     Arkitektur DK, nr. 3-1965

I.       Arkitektur DK, nr. 5-1964

J.      Arkitektur DK, nr. 2-1979

K.     Træ & Byg, forbundet Træ-Industri-Byg, nr. 8-1997

L.      Ka´du rock é i din bolig? i Bente Lindstrøm (red.), Arkitektskolen i Aarhus 1993

M.    ARKITEKTEN nr. 13-1991

N.     Arkitektur Guide København, Olaf Lind og Annemarie Lund, Arkitektens Forlag, 1996

O.    ARKITEKTEN magasin, nr. 28-1999

P.     På vej mod en bæredygtig bolig, Pjece nr. 4, Forbrugerstyrelsen, 1995

Q.    Tryk imprægneret træ – Uskyldig leg med giftige stoffer, Forbundet Træ-Industri-Byg, 1997. Trækomponenter som strategi for produktudvikling af byggeriet.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×