Tags:

Tulipwood (Almindelig Tulipantræ)

Løvtræer, Tulipwood

Navne:

  • Dansk: Almindelig tulipantræ
  • Latinsk: Liriodendron tulipifera
  • Engelsk: Tulipwood

Andre engelske navne: Yellow poplar, tulip poplar, canary whitewood, whitewood

Tulipwood, der i USA er kendt som yellow poplar, er vidt udbredt i det østlige Amerika og er i mange stater det løvtræ, der opnår den største højde. Arten er kun naturligt hjemmehørende i Nordamerika, idet den forsvandt i Europa under sidste istid. Den plantes dog med succes i Europa, dog mest som prydtræ i parker og haver, hvor den er let genkendelig med de gul-grønne tulipanlignende blomster. Arten producerer frø i rigt mål og lader sig let selvforynge under mange slags kår, hvor den optræder i tætte bestande.

Det populære navn Whitewood menes at være en oversættelse fra indiansk: ko-yen-ta-ka-ah-tas “Det hvis træ”. (Kilde: Danmarks Træer og buske, (2001), Peter Friis Møller og Henrik Staun)

Tulipwood (yellow poplar) tilhører ikke Poppelfamilien, og artens karakteristika og bearbejdningsegenskaber overgår enhver europæisk poppelart som den undertiden, fejlagtigt, sammenlignes med. Det er disse egenskaber, der har gjort det muligt for træarten at etablere sig på nye eksportmarkeder.

Forvirring om navnet

Inden for det sidste årti har Tulipwood mere end nogen anden amerikansk løvtræart fundet vej til det europæiske marked. Arten er sandelig ikke ny men har været importeret af specialister i næsten 100 år. Men indtil den nylige kraftige udvikling af de amerikanske løvtræseksportmarkeder har arten ikke været kendt af mange. Forvirringen omkring artsnavnet har måske bidraget hertil.

Det var Liriodendron tulipifera, som de Europæiske nybyggere mødte da de ankom til østkysten af det amerikanske kontinent tilbage i 1500-tallet. Dette høje træ uden megen grenspredning mindede meget om den høje European poplar med lignende blade. Overfloden af hvid-gule tulipanlignende blomster gav anledning til forskellige navne, heriblandt tulip poplar og yellow poplar. Problemet er imidlertid, at arten i botanisk forstand ikke henregnes til poppelslægten (populus), og derfor er navnene, som stadig anvendes i dag, vildledende overfor europæere. ”Jeg kan sælge dig et læs poppel” er en sætning der ofte høres på de fleste amerikanske oplagspladser for eksportløvtræ, når der egentlig tales om Tulipwood.

Tulipwood, som det markedsføres i Europa, tilhører Magnoliaceae, Magnoliefamilien, og er ethvert medlem af Salicaceae, Pilefamilien (omfattende Popler og Pile) overlegen i styrkeegenskaber, hårdhed og bearbejdningsegenskaber.

Udover de navne, der allerede er nævnt, kendes arten undertiden under navnet tulip tree på det amerikanske marked. Dette navn bør ikke forveksles med det sydamerikanske tulipwood tree, Dalbergia frutescens fra Leguminosae-familien, der vokser i Brasilien. Arten kan også kaldes white poplar og endda whitewood, som kan have ledt til det europæiske navn canary whitewood, der anvendtes i begyndelsen af århundredet. Navneforvirringen illustreres godt i følgende anekdote:

 

For nogle år tilbage berettede snedkermesteren på Buckingham Palace om, hvordan omgivelserne omkring et Edwardiansk ildsted, som tilsyneladende var udført i mørk mahogni, var blevet fjernet under et restaureringsarbejde. Ved nærmere eftersyn af bagsiden, som var grønlig farvet, kunne træet imidlertid identificeres som canary whitewood eller Tulipwood, som det hedder i dag. Senere, efter at have glemt alt om denne historie, under indkøb af en seng i Harrods i London forklarede sælgeren at den pågældende seng var fremstillet i Italien af ”wirewood”. Da sengen tydeligvis var af farvet Tulipwood, måtte den eneste konklusion være, at whitewood på fornøjelig vis var blevet stavet galt af en italiensk fabrikant.

