Udendørs trækonstruktioner

0

Af

Konstruktiv træbeskyttelse

Når træ bruges udendørs så det er meget udsat for vejr og vind, er konstruktiv træbeskyttelse nødvendig: Konstruktionen skal udformes så træet påvirkes mindst muligt af klima, svampe og skadedyr.

Hovedregler

Træet skal skærmes mod sol og regn og holdes så tørt at svampe og insekter ikke kan leve i det. Der skal tages hensyn til at fugten svinger, så træet skal kunne svinde og kvælde med mindst mulig revnedannelse, og samlinger skal forblive tætte.

Følg derfor disse regler når du bruger træ udendørs:

  • Vand skal ledes væk fra konstruktionen
  • Opadvendte flader skal være skrå
  • Alle kanter skal rundes af
  • Undgå vandfælder i konstruktionen
  • Frie endeflader skal afdækkes og/eller forsegles
  • Retsiden (kerneside) af brædder og planker vendes opad/udad
  • Undgå at sømme, skrue eller bolte gennem opadvendte flader
  • Undgå at knuse træet når det samles med søm, skruer eller bolte
  • Samlinger mellem elementer må ikke samle snavs

Her er en række konkrete eksempler på konstruktiv træbeskyttelse, som kan forlænge træets levetid.

Tagudhæng

Et tagudhæng kan forlænge levetiden af overdækkede bygningsdele betragteligt.

Et stort tagudhæng sikrer f.eks. døre, vinduer og facade mod det meste af den regn der ellers opfugter og trænger ind i de underliggende facadedele. Se figur 1.

Et tagudhæng på 50-70 cm yder normalt god beskyttelse af træfacader der er op til 4 meter høje.

Udhæng til beskyttelse mod slagregn

Udhæng til beskyttelse mod slagregn (Kilde: Weissenfeld 1983) Figuren er venligst udlånt af Teknologisk Institut, Træteknik. Figuren må ikke anvendes til andre formål uden forudgående skriftlig tilladelse derfra.

Drypkant

En drypkant leder vand bort fra facaden og hindrer træet i at opsuge vand, f.eks. gennem underkanten af lodrette og vandrette beklædninger.

Afstand til terræn

Træ i jordkontakt er mest udsat for råd og svamp. Derfor skal der være en passende afstand til jordoverfladen – mindst 20-30 cm. Plantevækst i tæt kontakt med træbeklædninger bør undgås. På trae.dk kan du læse mere om ’Træ i jord’ og ’Træ tæt på jord’

Ydervægsdetaljer

Træ der bygges ind så det rører murværk og puds, må højst have 18 % fugt.

Kondensvand skal modvirkes ved uhindret luftcirkulation omkring træet.
Træ i det fri skal dækkes med en vandtæt overdækning.

Især endetræ skal beskyttes mod nedbør.

Fundamentdetaljer

For at undgå fugtophobning og derved risiko for råd- og svampeangreb skal vand ledes hurtigt og effektivt bort fra konstruktionen. Dræn skal være velfungerende, og jordopfyldningen omkring et fundament skal have fald væk fra konstruktionen.

MODTAG GRATIS NYT OM TRÆ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Følg os på Facebook

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum