Træpiller

Hvad er træpiller?

Træpiller er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld. Alle træarter kan laves til piller, men det er typisk gran, fyr og bøg der bruges.

Hvordan fremstilles pillerne?

Træpiller er et CO2-neutralt brændstof, dvs. det bidrager ikke til drivhuseffekten. Pillerne afgiver nøjagtig den mængde CO2, som træet oprindeligt har optaget i skoven – eller den samme mængde CO2, som træet vil afgive, hvis det får lov til at ligge og rådne på skovbunden. Derfor er træpiller et godt og miljørigtigt alternativ til fossile brændstoffer som fx olie, gas og kul.

Inden træet kan presses til piller, skal det findeles i en hammermølle. Herefter varmes det op til ca. 70 grader, og det betyder at træets indhold af lignin frigives. Når træmassen efterfølgende presses til piller fungerer ligninet som en slags lim, der binder pillerne sammen. De færdige piller består således af rene råvarer næsten uden nogen form for tilsætningsstoffer. I Danmark må pillerne dog indeholde op til 1% rester af lim eller tilsætningsstoffer. Fx glaserer man støvfri træpiller med rapsolie.

Træpiller er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld. Alle træarter kan laves til piller, men det er typisk gran, fyr og bøg der bruges (Foto: Janne Bavnhøj)

Hvor kommer smuldet fra?

Træpiller fremstilles primært af affald fra træindustrien i form af spåner og savsmuld. Men når efterspørgslen overstiger produktionen af spåner og savsmuld, begynder man at bruge hele træstammer i produktionen. Det gælder blandt andet for Køge Biopillefabrik, der åbnede i 2004, hvor en del af råvarerne består af importerede træstammer, som tørres, afbarkes og findeles.

Sådan produceres pillerne på Køge Biopillefabrik. Bemærk at man også bruger træet som energikilde i fremstillingen. Derfor er træpiller CO2- Figuren er venligst udlånt af Dansk Bioenergi

Vær opmærksom på kvaliteten

Da salget af træpilleanlæg boomede sidst i 90’erne, var der ikke meget snak om kvaliteten af pillerne. Producenterne havde rigeligt at gøre med at klare efterspørgslen, og der var ikke tid til at være kritisk overfor de råvarer, man kunne få fat på, ligesom både produktionen og håndteringen til tider var lidt lemfældig. Resultatet var utilfredse forbrugere, der måtte døje med smuld i pillerne og slagger i kedlen.

I dag er det ved at være fortid. Man kan fortsat støde på forhandlere, der importerer piller af en tvivlsom kvalitet, men hovedparten af leverandørerne er klar over, at kvaliteten er mindst lige så vigtig som prisen.
Danmark havde i 2005 ingen standard for pillekvalitet, men der findes internationale standarder som bruges i bl.a. Sverige, Tyskland og Østrig.

Dårlig kvalitet giver mange slagger og dermed også mere besvær.

Den sikre metode

Vil man være sikker på at få en god kvalitet piller, bør man vælge en leverandør, der får pillerne analyseret hos en uvildig instans. I 2005 er det kun Teknologisk Institut og Force Techonology der tilbyder kvalitetssikring. I 2005 ventes svanemærket også indført for træpiller . På Teknologisk Instituts hjemmeside kan du se en liste over virksomheder, der har kvalitetssikre træpiller hos dem. Man bør især være opmærksom på, hvor meget smuld der er i pillerne, og om der er risiko for at der dannes slagger i brændkammeret.

Test pillerne

Pillerne må ikke lugte af andet end træ og farven skal være træagtig. Når de brænder skal de lugte som når man brænder træ. Er pillerne mørke, kan det være fordi de indeholder en mørk træsort eller bark.

Barkpiller er mørke. Foto: Janne Bavnhøj

Men mørke farver kan også skyldes brændt træ ved kraftig tørring af fugtige råvarer. Hvis der er farvede partikler som hvid, rød, grøn eller blå tyder det på at pillerne er lavet af andet end rent træ. Der kan fx være rester af maling, laminat, imprægnering eller tæpper, som kan være skadelige at afbrænde.

Træpiller må ikke indeholde lim (max 1 % lim af bestemte typer). Hvis du vil lave en uautoriseret test af om pillerne indeholder bindemidler, kan du lægge et par piller i et glas vand. Hvis pillerne opløses i løbet af nogle minutter er der sandsynligvis ikke bindemiddel i.

Energiindhold

Træpiller har et vandindhold på under 10 % og en pille som består af rent træ (uden bark) har en askeindhold på mindre end 0,5 %. Det lave vandindhold er med til at sikre en høj temperatur i brændkammeret og dermed en ren forbrænding. Energiindholdet er på knap 5 kWh/kg, hvilket svarer til cirka en halv liter fyringsolie. Et årligt olieforbrug på 3.000 liter kan således erstattes af ca. 6 tons træpiller – det svarer til ca. 10 kubikmeter.

Priser

Træpiller leveres enten i løs vægt eller i sække, og de afregnes altid efter vægt i modsætning til brænde, der handles i rummeter.

Træpiller leveres enten i løs vægt eller i sække. Foto: Force Technology

Penge at spare

Prisen afhænger især af kvaliteten, og den mængde man kan aftage. I 2005 vil piller af en god kvalitet typisk kunne fås for ca. 1.500 kroner/ton i løs vægt og cirka 1.700 kroner/ton, hvis de skal leveres i sække og det er inklusive moms og levering. I forhold til fyringsolie, der i 2005 kostede over 7 kroner/liter er der tale om en besparelse på over 50 procent. I forhold til elvarme kan besparelsen komme op på cirka 80 procent. Til gengæld skal der så investeres i en pilleovn eller et nyt kedelanlæg, men det vil ofte være tjent hjem i løbet af få år – især hvis man alligevel skal have installeret et nyt varmeanlæg.

Hvordan brændes de af?

For private findes der grundlæggende to typer anlæg til afbrænding af træpiller: Et træpillefyr eller en træpilleovn. Forskellen er primært størrelse og ydeevnen.

Pillefyr

Et pillefyr med tilhørende kedel kan være en meget attraktiv løsning, hvis man har et stort varmebehov, typisk på over 3.000 liter olie eller elforbrug på mindst 20.000 kWh om året.

Man skal være opmærksom på at når varmebehovet er for lille, arbejder fyret under det niveau hvor det brænder bedst, og så bliver brændslet ikke udnyttet optimalt – dvs. virkningsgraden falder. Mange pillefyr kræver derudover en del plads og de er forholdsvis dyre i anskaffelse.

Typisk kompaktkedel hvor magasin, fyringssystem og kedel er bygget sammen. Kilde: Force Technology

Et træpillefyr består af:

• Træpillelager
• Træpillemagasin
• Brænder
• Kedel
• Askebeholder og askeudtag
• System til regulering af brændsels- og lufttilførsel
• Røgafgang og skorsten

Læs mere om træpillefyr i træpillehåndbogen.

Vælg den rigtige kedel

Ligesom det er vigtig at vælge den rigtige størrelse fyr skal man være meget opmærksom på, hvilken kedel man investerer i.

Det kan være fristende at spare adskillige tusinde kroner ved at købe en billig kedel over Internettet, men det kan hurtigt gå hen og blive en dårlig forretning. Danmark er et af de få lande i Europa, hvor der praktisk taget ikke stilles krav til installation af kedler til biobrændsler, og derfor er der useriøse forhandlere på markedet.

Godkendte kedler

Det kan derfor anbefales at købe en ovn der er godkendt af et uvildigt institut. På www.biomasse.teknologisk.dk/kedler/ findes en oversigt over typegodkendte kedler til træpiller.

Listen er udstyret med et energi- og miljømærke. En stor del af kedlerne ligger i dag i den bedste klasse. Det vil sige, at virkningsgraden er på over 85 procent og udslippet af kulilte – der er et mål for udslippet af skadelige stoffer – er på under 800 mg/kubikmeter røg. Lavt udslip af kulilte  betyder som tommelfingerregel at der også er lavt udslip af giftige stoffer som bl.a. PAH, Dioxin og OGC (organisk bundet kulstof).

Pilleovn eller brændeovn

Alternativet til pillefyret kan være en pilleovn. Det er en god løsning til den mindre bolig, sommerhuset og det elopvarmede hus, hvor der ikke er et vandbåret varmesystem.

En pilleovn er i princippet en brændeovn, der kan fyre med træpiller. Enkelte ovne er udformet, så man også kan fyre med brænde, men langt de fleste ovne kan kun bruge træpiller. I forhold til en traditionel brændeovn er pilleovnen en nem og bekvem løsning, fordi man sparer besværet ved selv at sanke brænde i skoven, save det, kløve det, stable det, tænde op i ovnen og holde ilden ved lige.

En pilleovn består af:

• Magasin
• Snegl
• Brændkammer

De mere avancerede pilleovne minder om et pillefyr. Her er der en snegl til fremføring af pillerne, termostatstyring og elektrisk tænding. De har ofte en blæser der sørger for den korrekte lufttilførsel, og en styring der tænder og slukker for ovnen. Flere ovne kan endda fjernbetjenes med en mobiltelefon, så man for eksempel kan tænde for ovnen i sommerhuset, et par timer før man når frem.

En pilleovn. Kilde: Force Technology www.dk-teknik.dk/cms/site.asp?p=462

Vedligeholdelse

Vedligeholdelsen afhænger meget af pillekvaliteten, askeindholdet i pillerne og kedelkvaliteten. Hvis man anvender gode og tørre piller er vedligeholdet minimalt. Da skal asken typisk tømmes ca. hver 14. dag. Alt afhængig af fyringsforhold og pillekvalitet, så skal anlægget renses med jævne mellemrum.

Opvarmning af vand

En del pilleovne kan også bruges til opvarmning af vand, så man kan få varmet brugsvand op og få varme ud til de rum, der ligger længst væk fra ovnen. Normalt er det omkring halvdelen af varmeafgivelsen, der kan afgives til vandet, men der findes pilleovne, hvor hele 80 procent af varmeproduktionen kan bruges til opvarmning af vand.

Ulemper

Når man køber en pilleovn, skal man især være opmærksom på, hvor meget støj, der kommer fra ovnen. Det er især støjniveauet fra blæseren, der kan være generende, men sneglen er heller ikke lydløs. Der findes enkelte ovne, der hverken er udstyret med blæser eller snegl, og som derved er lige så lydløse som en almindelig brændeovn. Til gengæld har de ikke så avanceret en styring, og man skal være opmærksom på, at der stilles større krav til skorstenstrækket, når der ikke er blæser i ovnen.

Mere information

Biopress udgiver tidskriftet Dansk Bioenergi. Der kan du følge med i det aktulle marked. De udgiver også tidskriftet Forskning i Bioenergi  som udkom med et temahæfte om biobrændsler.

Træpillehåndbogen er en grundig gennemgang af faglig viden om træpiller og træpillefyr.

Energistyrelsen har udgivet folderen Det brandgode alternativ om mulighederne for at skifte til biobrændsler og folderen Fokus på biomasse.

Godkendte biobrændselsanlæg findes på Teknologisk Instituts hjemmeside.