Geografisk udbredelse

Tulipwood er en af de mest udbredte løvtræarter i

 

Østamerika er Tulipwoods naturlige udbredelsesområde

Østamerika er Tulipwoods naturlige udbredelsesområde

 

og er visse steder den mest fremherskende art, der vinder indpas på bekostning af andre arter, når disse dør eller fældes. Træarten kan tilpasse sig en række varierende voksesteder, jordbundstyper og klimatiske forhold, og kan derfor findes på tværs af de nordlige og østlige stater fra New England til Michigan ved de store søer og mod syd til Louisiana og Florida.

Den optræder rigest og opnår de største dimensioner i Ohio River-dalen og på bjergskråningerne i North Carolina, Tennessee, Kentucky og West Virginia. Appalacherne og de nærliggende Piedmont bjerge, som strækker sig mod syd fra Pennsylvania til Georgia, rummede ved skovtællingen i 1974 hele 75% af den totale Tulipwood vedmasse. Ligesom det er tilfældet med mange andre amerikanske løvtræarter, forekommer Tulipwood ikke i Rocky Mountains eller langs den vestlige stillehavskyst.

Tulipwood i europa

Selvom Tulipwood i dag udelukkende eksisterer som oprindelig skovtræart i Nordamerika, findes arten også som plantede eksemplarer, i byer som Nantes og Bordeaux i Frankrig og i Storbritannien (Kew Gardens), hvor den trives godt. Fossiler viser at arten var naturlig udbredt i Europa før den seneste istid, men at den forsvandt under denne periode. Det skyldes at Alperne, der er udstrakt i øst-vest gående retning, skabte en effektiv barriere efterhånden, som isen trængte træerne mod syd. Arten kom aldrig på fode igen, da isen atter trak sig tilbage mod nord. I modsætning hertil strækker Appalacherne i Nordamerika sig fra nord til syd og forhindrede derfor ikke arten i at finde refugium mod syd ved den varme Mexicanske Golf. Dette bidrager også til at forklare graden af Tulipwoods store udbredelse. Det er interessant at bemærke, at det faktisk er en af grundene til at andre løvtræarter fra de kølige klimater, så som ahorn-arterne, findes udenfor deres foretrukne voksesteder.

Træets udseende

Anvendelsen af navnet Tulipwood er meget velegnet, når man betragter de enlige, 4-5 cm brede tulipanlignende blomster med 6 kronblade, der varierer i farver fra lys gul-grøn i randen til dybt orange i et tværbånd mod centrum.

Bladene er blanke, langstilkede næsten firlappede, afskåret i spidsen. Høstfarverne er stærke gulbrune. (Kilde: Danmarks Træer og buske, (2001), Peter Friis Møller og Henrik Staun)

 

tulipwood krone

Stammen

Tulipwoods gennemsnitsstørrelse og form er årsagen til en række af dets fordele allerede inden, man betragter veddets egenskaber. Det generelle fravær af nedre grene på dette høje, rette træ sikrer en relativ lav forekomst af knaster og sikrer derved tilgængeligheden af skåret langtømmer. Modne træers store diameter skaber også brædder af stor bredde, som kan anvendes i praksis, fordi artens ved særlig let lader sig tørre. Denne tørrelethed betyder samtidig, at Tulipwood ofte er lettere tilgængelig i de større dimensioner end visse andre arter.

Veddet udseende

Arten producerer, afhængig af proveniensen, en stor andel splintved, som er hvid eller cremehvid, og som er den foretrukne farve blandt mange brugere. Derfor anvender man ofte artens andet almindelige navn Whitewood om brædder, der udelukkende er fremstillet af splintved. Dette er relevant, fordi kerneveddet kan variere i farve fra blegt brun til dramatisk mørk lilla i ekstreme tilfælde.

 

 Et eksempel på veddets udseende

Et eksempel på veddets udseende

 

Kerneveddet er sædvanligvis grønligt farvet, når det er nyskåret, men vil normalt oxideres i kontakt med luftens ilt og efter kort tid få en gylden lød.

Tulipwood som erstatning

I efterkrigstiden, hvor udbudet af tropisk løvtræ var rigeligt og tilsyneladende uudtømmeligt, eksisterede der et lille selvstændigt marked for Tulipwood der blev efterspurgt af specialister.

Det var imidlertid ikke førend forsyningerne af Ramin Gonystylus spp. var truet, at man fik øjnene op for Tulipwood som erstatning. Reduktionen af den stående vedmasse af Ramin og vanskelighederne ved en vellykket dyrkning af arten; forbudet mod eksport af kævler i hjemlandene Malaysia og Indonesien samt eksportafgifterne og bestemmelserne knyttet til Ramin træ, bevirkede tilsammen at forbrugerne i Europa så sig om efter alternative arter. Mange af fandt frem til Tulipwood. Der var imidlertid ikke tale om en perfekt erstatning, især ikke for de brugere som anvendte træets naturlige farve og udelukkende havde behov for hvidt Tulipwood for hvilket, der gives pristillæg.

Den italienske møbelindustri og liste- og billedrammeindustri, som i vid udstrækning anvender farver og overfladebehandling, værdsætter artens forarbejdningsegenskaber. Til indfarvningsformål er træet ideelt. Italien, der førhen var verdens største marked for Ramin, er i dag aftagerland nummer et og importerede i 2000 mere end 80000 m3 Tulipwood. Tulipwood i Italien betragtes ikke længere som en substitut for Ramin, men anerkendes som en selvstændig træsort på markedet.

Engelske designere af pubber og restauranter gør almindeligvis brug af mørke mahogni (redwood-arter), og Tulipwoods indfarvningsegenskaber skabte derfor en markedsfordel for en forhandler, der havde specialiseret sig som leverandør af træ til sådanne designere. Der blev etableret et udstillingslokale, hvor løvtræ emner i alle nuancer fra hvidt til mørk mahogni blev vist frem. Først da emnet med den ønskede træeffekt var udpeget, blev designerkunderne informeret om, at hele sortimentet var Tulipwood indfarvet i forskellige nuancer.

Anvendelse

Udvikling i USA

Tulipwood er mere anvendt på det amerikanske hjemmemarked end på eksportmarkedet og benyttes blandt andet som blindtræ i fremstilling af krydsfinér af både løvtræ og nåletræ. Men siden man fik problemer med at få adgang til visse nåleskove i det vestlige USA, har man rettet opmærksomheden mod at anvende Tulipwood som konstruktionstræ.

Anvendelse i Europa

Tulipwoods hovedanvendelse er i indvendigt snedkerarbejde på steder, hvor man har behov for langt knastfrit træ eller brede planker. Det anvendes også i vid udstrækning i møbeldele og komponenter. I mange tilfælde indarbejdes det i møbelsider og på mindre udsatte møbeldele, hvor det indfarves for at kunne matche den ydre træsort, eksempelvis Glansbladet Hæg, Prunus serotina eller (American black walnut), Juglans nigra. I Italien anvendes det ofte som middelklasse møbler som en substitut for Almindelig Valnød, Juglans regia. Tulipwood ses ofte anvendt til køkkenskabe og ved fremstilling af døre. Dets hårdhed på 2042 N ligger ikke langt fra Amerikansk Lind med en hårdhed på 1824 N, og veddet er derfor anvendeligt ved træskærer- og trædrejerarbejder. Veddets limholdende evne gør Tulipwood ideelt til kantlimede plader og frembyder derved et væld af muligheder for producenter af fix mål.

Fysiske- og mekaniske egenskaber

Veddet er finporet, ensartet og meget let. Tulipwood er en alsidig træart, som er let at høvle, lime og bore. Den tørre let med et minimum af ændring i ydeevne. Træet har en mindre tendens til at flække når det sømmes.

 

Parameter

Værdi

Densitet:
Tørrumvægt (ovntør) 430 kg/m³
Vægt (lufttør) 470 kg/m³
Svind: Fra frisk træ til absolut tørt:
Radialt 8,2 %
Tangentielt 4,6 %
Volumen 12,7 %
Mekaniske egenskaber for små knastfrie
prøver med 12 % træfugt:
Elasticitetsmodul i fiberretningen 10.894 MPa
Hårdhed 2402 N
Mekaniske egenskaber (Kilder: Træhåndbogen (2003) Villy E. Risør og 1980; Center for Wood Anatomy Research)

Markedsudvikling og eksportfordeling

Som tidligere antydet har Tulipwood indenfor de seneste ti år fundet eksportmarkeder og er nu ganske udbredt. Næstefter Italien er Storbritannien, Belgien, Tyskland og Spanien de primære markeder, selvom andre markeder er i vækst i f.eks. Portugal, Grækenland og Israel. Den totale eksport har rundet mere end 200.000 m3 årligt.

Nuværende og langsigtet tilgængelighed

Tulipwoods evne som naturligt foryngende art er nærmest legendarisk. Der berettes således om folk, der under Den Amerikanske Borgerkrig, forlod deres gårde i en årrække for at vende hjem som, hvadenten de brød sig om det eller ej, indehavere af skove domineret af Tulipwood, der havde sået sig selv og været i kraftig vækst.

Arten sætter frø i rigelige mængder. Optegnelser viser frøfald på mere end 1.500.000/acre, hvor enkelttræer producerer op til 29.000 frø. Målinger af frøfaldet i 1966 i 19 bevoksninger i de sydlige Appalacherbjerge viste et gennemsnit på 3.7 mio. frø pr. ha. Arten blomstrer første gang når den er mellem 15 og 20 år gammel og kan fortsætte blomstringen i op til 200 år. Frøplanterne kan trives ved lav lysintensitet, så lav som mellem 3% og 10% af fuldt dagslys. Denne skyggetålsomhed er til gavn for frøplanternes etablering under foryngelsen, selvom arten, når den nærmer sig modenhed, er relativ skyggefølsom og synes at drage fordel af lysninger i kronetaget, når sådanne opstår. Tulipwood synes også at være relativt forskånet for skadedyr (pests) i sammenligning med mange andre kommercielt vigtige arter, hvilket giver den et yderligere fortrin i foryngelses og bæredygtigheds sammenhænge. Disse samt en række andre attributter gør arten til den næsthurtigst voksende amerikanske løvtræressource.

Hugstens miljømæssige betydning

Hugsten af Tulipwood har minimale miljømæssige konsekvenser, når man tager artens evne til naturlig foryngelse for givet. Den stående vedmasse vokser år for år og overstiger forbruget af denne populære art både på det hjemlige marked og på det nyere eksportmarked. Tulipwood har veletablerede anvendelsesområder i de fleste kvaliteter, og artens udnyttelsesgrad er høj. Ved at være et indfarvningsalternativ til visse tropiske løvtræarter, så som Ramin og tempererede løvtræarter som Almindelig Valnød, bidrager Tulipwood sluttelig til at lette efterspørgselspresset på de tilbageværende ressourcer af disse arter.

 

Et eksempel på anvendelse af Tulipwood - fra USA

Et eksempel på anvendelse af Tulipwood – fra USA

Artiklen er doneret af American Hardwood Export Council. Oversat og redigeret af Træ.dk

2 kommentarer

  1. Rikke graff siger:

    Hej
    Kan tuliptree anvendes til trægulv med gulvvarme?
    Hvad er m2 prisen og er der en forhandler liste?

    Mvh. Rikke Graff

    1. Træ.dk siger:

      Hej Rikke
      Vi kender desværre ikke til beskrivelser af tulipwood som trægulv – ej heller om det kan anvendes til gulvvarme. Vi kender desværre heller ikke umiddelbart forhandlere der markedsfører trægulve af Tulipantræ – så vi kan ikke oplyse priser.
      På hjemmesiden Wood Database er der en god beskrivelse af træarten som kan supplere ovenstående artikel.
      Der kan du evt. læse mere om Tulipantræ: http://www.wood-database.com/lumber-identification/hardwoods/poplar/

      Mvh Træ.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×