Øget træproduktion har en vigtig bi-effekt

0

Ifølge nye undersøgelser står det ikke godt til med den grønne omstilling – og vi er langt fra at skabe reelle løsninger. I byggeriet er Den Frivillige Bæredygtighedsklasse netop blevet gjort til et lovkrav for at skifte fokus i måden, vi tænker bæredygtighed på. Men er det ambitiøst nok? Satser vi for ensidigt på at finde teknologiske løsninger? Rummer naturen - med byggeriet som CO2-lager - i virkeligheden en nøgle til løsningen på grøn omstilling i Danmark?
Læs sidste del af Carlo Volfs blogindlæg.

Af -

Læs andet blogindlæg: Tænk bæredygtighed på en ny måde
Læs første blogindlæg: Brug byggeriet som CO2-lager

Regeringens planer om at reducere CO2-udslippet med 20 mio. tons CO2 frem mod 2030 kan gå hånd i hånd med krav om øget biodiversitet, hvis det sker i en langsigtet, strategisk planlægning af skovområder og omlægning af landbrugsjord, koordineret med omlægning af byggeriet – også uden at satse på teknologiske løsninger såsom energi-øer, elbiler og power-to-X.

Byggesektoren kan reelt skabe både bedre natur og et mere bæredygtigt miljø.

Det kræver blot, at vi begynder at se på bygningerne og deres drift som en del af et system – en kæde af materialer og energisystemer, der er forbundet med hinanden. På den måde kan naturens materialer og depoter både skabe mere natur og reducere CO2-udledningen.

Vi kan lagre næsten halvdelen af CO2-udledningen

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, som den gør i dag, betyder det en samlet årlig udledning på i alt 54,8 mio. tons CO2-ækvivalenter i Danmark1. Men ikke nok med det: En kedelig sideeffekt for den almindelige dansker vil formentlig være, at vi indenfor samme periode vil opleve et fald i antallet af insekter og fugle, mindre biodiversitet, dårligere luft, ringere vandkvalitet i vandløb og have og mindre urørt natur.

Ændrer vi derimod på vores udnyttelse af regionale ressourcer og skaber en anden CO2-balance baseret på bedre udnyttelse og lagring af naturens fornybare materialer – uden brug af teknologi – ser regnestykket anderledes ud.

Selvom vi som folk formentlig vil udlede samme mængde CO2 årligt, vil vi reelt kunne gøre en forskel, hvis vi drager bedre nytte af naturens egne potentialer.

Hvis vi planter skov i cirka 50 % af Danmark ved at udtage landbrugsområder og lavbundsarealer, vil vi kunne reducere CO2-udledningen med cirka 20 mio. tons CO2 årligt, baseret på at en hektar skov kan lagre ni tons CO2.

Årligt ville vi på den måde – passivt – kunne lagre næsten halvdelen af vores eget årlige CO2-forbrug!

Træbyggeri fordobler lagringsperioden

I løbet af de 60 år, som træers gennemsnitlige vækstperiode er, vil et Danmark dækket halvt med skov betyde en reduktion på 1.200 mio. tons CO2.

Fælder vi træerne og bruger dem i byggeriet de efterfølgende 60 år, vil lagringstiden blive fordoblet til cirka 120 år.

Nye træer vokser op og lagrer ny CO2, og den samlede reduktion vil derfor være på 3.600 mio. tons CO2 i løbet af 120 år, hvis alt træ efter endt vækstperiode bliver anvendt indenfor byggeriet i stedet for at blive brændt af som biomasse.

Samtidig vil mere træ i produktionen af huse og bygninger kunne reducere den nuværende CO2-udledning fra betonproduktionen. Alene Ålborg Portland udleder cirka 2,2 mio. tons CO2 om året og er dermed Danmarks største CO2-udleder2.

Mere skov kombineret med øget træbyggeri vil betyde, at Danmarks årlige CO2-udslip vil kunne reduceres med cirka 20-25 mio. tons! Regeringens mål kan altså opnås alene ved at øge skovareal og træarkitektur – og reduktionen vil formentlig blive endnu større, når de afledte effekter som lagring af CO2 i byggematerialer indenfor byggeriet tælles med.

Bi-effekt

Derudover vil en sådan omlægning give renere natur og en enorm merværdi, både økonomisk og menneskeligt.

En vigtig bieffekt ved at starte en regional natur- og træproduktion af byggematerialer i Danmark vil nemlig være flere insekter, mere biodiversitet, mere skov og natur, renere luft, bedre vandkvalitet i vandløb og hav, med deraf yderligere afledte effekter i form af mere ålegræs langs de danske kyster.

På den måde vil Danmark bedre kunne imødekomme Biodiversitetskonventionen fra Rio 1992, der også kaldes ”den oversete konvention”, fordi CO2-udledningskonventionen har overskygget alle initiativer om at italesætte biodiversitet indtil nu.

Et realistisk mål

50 % skov lyder måske af meget, men reelt set er det et realistisk mål. Særligt set i lyset af regeringens egne mål om at reducere Danmarks fremtidige CO2-udslip vil det give god mening at starte i vores egen have.

Statslige organisationer som fx kirken ejer store arealer af jord i Danmark, som med fordel vil kunne omlægges fra mark til skov. Resten må staten kunne se en fælles interesse i at udvikle ved at afvikle etårige afgrøder til fordel for flerårige som fx skov – til fordel for fremtidens børn og unge og for livskvalitet, balance og harmoni imellem ressourceanvendelse og naturens egen vækst.

Hvis vi fortsat kun satser på nye grønne teknologier og på at spare energi, vil det måske være billigere for den enkelte forbruger rent driftsmæssigt og økonomisk, men vi vil desværre gå glip af al den synergi, der gennem mere skov og lagring af CO2 i byggeriet vil opstå i kraft af mere natur og begrænsning af CO2-udslippet.

Hvis ministerierne kan se ud over enkeltinteressenter og fokusere på andet end teknologiske løsninger, har vi alle muligheder for at flytte os i den rigtige retning og lave en strategi for naturen og regional, bæredygtig produktion – kombineret med bæredygtigt byggeri og respekt for skov- og naturområder.

Noter:

1: Klima- og energifremskrivning frem til 2030 under fravær af nye tiltag. Energistyrelsen, 2020

2: EU-Kommissionens Sustainability Report for Aalborg Portland

6

Carlo Volf

Carlo Volf, arkitekt og ph.d., blogger om nøglen til den grønne omstilling.

Profil

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Alle blogindlæg fra Carlo Volf

Øget træproduktion har en vigtig bi-effekt

Ifølge nye undersøgelser står det ikke godt til med den grønne omstilling – og vi er langt fra at skabe reelle løsninger. Satser vi for ensidigt på at finde teknologiske løsninger? Rummer naturen - med byggeriet som CO2-lager - i virkeligheden en nøgle til løsningen på grøn omstilling i Danmark? Læs tredje og sidste del af Carlo Volfs blogindlæg.

Tænk bæredygtighed på en ny måde

Ifølge nye undersøgelser står det ikke godt til med den grønne omstilling – og vi er langt fra at skabe reelle løsninger. Satser vi for ensidigt på at finde teknologiske løsninger? Rummer naturen - med byggeriet som CO2-lager - i virkeligheden en nøgle til løsningen på grøn omstilling i Danmark? Læs anden del af Carlo Volfs blogindlæg.

Brug byggeriet som CO2-lager

Ifølge nye undersøgelser står det ikke godt til med den grønne omstilling – og vi er langt fra at skabe reelle løsninger. Satser vi for ensidigt på at finde teknologiske løsninger? Rummer naturen - med byggeriet som CO2-lager - i virkeligheden en nøgle til løsningen på grøn omstilling i Danmark? Læs første del af Carlo Volfs blogindlæg.

Se flere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×