Verdens skove i tal

Så meget skov findes i verden

Verdens skovareal blev af FAO i 2005 opgjort til ca. 3.952 mio. ha eller knap 40 mio. km2. Pr. indbygger i verden svarer det til ca. 6.200 m2 skov, og det er næsten en fodboldbane med skov til os hver. Verdens skove dækker ca. 30 % af klodens landareal. Ca. 95 % af skovarealet er naturskove mens 5 % er plantager.

Skovene er næsten ligeligt fordelt mellem tropiske og ikke-tropiske skove. I klimazoner fordeler skovene sig således (se figur 1):

  • 47 % findes i troperne (lilla)
  • 9 % i det subtropiske bælte (orange)
  • 11 % i de tempererede egne (grønne) og
  • 33 % i den boreale zone (blå).
Verdens skove. Kilde FAO.

FAOs globale skovkort med klimazoner. Kilde FAO.

Tabellen viser hvordan verdens skove er fordelt på verdensdele. I Europa er det særligt skovene i Rusland, Sverige og Finland der vejer tungt i statistikken.

Tabel: Verdens skove fordelt på verdensdele. Kilde FAO 2005.

 Verdensdel Skovareal (1.000 ha) Landareal (1.000 ha) Skovdække (%) Årlig ændring i skovareal 2000-2005 (1.000 ha)
 Afrika  635.412  2.968.458  21,4  -4.040
 Asien  571.577  3.088.036  18,5  1.003
 Europa, inkl. Rusland  1.001.394  2.260.108  44,3  661
 Nord- og Central Amerika  705.849  2.143.909  32,9  -333
 Oceanien  206.254  849.111  24,3  -356
 Sydamerika  831.540  1.783.770  47,7  -4,251
 Verden  3.952.025  13.052.852  30,3  -7.317

Skovarealet er faldende i de tropiske lande og stigende i landene udenfor troperne. Siden 2000 er der årligt forsvundet ca. 7,3 mio. ha skov. Det er et tal der dækker over en årlig nedgang på knap 12,9 mio. ha i troperne og en vækst på knap 5,6 mio. ha gennem tilgroning og skovrejsning i ikke tropiske lande og Kina.

De mest skovrige lande

Verdens ti mest skovrige lande er vist i figur 2 og tabel 2. Landene har tilsammen ca. 2/3 af verdens skove.

Verdens 10 største skovlande i følge FAO. Kilde: FAO Forest Resource Assessment 2005.

Verdens 10 største skovlande i følge FAO. Kilde FAO Forest Resource Assessment 2005

 

Tabel: Verdens største skovlande. Kilde FAO 2005

 Land Skovareal (1.000 ha) Landareal (1.000 ha) Skovdække (%)
Rusland 808.790 1.688.850 47,9
Brasilien 477.698 835.556 57,2
Canada 310.134 922.097 33,6
USA 303.089 915.896 33,1
Kina 197.290 932.742 21,2
Australien 163.678 768.230 21,3
DR Congo 133.610 226.705 58,9
Indonesien 88.495 181.157 48,8
Peru 68.742 128.000 53,7
Indien 67.701 297.319 22,8
 Total top 10 2.559.044  6.733.999 38,0
Verden 3.952.025 13.418.518 30,3

 

Af tabellen fremgår det også at mere end halvdelen af verdens samlede skovareal findes i Rusland, Brasilien, Canada, USA og Kina tilsammen.

Det største skovdække

Skove gøres ofte op i skovprocenten, altså hvor stor en del af en lands areal der er dækket af skov. I tabel 3 er en liste over de lande i verden der har det tætteste skovdække.

Ifølge FAO har 45 lande en skovprocent der er mere end 50 %.

Til sammenligning er ca. 12 % af Danmark dækket af skov (ca. 500.000 ha). Læs mere om de danske skove i artiklen “Skovrejsning – Danmark skal have mere skov” på trae.dk.

Tabel: Verdens mest skovklædte lande. Kilde FAO 2005.

 Land Skovareal (1.000 ha) Landareal (1.000 ha) Skovdække (%)
 Surinam 14.776 15.600 94,7
 Fransk Guyana 8.063 8.787 91,8
 Mikronesien 63 70 90,6
 Amerikansk Samoa 18 20 89,4
 Seychellerne 40 45 88,9
Palau 40 46 87,6
Gabon 21.775 25.767 84,5
Turks & Caicos Islands 34 43 80,0
Salomonøerne 2.172 2.799 77,6

FAO laver statistikken

Der findes masser af nationale opgørelser af enkelte landes skovressourcer (se f.eks. skovbrugsartiklerne på trae.dk ), men størstedelen af arbejdet med at kortlægge verdens skove udføres af FAO, FNs organisation for fødevarer og landbrug (Food and Agriculture Organization of the United Nations, FAO). FAOs skovafdeling ligger i Rom.

Siden 1946 har FAO indsamlet tal og opbygget kolossale databaser over verdens skove og den globale produktion af træ. Korrespondenter fra hele verden indsamler nationale tal på baggrund af formaliserede spørgeskemaundersøgelser. Du kan se hele den danske indberetning på FAOs hjemmeside.

Forest Resources Assessment 2005

Opgørelserne er igennem tiden blevet kritiseret for at være upræcise og utilstrækkelige som mål for skovenes tilstand, men siden begyndelsen er indsamlingsmetoderne blevet forfinet og antallet af variable, der måles på er vokset støt.

Den seneste opgørelse: Forest Resources Assessment 2005 er den hidtil mest omfattende i FAOs historie. Den bygger på tal fra 229 nationer og hviler på omkring 40 parametre som udover skovarealet giver oplysninger om skovenes tilstand i hvert land. Det er f.eks. oplysninger om anvendelse, biodiversitet, mængden af vedmasse og mængden af biomasse, skovbrande og forstyrrelser, produktion af andre produkter end træ m.m.

Den seneste opgørelse kan hentes ved linket: FAO Forest Global Resources Assessment 2005. Denne artikel behandler kun skovarealet som en blandt de mange parametre, der måles på.

Hvad er en skov?

Det er en vanskelig proces at opgøre verdens samlede skovareal – ikke kun fordi det er en enorm mængde tal, der skal indsamles og bearbejdes. Allerførst må man fastslå, hvad man forstår ved en skov.

De fleste mennesker har en intuitiv opfattelse af, hvad en skov er. Der skal selvfølgelig være træer tilstede – men hvor mange? Og hvor høje? Hvor stort skal området være?

Man kan definere en skov på mange måder afhængigt af om formålet er f.eks. biologisk, juridisk, landskabeligt eller noget helt fjerde.

Den danske definition

Herhjemme bruger Naturstyrelsen f.eks. følgende definition af en skov (i uddrag):

  • naturligt eller menneskeskabt plantesamfund, hvori træer er dominerende (eller vil blive det, hvor træerne er fældet og endnu ikke gentilplantet)
  • ubevoksede arealer indgår, hvis de kan anses for en mindre del, som indgår naturligt i skoven.

Du kan finde mere information på Naturstyrelsens hjemmeside.

FAO’s definition

FAO definerer skove således:

  • Skove omfatter både naturskove og menneskeskabte skove
  • Betegnelsen skov bruges om arealer større end ½ hektar med et kronedække over 10 %
  • Skove er bestemt både af tilstedeværelsen af træer og af fraværet af andre dominerende arealanvendelser
  • Træerne skal være i stand til at blive mindst 5 meter høje. Unge bevoksninger hvor træerne endnu ikke har nået – men forventes at nå – 5 meters højde og et kronedække på 10 % regnes også med som skov. Det er også skov hvis træerne er fældet, men arealet endnu ikke er genplantet
  • Betegnelsen dækker skove der anvendes til produktion, beskyttelsesformål, flersidig udnyttelse, eller bevaring (f.eks. i nationalparker eller andre beskyttede områder) ligeså vel som skove tilplantet på landbrugsjord, gummitræplantager og korkegebevoksninger
  • Skove omfatter ikke arealer med træ plantet til landbrugsformål, fx frugtplantager. Skove omfatter heller ikke træer i kombinerede landbrug-skovbrug driftssystemer (Agroforestry).

Se definitionen på FAO’s hjemmeside.

Fælles for de to definitioner af skov er altså at der skal være træer og træerne skal dække en vis del af arealet.

Når definitionen ændres

FAO’s definition er den mest detaljerede af de to. Selv mindre ændringer i definitionen kan rykke ved den samlede opgørelse af verdens skove. I 2000 ændrede FAO et af kriterierne i sin definition, hvorefter alle lande skulle anvende et kronedække over 10 % som kriterium ved skovtællingen. Tidligere gjaldt 10 % grænsen kun for udviklingslandene mens de industrialiserede lande opererede med et kronedække på 20 %. Alene den ændring opjusterede det globale skovareal med ca. 400 mio. ha.

På FAO’s hjemmeside kan du finde mange flere oplysninger om verdens skove.

En kommentar

  1. Holger Skjerning siger:

    Den aktuelle danske debat om, hvorvidt træ og flis til energiproduktion er CO2-neutralt er lige nu vigtig, fordi der udarbejdes en Klimalov, og fordi der evt. skal fastlægges afgifter på biomasse, generelt eller differentieret.
    Det er simpelt at forklare, at dansk træ og flis er CO2-neutralt, – bortset fra 5-6 % af energien, der benyttes til fældning, bearbejdning og transport af træ og flis.
    Her er det “fysiske bevis”:
    I Danmark har vi i årtier sikret os, at der hele tiden er lige meget skov. Derfor er der hele tiden lige mange træer i alle størrelser. Derfor er der hele tiden bundet lige meget kulstof (C) i træerne, og der kan derfor ikke være frigivet CO2 til omgivelserne.
    Det fungerer ved, at man hvert år f.eks. fælder 1/50 (2 %) af træerne og genplanter. De 50 gange flere træer, der ikke fældes på et år, vokser videre og optager på et år præcis samme mængde CO2, som frigives ved et års udnyttelse af brændslet.
    Mange (også professionelle!) siger, at de små nyplatede træer jo ikke kan optage ret meget CO2, og at der derfor går mange år, før den frigjorte CO2 er optaget. – Men det er altså forkert. Det sker samme år eller senest året efter.
    Jeg har forklaret det i Jyllands-Posten den 29/8 og i mails til 30-40 sagkyndige og politikere (klimaordførere) omkring biomasse og CO2, og heldigvis har flere meldt tilbage, at de nu erkender den rette sammenhæng.
    Importerede træpiller (og flis) er mindre CO2-neutralt, dels pga den længere transport, men især fordi nogle lande ikke har samme styr på skovdriften som vi har i Danmark.
    Det ses også i min blog på “180grader”:
    Link: https://180grader.dk/blog/misforstaelser-i-dansk-energi-og-klimapolitik-v-holger-skjerning/her-er-lidt-fakta-til-politikerne-inden-de-skal-lave-ny-klimalov

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×