Vægge af træ

15

Af ,

Fordele ved valg af en vægbeklædning af træ

Der er flere gode grunde til at vælge en vægbeklædning af træ:

  • Træ er robust – Træ er bestandigt mod mekanisk slid og kan tåle hårdhændet rengøring.
  • Træ er naturligt – Træ er en naturlig, fornybar ressource, træbeklædninger giver en gedigen, naturlig følelse i et rum. Ved valg af rå træoverflader kan brug af kunstige, kemiske midler helt undgås.
  • Træ giver behagelige overflader – Få andre materialer giver en så æstetisk afvekslende overflade som træ. De forskellige materialetyper som brædder og f.eks. krydsfinerplader giver mulighed for forskellige mønstre og udtryk i beklædningen. Forskellige træarter giver mulighed for at vælge netop den farve og det udseende der passer til den individuelle smag og rummets natur. Vælger man at male eller tapetsere træet, har man stadig de samme muligheder som med andre materialer.
  • Træ er behageligt at arbejde med – Træ er let at håndtere og opsætte. Normalt er håndtering og opsætning af træ ren og uden gener for sundheden. Fordelen er klar, hvad enten man er selvbygger eller overlader arbejdet til håndværkere.

Beklædningstyper

Træinformation har udgivet en række bøger som er relevante ved konstruktion og valg af materiale til lofter.

Der findes et bredt sortiment af træ og træbaserede plader egnede til beklædning af vægge. Her omtales typer, hvor der anvendes standard træprodukter og pladetyper. Vedrørende de særlige typer henvises til producentens tekniske oplysninger.

Krydsfiner og spånplader kan leveres med finerede overflader i forskellige træarter. Dermed kan man opnå et eksklusivt udseende til en rimelig pris og samtidig udnytte pladernes ønskede egenskaber som f.eks. styrke, fugtstabilitet og hurtig opsætning.

Træfiberplader kan leveres med mønstrede prægede overflader færdige til opsætning. Dermed kan man til en lav pris opnå et udseende der fx minder om brædder.

Akklimatisering

Træ udvider sig eller svinder alt efter om det får henholdsvis højere eller lavere fugtindhold. Sådanne fugtbevægelser kan skabe problemer i anvendelsen.

For alle indvendige beklædninger udført af træmaterialer er det derfor vigtigt at foretage en akklimatisering af træet for at undgå fugtbevægelser. Dette foretages ved, at træet eller træpladerne oppindes i et rum med en luftfugtighed, som vil forekomme i den færdige bygning. Varigheden af oppindingen er afhængig af materialetype og dimension.

For eksempel bør lagertørre profilbrædder oppindes 3 uger inden opsætning, mens krydsfinerplader, der har mindre fugtbetingede bevægelser, ikke behøver så lang tid. Af samme årsag må træ til indvendigt brug ikke oplagres udendørs.

Vægge – konstruktion

Vægbeklædninger af træ kan opsættes ikke blot i tørre rum, som er omtalt her, men også i baderum og badestuer. Der henvises til bogen “Træ i Vådrum” fra Træinformation.

Vægbeklædningen kan opsættes på stolper, løsholter eller brædder (spredt forskalling). Se figuren. Af brandtekniske årsager er det væsentligt, at tykkelsen af hulrummet bag vægbeklædningen er mindre end 25 mm. Hvis hulrummets tykkelse er større, skal beklædningens tykkelse øges.

Beklædningen opsættes på vægkonstruktionen, hvis stolpeafstand ikke må være større end angivet i tabellen.

Tabel: Mindste beklædningstykkelser i mm for nogle stolpeafstande centrum til centrum, c-c i mm.

Stolpeafstand, mm         400 600 800 1000
Anvendelig træbeklædning:
Træfiberplade 9 12
Spånplade 10 12
Krydsfiner* 9 12
Profilerede brædder 15 15 15 21

* Krydsfinerens tykkelse måles i bunden af profileringen, hvis denne er parallel med understøtningen.

Til vandret bræddebeklædning bør stolpeafstanden være højst 600 mm.

Til lodret bræddebeklædning anvendes højst de stolpeafstande, der er anført i tabel 1, og der opsættes vandrette løsholter pr. 600 mm mellem stolperne. I stedet for løsholter kan der anvendes 19×100 mm eller 25×100 mm forskallingsbrædder, opsat pr. 600 mm. Ved at anvende tykkelsesjusterede forskallingsbrædder opnås en mere plan vægoverflade.

