Træprodukters placering i FNs klimaaftaler og forhandlinger

0

Af

Træprodukter kan bidrage til at imødegå de globale klimaforandringer på flere måder:

  • Som råmateriale kan træ substituere energimæssigt mere belastende produkter.
  • Træ kan substituere fossile brændstoffer.
  • Træ oplagrer kulstof både i skovene og i varige træprodukter, hvorved CO2-indholdet i atmosfæren nedbringes.

I denne artikel kan du læse om hvordan disse gode klima-egenskaber optræder i FNs klimaaftale.

Træs substitutions-effekt – en indirekte del af Kyotoprotokollen

I klimasammenhænge taler man om træs substitutions-effekt. Træ kan have en positiv substitutionseffekt og mindske udledningen af CO2 hvis det bruges i stedet for et andet materiale, der koster mere energi og dermed mere CO2 at producere og anvende.

Man kan for eksempel nedbringe CO2-udslippet i byggeriet og bygge klimarigtigt, hvis man bygger med træ frem for mursten, beton eller stål.

Hver gang der anvendes 1 kubikmeter træ i stedet for et andet byggemateriale, nedbringes CO2-udslippet til atmosfæren med gennemsnitligt 1,1 ton CO2.

Men hvordan er substitutions-effekten en del af FNs klimaaftale?

I Kyotoprotokollen, står der ikke noget direkte om træprodukter. Men på grund af substitutions-effekten spiller træprodukter alligevel en indirekte, men vigtig rolle.

CO2-regnskabet i Kyotoprotokollen medregner nemlig primært CO2-udledningen fra fossile brændsler, og da fremstillingen af forskellige produkter koster mere eller mindre energi, og dermed CO2, er det fordelagtigt at bruge CO2-billige produkter frem for CO2-dyre produkter.

Her har træprodukter en klar fordel frem for alternative produkter. Simpelthen fordi det koster mindre CO2 at fremstille og bruge træprodukter end alternative produkter som stål, beton og plastic.

Når man bruger træprodukter frem for alternative produkter, bliver CO2-udledningen til atmosfæren altså mindre og det krediteres i Kyotoprotokollen. På den måde er træs CO2-venlige substitutionseffekt en vigtig del af Kyotoprotokollen, selvom træprodukter ikke direkte er en del af klimaaftalen.

Trækævler

Træ kan bl.a. erstatte mursten og beton i en bygningskonstruktion, og dermed mindskes den samlede mængde kulstof, der lukkes ud i atmosfæren, da det kræver mindre energi og i sidste ende CO2 at fremstille tømmer.

Træ som biobrændsel – en del af Kyotoprotokollen

Det gavner også CO2-regnskabet, når træ som biomasse erstatter fossile brændstoffer i produktionen af strøm og varme. Denne substitutions-effekt er en del af Kyotoprotokollen, idet CO2-udledning der kommer fra afbrænding af biomasse, hverken belaster klimaet eller CO2-regnskabet i Kyotoprotokollen. CO2-udledningen bliver noteret, men tæller populært sagt ikke med i Kyoto-regnskabet.

Det CO2, der bliver udledt til atmosfæren ved afbrænding af biomasse, indgår i forvejen i det naturlige kulstofkredsløb i modsætning til fossile brændstoffer som kul, gas og olie, der hentes op fra jorden.

Hvis biomassen ikke var brugt til at producere energi, så ville biomassen blive nedbrudt naturligt og gradvis frigive sit kulstof som CO2– blot havde man ikke udnyttet energien.

Birkebrænde med svamp (Foto: fedefotos.dk)

Træ udleder ved nedbrydning den samme mængde CO2, som det i dets levetid har opsamlet fra atmosfæren.

Træprodukter som kulstoflager – ikke en del af Kyotoprotokollen

Træprodukter kan også bidrage til imødegå de globale klimaforandringer ved at oplagre kulstof.

Det gælder både som træ i skovene og i varige træprodukter, idet træ består af kulstof, der er trukket ud af atmosfæren  igennem fotosyntesen under træernes vækst.

Lige så længe træet står i skoven og efterfølgende bruges i et træprodukt, lige så længe ligger kulstoffet på lager. I brugsperioden er kulstoffet altså fjernet fra atmosfæren og bidrager derfor ikke til klimaforandringerne.

Men uanset om træproduktet kan holde i mange år, har det trods alt en begrænset levetid. På et tidspunkt – når træet ikke længere kan genbruges – bliver det lagrede kulstof igen ført tilbage til atmosfæren ved afbrænding til energi eller nedbrydning af træet.

En positiv klimaeffekt ved et kulstoflager af træprodukter optræder derfor kun, hvis det samlede lager af træprodukter er stigende, og hvis træet stammer fra bæredygtig skovdrift

Og det forholder sig faktisk sådan, at kulstoflagret i træprodukter på verdensplan er mere end fordoblet fra 1960-2000. Derfor er der tale om en aktiv CO2 lagring i træprodukter, fordi den samlede pulje vokser. Læs mere i artiklen om CO2-lagring i træprodukter.

Kyotoprotokollen, giver imidlertid ikke mulighed for at medregne kulstofbinding i træprodukter.

Det skyldes en antagelse om, at puljen af træprodukter er konstant og dermed hverken har positiv eller negativ indflydelse på atmosfærens indhold af CO2. Dette til trods for, at det er dokumenteret, at puljen af træprodukter vokser, og at kulstofbinding herfra faktisk gør en forskel.

Bliver træprodukter en del af Københavnprotokollen?

Når verdens ledere mødes i København til COP 15 i december, er det for at forhandle en ny klimaaftale på plads. Den skal afløse Kyotoprotokollen og opstille klimamål for perioden efter 2012.

Der foreligger en mulighed for at inkludere kulstofbinding i træprodukter i post 2012 klimaaftalen.

Der er foreslået flere beregningsmetoder. Det er imidlertid ikke sikkert, hvilken form beregningerne for kulstoflagret vil få, når eller hvis en implementering bliver vedtaget.

Træ.dk følger nøje med i udviklingen.

 

 

Kilder

Harvested wood product, Specialeopgave ved Københavns Universitet af Simon Auken Beck
Estimation, reporting and accounting of harvested wood products: Rapport fra det internationale klimapanel, IPCC

Kampagnen “Træ gavner klimaet” er finansieret af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Naturstyrelsen

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum