Tropiske skove

0

Af -

Tags:

Omlægning til landbrug er væsentligste årsag til skovrydning

Underudvikling, fattigdom og befolkningstilvækst er de væsentligste indirekte årsager til rydning af tropiske skovarealer (Kilde: Udenrigsministeriet og Miljøministeriet 1992).

I Regeringens handlingsplan for de tropiske skove fra 1992 er givet en beskrivelse af problemerne med rydningen af tropisk skov /1/. Handlingsplanen blev bl.a. lavet som forberedelse til Rio Konferencen, hvor de globale miljø- og udviklingsforhold, herunder verdens skove, var på dagsordenen.

Ifølge handlingsplanen er den væsentligste direkte årsag til skovrydningen, inddragelse af jord til landbrug på grund af stigende befolkningspres. Det forhold, at de fleste tropiske jorde er næringsfattige og derfor hurtigt udpines, fremskynder processen. Efter få års dyrkning er næringsstofferne i jorden nemlig brugt op, og det bliver nødvendigt for bønderne at rydde nye skovarealer, for at få tilstrækkelig vækst i afgrøderne. Metoden kaldes svedjebrug (Kilde: Udenrigsministeriet og Miljøministeriet 1992).

Især i de tørre egne af troperne og i visse bjergegne er fældning til brænde samt kreaturers (bl.a. kvægs) græsning i skovene hovedårsager til skovrydningen (Kilde: Udenrigsministeriet og Miljøministeriet 1992).

Kommerciel hugst

Kommerciel tømmerhøst – d.v.s. fældning af træer for at sælge og anvende dem som tømmer mv. – er som regel ikke direkte medvirkende til skovrydning (Personlig meddellelse, Albrechtsen).

Det skyldes, at den tropiske skov er meget artsrig, og normalt vil tømmerfirmaerne kun være i stand til at udnytte nogle få af skovens træarter. Mange tropetræarter har slet ikke noget marked i dag. Derfor gennemfører tømmerfirmaerne en såkaldt “selektiv hugst”, hvor hovedparten af træerne bliver stående tilbage. Men hvis fældningen ikke udføres efter en plan, kan den forårsage stor skade på den tilbageblivende skov, som vil være mange år om at regenerere. En meget ensidig høst af nogle enkelte træarter kan også påvirke skovens biodiversitet i negativ retning.

En sekundær effekt af træfældning i troperne kan være, at de nyåbnede veje undertiden giver adgang for en fattig landbefolkning til nogle skovområder, som herefter kan blive inddraget til landbrugsformål. Men dybest set kan man diskutere, om der i sådanne tilfælde snarere er tale om sociale og økonomiske problemer, som jo ikke ville være blevet “løst” ved at undlade at etablere adgangsveje til skovene. Man ville blot have flyttet problemerne et andet sted hen i tropelandet.

Ovenstående viser, at bevaring og bæredygtig drift af tropeskovene ikke kun er et spørgsmål om teknik. Der er tale om en meget kompleks situation, hvor der må tages hensyn til både økonomiske, sociale og miljømæssige forhold. Hvis det lykkes at forene disse hensyn, kan man tale om bæredygtig skovdrift.

Se omtalen af udnyttelsen af skovene for et par hundrede år siden i Danmark, i artiklen om skovrejsning i Danmark.

Derfor skal vi bevare skovene

Der er mange grunde til at passe på skovene, både de tropiske og alle andre skove:

  • Skovene, især de tropiske regnskove, huser en meget stor del af Jordens dyre- og plantearter. Biodiversiteten, eller mangfoldigheden af arter og genvariationer, er måske på langt sigt en af de vigtigste grunde til at passe på vores skove.
  • Skovene stabiliserer det globale klima ved at virke som kulstoflager. Skovrejsning og vedvarende høst og nyplantning/foryngelse (som i dansk skovbrug) modvirker drivhuseffekt, fordi CO2 er træernes “byggesten”. Skovrydning skaber drivhuseffekt, fordi kulstoffet i træ og jordbund frigives som drivhusgasser, bl.a. CO2.
  • Skovene omsætter, ligesom al anden vegetation, solenergi og CO2 (= kuldioxid) til plantemateriale og ilt (se dog “jordens lunge?” senere i denne tekst).
  • Skovene giver os tømmer, mad, brænde, husdyrfoder, medicin mm.
  • Skovene beskytter jorden mod udvaskning og ørkendannelse, og forbedrer eller bevarer vækstbetingelserne i jorden.
  • Skovene stabiliserer vandkredsløbet mellem undergrund (grundvand) og atmosfæren (nedbør).
  • Skovene yder læ og stabiliserer temperaturen.
  • Skovene giver oplevelsesmuligheder (og turistindtægter).

Biodiversitet – naturbeskyttelse og genbevaring

Beskyttelse af alverdens dyre- og plantearter er vigtig. Dels fordi det bare virker rigtigt, at vi mennesker ikke udrydder andre arter, dels fordi vi er afhængige af naturens mangfoldighed.

Her er et eksempel: I fremavlingen af afgrøder og husdyr ønsker vi normalt at styrke særlige egenskaber for planterne fx. hurtig vækst, stort udbytte osv. Denne forædling har en tendens til at mindske variationen i planternes eller dyrenes arveanlæg, også kaldet gener. Hermed mistes ofte andre gener, der ikke prioriteres i forædlingen. Fremtidige sygdomme, klimaændringer, forurening mv. kan dog forandre vækstbetingelserne og dermed kan andre gener pludselige blive væsentlige. Hvis disse gener er forædlet væk, vil det være nødvendigt igen at hente gener fra de vilde racer af arten, der næsten altid har en bredere modstandsdygtighed. Dette kræver selvsagt, at arten stadig eksisterer.

Mange tænker ved omtale af skovenes “genbanker” kun på kommerciel udnyttelse ved moderne gensplejsning, fx til medicinfremstilling. Gensplejsning åbner for mulighederne for at overføre gener mellem arter, der ikke naturligt kan få afkom. Samtidig kan det gøre forædling hurtigere. Men grundlæggende er genbankerne i skovene og andre naturområder lige vigtige, uanset om man foretrækker naturlige forædlingsmetoder eller gensplejsning.

Og hvem ved, hvilke goder der gemmer sig i de millioner af arter, der endnu ikke er fundet og beskrevet. Det er skønnet, at det totale antal af arter på jorden ligger mellem 5 og 50 millioner. Heraf var kun ca. 1,4 millioner beskrevet omkring 1990. Det er antaget, at mere end halvdelen af jordens plante- og dyrearter lever i de tropiske regnskove, der kun dækker 6-8% af jordens overflade (Kilde: Udenrigsministeriet og Miljøministeriet 1992).

Ifølge regeringens handlingsplan fra 1992 er det derfor nødvendigt at udlægge en række skovområder med særlig høj biodiversitet som urørte, beskyttede naturparker eller reservater (Kilde: Udenrigsministeriet og Miljøministeriet 1992).

 

Mange arter, som denne mørkerøde ara, er afhængige af. at de tropiske skove bevares.(Foto: Mette Veelsgaard Nielsen)

 

Biodiversiteten, og de andre hensyn i skovene, kan også tilgodeses ved at anvende skånsomme metoder til høst af træ. Se herom nedenfor.

Træ er en fornyelig ressource. Dvs. at den kan genskabes indenfor kort tid sammenlignet med et menneskeliv. Men tab af dyre- og plantearter er forbrug af ikke-fornyelige ressourcer, fordi vi ikke kan genskabe uddøde arter (aktuelt i hvert fald).

Skånsom høst af træ

I områder, hvor træ høstes til tømmerproduktion, er der mulighed for at skove med skånsomme metoder, der efterlader skoven i en mere intakt tilstand. Herved forstyrres dyre- og planteliv mindst muligt og skoven vokser hurtigere til, bl.a. med det resultat, at der kan skoves godt tømmer igen efter en kortere årrække (såkaldt “omdriftstid”) end efter fuldstændige rydninger (“renafdrift”). Der arbejdes forskellige steder med at udvikle og afprøve sådanne metoder i tropiske naturskove. Metoderne er velkendte i dansk skovbrug, hvor de er i almindelig anvendelse.

En af metoderne, “selektiv hugst”, går ud på, at man kun fælder de træer, der har en passende størrelse, og en høj værdi, og lader resten stå. Samtidig bringes de fældede stammer så skånsomt ud af skoven, som muligt. I nogen tilfælde har selektiv hugst vist sig væsentligt dyrere end renafdrift (Kilde: Hui 1996). Andre steder har erfaringerne vist, at metoderne giver mindre spild og øger effektiviteten og indtjeningen (Kilde: Blate 1997).

Levebrød for de fremtidige generationer

Det er svært at sætte værdi på alle skovens goder. Det er simpelt at finde aktuelle markedspriser på stammer eller tømmer af en given art og kvalitet, men hvordan sætter man fx pris på en regnskovsplante, der ikke har nogen kendt anvendelse for mennesker, men som udgør en del af skovens “genbank”?

Hvis de fremtidige generationer skal have nogenlunde samme vilkår som os, er det dog essentielt, at skovene udnyttes på en bæredygtig måde, så deres flersidige produktivitet opretholdes. Det svarer til at leve af renterne på en opsparing, men ikke at forgribe sig på selve opsparingen, hvorved fremtidens renter ville blive mindre.

Dette har særlig betydning i U-landene, hvor naturressourcerne er så afgørende for den stigning i levestandard, der af mange anses som nødvendig for at bremse overbefolkningen og dermed bidrage til en global bæredygtig udvikling.

Selv inden for de enkelte lande er der dog klare interessemodsætninger, der skal prioriteres og bygges bro mellem. Fx vil en nybyggers interesse måske være at få arbejde i skovbruget eller få ryddet arealer til landbrug, mens de oprindelige skovfolk er afhængige af den uforstyrrede skov for at kunne opretholde deres jæger-samler tilværelse. En af mulighederne er at udlægge forskellige skovarealer til forskellige hovedformål.
Det er vanskeligt at tilgodese alle interesser i samme stykke skov, men med opdeling og prioritering kan man overordnet set, fx på nationalt plan, opnå en mere bæredygtig udnyttelse.

 

orinoco deltaet

Orinoco deltaet; Folket i denne landsby har gennem mange generationer været afhængig af skoven og dens mange floder. (Foto: Mette Veelsgaard Nielsen)

Løsning af problemerne med udnyttelsen af skovene

Både nationalt og internationalt foregår der i disse år en hel del arbejde for at fremme en bæredygtig udnyttelse af verdens skove. Du kan læse mere om det internationale arbejde og om fremme af bæredygtig skovdrift i Danmark i andre artikler på Træ.dk.

“Jordens lunge” ?

Mange har fra omtalen af regnskovene fået den opfattelse, at de tropiske regnskove, som fx Amazonjunglen i Sydamerika, er “jordens lunge” forstået som en vigtig producent af den ilt, mennesker og dyr skal indånde for at eksistere. Netop regnskovene er dog gamle naturlige urskove, hvor vækst, iltforbrug og nedbrydning hele tiden er i indre ligevægt. Dvs. at netop regnskovene ikke er nettoproducenter af ilt. De har dog indflydelse på andre vigtige faktorer som nedbørs- og temperatur-regulering mm.

Derimod er væksten af landbrugsafgrøder og høstede skove med genopvækst (dvs. “foryngelse”) nettoproducenter af ilt og nettoforbrugere af CO2. Denne produktion er igen i global ligevægt med menneskers, dyrs og mikroorganismers iltforbrug.

Hvad angår CO2, forskyder vi mennesker som nævnt aktuelt ligevægten en smule, bl.a. fordi vi på ret kort tid bruger (brænder) gamle kulstoflagre (olie, gas og kul), som er opbygget over millioner af år. Denne udnyttelse har været en vigtig forudsætning for skabelsen af den levestandard, vi har i dag i I-landene.

 

Regnskov

Regnskoven menes at have indflydelse på de globale temperaturer og nedbørsfordelinger. (Foto: Mette Veelsgaard Nielsen)

Plantager

Er plantager svaret på skovrydningen? Ja, delvist. Aktivt drevne plantager kan nemlig ofte give et noget større udbytte end urskovene og dermed mindske presset for træhøst på disse. I plantagerne kan man desuden forbedre betingelserne for at skabe tømmer af høj værdi (høje, lige og tykke stammer). Samtidig kan man i væsentlig grad tilpasse plantagedriften, så den også understøtter skovens andre funktioner. Fx er praktisk taget al skov i Danmark etableret og drevet med hjælp fra menneskehånd. Se en mere bred beskrivelse af disse forhold i omtalerne af dansk skovbrug.

Hvis man ønsker at bidrage til bevarelse eller styrkelse af den lokale biodiversitet, er det en fordel, at plantagerne indeholder en væsentlig del hjemmehørende træarter, dvs. arter der naturligt vokser i det pågældende geografiske område og som plante- og dyrelivet har tilpasset sig. Desuden er det fremmende for biodiversiteten at lave små bevoksninger med forskellige træarter og træaldre, eller regulært blandede bevoksninger, så der bliver varierede leveomstændigheder for dyr og planter.

Anvendelsen af hjemmehørende træarter i plantager kan dog volde problemer, fordi mange og tætstående træer af lokal oprindelse i visse tilfælde kan være mere følsomme for de naturlige skadevoldende sygdomme, insekter mv., end velvalgte indførte arter. Modsat er hjemmehørende arter oftest bedst tilpassede til de lokale klima- og jordbundsforhold. Blandede bevoksninger eller små bevoksninger med skiftende træarter kan i nogen grad modvirke følsomheden overfor skadevoldere. Det arbejder man aktuelt med i Danmark.

En ulempe ved de blandede eller små bevoksninger er, at de i mange tilfælde ikke kan drives helt så økonomisk rentabelt som større sammenhængende bevoksninger med træer af samme art og alder.

Danmark bruger lidt tropisk træ

Danmarks forbrug af tropisk træ er meget lille, faktisk under 2% af den samlede forsyning af træbaserede varer. Vores forbrug af forarbejdede trævarer som møbler, bøger, tryksager mv. er dog ikke indregnet i dette tal, fordi disse mængder endnu ikke er opgjort samlet for Danmark. (Kilde: Gundersen et.al. samt Huusom 1998)

Vores hovedleverandører af træ er landene lige omkring os – Sverige, Finland, Tyskland, samt Danmark selv.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×