Tropisk træ – vejledning til indkøb

Regeringens vejledning til indkøb af tropisk træ

Miljøministeriet udgav i juni 2003 en miljøvejledning som skal gøre det lettere for offentlige indkøbere at sikre sig lovligt og bæredygtigt tropisk træ. Vejledningen kan også bruges af private.

Vejledningen omfatter råd til indkøb af råvarer, færdigvarer og halvfabrikata hvori der indgår træ fra tropiske skove. Det kan være fra naturlige skove som fx regnskove, eller fra plantager. Genbrugstræ og papirprodukter er ikke omfattet.

Formålet er at bidrage til tropeskovenes bevarelse.

Hvad siger vejledningen

Køb træ og bevar skovene

Tømmer er en væsentlig indtægtskilde for mange tropelande. De tropiske skove er tillige vigtige livsnerver for lokale og indfødte folk, og de rummer en enestående biologisk mangfoldighed.

Udnyttelse af skovenes træproduktion på en lovlig og bæredygtig måde kan bidrage positivt til mange menneskers livsgrundlag og indtægt, og det kan gøres uden at forringe levevilkårene for vilde dyr og planter.

Sådan ser folderen ud.

Når vi køber træ kan vi derfor bidrage til sikring af skovenes langsigtede bevarelse. Hvis skoven ingen værdi har, vil den let blive offer for andre udnyttelser, det kan være til landbrugsdrift, minedrift, tobaksdyrkning, kaffeproduktion, oliepalmer eller andet.

Køb certificeret træ

Vejledningens bud på hvordan man sikrer køb af bæredygtigt træ, er bl.a. at købe certificeret træ.

Den nemmeste vej til lovligt og bæredygtigt produceret træ vurderes for øjeblikket (2004) at være et FSC-certifikat.

Det malaysiske certifikat MTCC vurderes at give god garanti for en skovdrift som er lovlig og på vej til at være bæredygtig.

Både FSC-træ og MTCC-træ kan imidlertid være vanskelige at skaffe, og visse træsorter kan pt. ikke leveres med disse certifikater. Det gælder fx de mest efterspurgte træsorter til havnebyggeri.

Azobé er en af de træarter der er svær at skaffe med certifikat. Her er det brugt i Christianhavns kanal. Foto: Søren Fodgaard

Forlang dokumentation

Med hensyn til dokumentation anbefaler vejledningen at offentlige indkøbere som minimum kræver dokumentation for at træet er lovligt produceret.

Men man anbefaler også at kravene tilpasses de realistiske muligheder. Det betyder at der så vidt muligt stilles krav om dokumentation for både lovligt og bæredygtigt produceret tropisk træ.

Træ der må anses for at være lovligt produceret og på vej til blive bæredygtigt anbefaler vejledningen at acceptere. Det gælder hvis der er god dokumentation eller hvis man ikke kan skaffe træ med god dokumentation for både lovlig og bæredygtig drift.

Den nemmeste vej til dokumentation er at købe træ med et af de certifikater som vejledningen anerkender – dvs. FSC.

Lovligt produceret træ

Som en generel rettesnor kan det anbefales som minimum at stille følgende krav til lovlighed:

• Producenten har haft de nødvendige rettigheder og tilladelser til at foretage hugst af de givne træarter, kvaliteter og dimensioner indenfor det givne tidsrum og område.
• Producenten har opfyldt relevant national lovgivning for skovdrift og for skovdriftens påvirkning af mennesker og miljø i det aktuelle land.
• Relevante forfaldne skatter og afgifter er betalt.
• Alle lovpligtige myndighedserklæringer og -tilladelser foreligger, herunder CITES-tilladelser, hvis træarten er omfattet af CITES.

Bæredygtigt produceret træ

Der findes ingen éntydige og globalt dækkende standarder for bæredygtig skovdrift.

Men vejledningen anbefaler at man tager udgangspunkt i en række kriterier der er udviklet i forskellige regionale skovfora i FN-regi, af den Internationale Tropiske Tømmer Organisation (ITTO) og af Det Internationale Skovforskningscenter (CIFOR).

Kriterierne dækker følgende områder:

• Lovgivnings- og institutionelle rammer
• Skovressourcens størrelse
• Skovenes sundhed og vitalitet
• Skovenes produktionsfunktion
• Skovenes beskyttelsesfunktion
• Biologisk mangfoldighed
• Socio-økonomiske, kulturelle og åndelige goder og behov.

Læs mere i artiklerne ”internationale forsamlinger for globale skovspørgsmål” og  ” certificering af skovdrift – baggrund”.

Alternativ dokumentation

Alternativ dokumentation er vanskeligere at bedømme.

Men man kan styrke dokumentationen fx vha.

• andre certifikater eller godkendelsesordninger
• eksporttilladelser
• oprindelsescertifikater
• dokumenteret miljøledelsessystem
• angivelse af anvendte standarder og retningslinier for skovdriften
• angivelse af de overordnede principper og kriterier for skovdriften
• angivelse af kontrolmetode for overholdelse af standarden og
• hvem der forestår kontrollen m.m.

Vejledningen anbefaler at lade en uvildig tredjepart vurdere den alternative dokumentation. Og det bør være en tredjepart med markedsindsigt og kendskab til skovbrugsforhold i troperne.

Tropisk skov i Vietnam. Foto: Janne Bavnhøj

Tropisk træ – egenskaber og anvendelse

Hvad er tropisk træ

”Tropisk træ” er i følge vejledningen træ, der vokser i det tropiske bælte langs ækvator – det gælder både træ i naturlige skove og i plantager.

Typiske tropiske træsorter er kendt under handelsnavne som fx azobé, teak, mahogni, merbau, meranti, jatoba og doussié.

I baggrundsdokumentet for vejledningen (Tropiske træsorter CITES-træarter) kan du se et bilag med handelsnavne og latinske navne for træarter der bruges i Danmark

Spørg efter egenskaber – ikke efter træart

En af grundene til at vi bruger tropisk træ er at meget af det har stor styrke og stor æstetisk værdi.

Ofte efterspørges kun få arter fordi de har vist sig velegnede til bestemte formål. Det kan sætte visse truede arter og særlige skovtyper under pres.

Indkøbere kan derfor bidrage til at skåne skovene ved at efterspørge træ med bestemte tekniske egenskaber og udseende i stedet for blot at bede om træ fra én eller få bestemte arter. Og så i øvrigt sikre sig der er dokumentation for de efterspurgte egenskaber.

Baggrundsrapport

Til vejledningen er udarbejdet en baggrundsrapport med mere detaljeret information om de tropiske træsorter, lovlig og bæredygtig skovdrift samt certificeringsordninger mv. Se rapporten her:  tropisk træ miljøvejledning baggrundsrapport