 

Vægkonstruktion af træskelet. Vandret understøtning og fastgørelse udgøres af løsholter eller spredt forskalling af brædder. Kilde 3 Trævægge, 1986.

 

Montering

Profilbrædder fastgøres med én dykker i hvert bræt. Slå brædderne godt sammen inden fastsømning. Slå ikke direkte på bræddernes kant, men på en slagklods skåret af et bræt. Brædderne kan sømmes med synlig eller skjult sømning, se figur 2.

Træplader i stor størrelse bør monteres i fuld rumhøjde. Mindre plader monteres efter leverandørens anvisning. Træplader med fineroverflade kan sømmes med skjult sømning, se figuren. Søm i træplader til overfladebehandling skal slås godt i, så der kan spartles hen over dem. Sømstørrelse og sømafstande fremgår af tabellen.

 

Synlig og skjult sømning. Alle søm eller dykkere forsænkes med en dyknagle. Trævægge, 1986.

 

 

Tabel: Søm og sømafstande. Søm kan erstattes af dykkere.

 

 

Beklædning og tykkelse

mm

Søm Sømafstande, mm
Langs pladekanter    Ved mellemstolper
Spånplade 10
12
16
18/35
20/40
25/55
100
120
160
200
250
300
Træfiberplade 9
12
18/35
20/40
100
100 – 150
150
200
Krydsfiner 9
12
15
18/35
22/45
22/45
150 300
Profilbrædder 15
21
22/45
28/65
1 stk. ved hver understøtning 1 stk. ved hver understøtning

 

Overfladebehandling og rengøring af trævægge

Profilbrædder kan stå ubehandlede og rengøres med sæbespånevand. Ønskes en anden overfladekarakter, kan brædderne ludbehandles (gøres bedst inden opsætning) eller gives en overfladebehandling med klar eller pigmenteret lak. Endvidere kan der med et træbeskyttelsesmiddel egnet til indendørs brug opnås en overflade svarende til f.eks. en ludbehandling.

Brædder eller finerede træplader kan gives klar lak med et middel, der modvirker træets mørkning med tiden. For eksempel interiør lak.

Vægge af byggeplader, der skal stå med en glat, malet eller tapetseret overflade, skal forbehandles. Over alle samlinger skal der limes en strimmel glasvæv eller nylonvæv. Samlinger, sømhuller og andre ujævnheder skal spartles over og finslibes inden grunding og færdigbehandling.

Samlinger mellem pladerne kan også være synlige med en fas eller en fuge. De kan dækkes med lister.

Brandkrav

Det hidtidige danske system for brandteknisk klassificering af byggevarer og bygningsdele vil blive erstattet af et nyt europæisk system. Træområdet befinder sig for øjeblikket (2008) i en lang overgangsperiode, hvor både det hidtidige og det nye europæiske system kan anvendes. I denne periode vil de hidtidige danske og de nye europæiske prøvningsmetoder og klassifikationer eksistere side om side.

For træ og træbaserede pladers anvendelse som beklædning kræver det nye europæiske system dokumentation af beklædningens brandbeskyttelsesevne. En sådan dokumentation opnås gennem standardiseret brandprøvning. Her tilbagestår formentlig endnu en del prøvning før systemet er fuldt implementeret. Selvom det forventes, at prøvningsresultaterne ikke vil ændre markant på træs klassifikation til facade, væg og loftbeklædning, vil der dog i det følgende alene blive omtalt klassificering efter det hidtidige danske system.

Trævægge kan anvendes frit i småhuse, dvs. énfamiliehuse i en eller to etager, rækkehuse og sommerhuse. Trævægge er her i brandteknisk henseende klasse 2 beklædninger.

I etageboliger, hvor der på hver etage er selvstændige boliger, kan der anvendes trævægge, dersom underkant af redningsåbning i øverste etage ikke er mere end 23 m over terræn, 8 etager. For højere bygninger skal der anvendes klasse 1 beklædning. Hertil skal der anvendes særlige træbaserede materialer, f.eks. MK-godkendt brandimprægneret træbeklædning. Disse omtales ikke her. Der henvises istedet til Træinformation

Opsætning af træbeklædning på vægge i højere etagehuse vil være ulovlig og vil derfor blive krævet nedtaget. I publikationen TRÆ 38, 1995 er der vist beklædninger, der er klasse 2 beklædning. Se også efterfølgende afsnit om klasse 2 beklædninger.

I andre typer af bygninger begrænser Bygningsreglementet anvendelsen af trævægge. En oversigt er givet i TRÆ 38, 1995.

Klasse 2 vægbeklædninger

Eksempler på klasse 2 beklædninger er anført i publikationen ”Brandtekniske eksempler” fra Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut, og i bogen  “Træ & brand” fra Træinformation. For den detaljerede opbygning henvises til disse publikationer. Publikationen “Træ & brand” har mange tegninger og konstruktionseksempler.

I tabellen er anført mindstekravene til klasse 2 beklædninger af træ og træbaseret plade.
Tabel: Krav til træbeklædninger som klasse 2 beklædning.

Beklædning    Mindste tykkelse, mm    Mindste tykkelse i profileringens bund, mm
Sammenpløjede brædder med bagvedliggende hulrum 21 15
Sammenpløjede brædder med højst 25 mm bagvedliggende hulrum 15 9
Træbaseret plade, krydsfiner 500 kg/m3, spån- eller fiberplade 600 kg/m³ 9 7,5

 

Regler for profileringer i træbeklædninger. Kilde TRÆ 38, 1995.

Hvor vægbeklædningen er opsat på en brandadskillende konstruktion, f.eks. en BD 30 væg, skal den bagvedliggende mineraluld fastholdes. Dette kan ske med 2 mm ståltråd eller spredt forskalling af mindst 19 mm brædder. Ståltråd fastgøres under beklædningen med kramper, 2,0×25 mm ved BD 30 konstruktioner, og 4,2×50 mm kramper ved BD 60. Se også TRÆ 38, 1995.

15 kommentarer

  1. bbh siger:

    Vi bor i et fint gammelt bondehus fra 1880´erne. Huset blev istandsat i 1970´erne men kun med 50 mm rockwool og gipsplader, da vi ikke ville formindske det lille hus alt for drastisk.Vi overvejer nu at udskifte gipspladevæggene i vores soveværelse med træ, da vi har problemer med skimmelsvamp i det nord/østvendte værelse, som kun er isoleret med 50 mm rockwool. Har læst mig frem til, at der ofte er skimmelsvampsporer i gipsplader, og at disse vågner op, når der er fugt på væggene. Kan i mon svare mig på, om der er chance for at det vil forbedre indeklimaet i soveværelset, hvis vi river gipsvæggene ned og sætter træ op i stedet, eller om der er stor risiko for, at også der også vil komme skimmelsvamp i træet? Jeg vil være meget taknemmelig, hvis i kan svare mig, da vi ikke helt ved, hvad vi skal stille op.
    Med venlig hilsen
    Bbh

    1. Træ.dk siger:

      Skimmelsvampe vil vokse hvor der er fugt, organisk materiale (f.eks. træ, papir, lim og maling) og en passende temperatur. At nye gipspladerne indeholder sporer ved indbygning er et mindre problem – for hvis der er fugtigt så vil der opstå skimmel uanset hvad. Det vil umiddelbart heller ikke hjælpe at udskifte gipspladerne med træ, hvorpå der også vil opstå skimmel. Det er kun ved at løse det egentlige problem at I kan komme skimmelsvampen til livs: Fugten må væk. Det er nemmere sagt end gjort, så vi kan kun anbefale at søge professionel hjælp der kan lave en faglig vurdering på de konkrete forhold.
      Mvh Træ.dk

  2. Kathrine siger:

    Jeg bor i en etageejendom på i alt 6 etager inkl tørreloftet og loftsrum.
    Jeg vil opsætte høje paneler i min entre. Jeg vil lime 6 mm mdf plader direkte på murstens væggen – altså uden hulrum. Er det lovligt?
    Mvh

    1. Træ.dk siger:

      Anvendelsen af træ i etageegendom, som beskrevet, afhænger af etagehøjden. Hvis bygningen består af maksimalt 4 etager, så må der gerne opsættes træpaneler, men ikke hvis bygningen er over 4 etager.
      Umiddelbart lyder der derfor som om dit projekt ikke vil kunne lade sig gøre. Vi anbefaler at du rådfører dig med Træinformation som er ekspert i bygningsreglementet og anvendelsen af træ.

  3. Sisse Fledelius siger:

    Jeg bor i en etageejendom på 4 etager + tørreloft.
    Jeg vil gerne sætte profilbrædder på mine eksisterende vægge. Er det lovligt.
    Mvh. Sisse

    1. Træ.dk siger:

      Anvendelsen af træ i etageegendom, som beskrevet, afhænger af etagehøjden. Hvis bygningen består af maksimalt 4 etager, så må der gerne opsættes træpaneler, men ikke hvis bygningen er over 4 etager.
      Der er derfor en mulighed for at dit projekt godt kan lade sig gøre, men det kommer an på hvordan kommunen medregner tørreloftet, hvorfor en henvendelse dertil vil være nødvendig. Vi anbefaler at du rådfører dig med Træinformation som er ekspert i bygningsreglementet og anvendelsen af træ.

  4. T.Rasmussen siger:

    Jeg skal til at efterisolere mit hus, som er bygget i 1960 og udført med en letfacade med eternitplader og nogle tunge vægge af let porebetonblokke. Beton får 100 mm isolering rockwool og den afsluttende facade vil være en cedertræs lodret træbeklædning.

    Jeg efterlyser et tegningssnit af en facade med lodret træbeklædning, hvor der vises både dimensioner på klemmeliste, brandgips samt ventilationsløsning i top og bund.

  5. Anders siger:

    Jeg har en væg ud til en fuldtmurede og lukket garage, som jeg vil beklæde med en 12 mm beklædningsplade på indersiden. Må jeg det eller skal det være en speciel BD-beklædningsplade? Væggen ud mod garagen er opbygget med mursten, rockwool og gasbeton. Jeg vil sætte beklædningspladerne på en smalt træskelet på gasbetonen.

  6. Kim siger:

    Vi har en udestue, jeg påtænker at beklæde med træbrædder på væggene. Udestuen er udelukkende opvarmet med brændeovn, men står ellers aflukket om vinteren. Der er med andre ord store temperatur svingninger i rummet. Vil dette kunne blive et problem, hvis brædderne sidder tæt monteret? Mvh Kim

  7. Klaus M. Pedersen siger:

    Har købt en andelslejlighed fra 1900 med 3 etager. Flere af rummene er beklædt med en 3,5mm krydsfinerplader (ligner eg) som er skruet direkte ovenpå den oprindelige vægbekædning – pudsede vægge (træ, rørvæv og pudset op). Disse plader har efter sigende været der i de sidste 50 år. I nogle af rummene er fineren blevet tappeseret og malet.
    Er disse finerplader lovlige idag ?

  8. Hans Peter Lillelund siger:

    Vi er ved at overtage en stuelejlighed i en ejendom fra 1925 med 4 boligetager. Den tidl. ejer har ca. i 1985 syntes, det var smukt og praktisk at beklæde samtlige vægge med nogle lavpris-krydsfinérplader, der vistnok hed “Japanel”, 6 eller 9 mm tykke med en forside af tyndt, lakeret ædeltræ og med fræsede spor. Den bagvedliggende finér ligner cigarkassetræ.
    Pladerne er sat op ved limning og/eller med stifter direkte på den eksist. vægoverflade.
    Vi vil nok under alle omstændigheder fjerne det, men er det noget man kan klassificere som en ulovlighed brandmæssigt og dermed som en mangel?

  9. Martin Hansen siger:

    Vi har et sommerhus ved vestkysten der er bygget i starten af 70’erne og som er beklædt med fyrre profiler indvendigt. Udover den naturlige ældning har profilerne været udsat for røg fra brændeovnen og diverse rygende ejere. Huset ser gammelt og er meget mørkt indvendigt. Vi er i tvivl om hvorvidt det er muligt/økonomisk forsvarligt, at skifte alle profiler (lofter og vægge) eller kun lofterne. Måske kan I anbefale hvad vi kan eller bør gøre.

  10. Lone Lund siger:

    Kære Martin
    Jeg har nøjagtigt samme spørgsmål – så hører du noget vil du måske dele viden?

    Jeg har selv fat i en tømrer, som er bekymret for om dagens kvalitet ift de nydelige plader fra slut 1960/1970erne. Så jeg leder efter prisrimeligt råd ift valg af materiale

  11. Bo siger:

    Hej er igang med at renovere mit hus og skal ha efterisoleret mine yder vægge. Det er et panbo træhus fra 1974. Lige nu er der 50 mm som bliver udskiftet til 160 mm glasuld. Mit spørgsmål ligger i bør jeg bruge dampspærre og skal det bare ligge helt ud til fibergipspladen?

  12. Per siger:

    Kan lud behandlet brædder bruges som Beklædning i vådsone

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum