Skævt terrændæk – opdaget i 11. time – hurra
Et skævt fundament kunne være blevet til meget dyre lærepenge, var det ikke for en grundig arkitekt.
Om tirsdagen regnede det som det havde gjort med mellemrum i en 2-3 uger næsten. Steffan havde sat hele dagen af til at introducere sit montørhold til de fysiske forhold på stedet, finplanlægge losning og montering med sit hold, og markere med streger på fundamentet der, hvor hvert lodret element skulle stå og så for at have tid til noget uforudset.
I løbet af tirsdag formiddag studser Steffan så over det støbte tærrandæk og aner, at det måske ikke er i vatter. Ingen har med andre ord kontrolleret det før nu – 24 timer før første lastbil med elementer skulle losses. Ingen på byggepladsen har et ordentligt værktøj til at måle kotehøjden; så Steffan drager til den lokale Bygma og køber så en billig håndholdt laser-måler. Tilbage med højdemåleren opdager Steffan og hans hold så, at der er hele 5 cm i forskel mellem højeste og laveste punkt på tærrandækket – det er med andre ord piv-skævt.
EN FEJL I KOMMUNIKATIONEN
Vores arkitekt havde ellers overfor entreprenøren påpeget vigtigheden af høj præcision i fundamentet fordi elementerne var fremstillet med høj præcision. Folkene, der havde støbt tærrandækket, var en underentreprenør som hovedentreprenøren havde hyret ind, og kommunikationen og kontrollen var åbenbart bristet ved deres afslutning i den første uge af juli måned. Det kan godt være, at landmåleren med udstyr i 100.000 kr-klassen havde sat galger op med netop kotehøjden, men hele udskrivningen til hans indsats står jo og falder med grundigheden hos støbe-folkene.
For dig, der selv står i eller måske foran byggeri med elementer, så nævner jeg dette som en vundet læring om det nødvendige i at sikre dig en kontrol af fundamentets kote-højde og mål ved afleveringen af det færdige fundament. En anden hovedentreprenør bag elementbyggeri i træ ved jeg lader tømrere, der skal stå for at bygge huset, støbe fundamentet og med den erfaring, at så bliver fundamentet med høj præcision og dermed sparede kroner til at rette op på fejl senere. Denne enkle leantænkning er billigere for dem, giver et bedre resultat og skærper samtidig den håndværksmæssige faglighed. Nå men tilbage til mit konkrete byggeri.
SUCCES OG SOLSKIN
Så hurra for, at Steffan Iwersen med sin grundighed, nåede at opdage det skæve tærrandæk og havde sat tid af sin plan til at rumme uforudsete hændelser som denne og rette op på den 12 timer før lastbilen med elementerne dukkede op og skulle losses. Rent praktisk rettede Steffan og hans hold op på skævheden ved at placere kiler af plast i den nødvendig højde på de steder på fundamentet, hvor elementerne skulle stå. Det er selvsagt ikke optimalt men løste problemet.
Jeg talte med Steffan om aftenen og forstod, at han og holdet var spadseret hjem ad skovvejen til deres logi hos vores naboer med stor tilfredshed. Samtidig var regnen forsvundet og det gode vejr kommet og det skulle fortsætte. Det fortjente de.
– – – – – – – —
Hilsen
Hans Peter
7 kommentarer
Det vil sige at højdeforskellen på fundamentet, blev udlignet ved i princippet at hæve alle elementerne set fra den laveste fundamentskote. Men hvad så med de 5 cm, som ville opstå under nogle af elementerne – og som ville variere afhængigt af elementets position? Hvad blev dette mellemrum fyldt ud med?
Hej Thorvald
Løsningen er enkel nok. Man bruger selvekspanderende cement som man understøber med. Faktisk er det nemmer der hvor man har 5 cm end der hvor man har 2 mm, men det er en anden sag. Beton er bare et mere levende materiale end en CLT plade fra fabrikken. 5 cm er dog for meget for at man kan være stolt af det.
Får vi mon snart endnu en opdatering? Overvejer selv at bygge. Hvad ender jeres kvm pris med?
CLT tillader 2-5 mm præcision- det leveres i østrig og tyskland som standard- hvorfor kan en dansk betonentreprenør ikke ? hvorfor dække sig under “tolerance”..
Træ byggeri kræver præcission og det bør branchen holde fast i ..
CLt byggeri og rammeelementer har samme glæde at godt byggeri…
Spændende med CLT, jeg overvejer også at bygge hus med CLT, men efterlyser nogle detaljer, ved. feks fundament, vinduer osv.
Er det muligt at bygge et passivt hus med CLT?
Ja, det er muligt at bygge et passivhus i CLT. Med hensyn til detaljer, kan denne side https://www.klh.at/en/download/ være interessant at læse. Hvis du ikke er kommet igang med at bygge, vil jeg gerne hjælpe dig. Er netop her pr. 1. januar startet for mig selv, med det formål at fokus primært skal være på træbyggeri og CLT. E-mail evt. til tjp@thorvalds.dk
Jeg spekulerer på om huset nogensinde blev færdigt… 😉 Med hensyn til Martin Nielsens kommentar så ja, man kan godt bygge passivhus baseret på CLT elementer. I øvrigt har jeg i over 20 år interesseret mig for CLT og har her pr. 1. januar 2019, startet mit eget lille firma, Corewood, netop for måske at komme til at fokusere mere på trækonstruktioner og CLT i mit arbejde som bygningsingeniør (jeg kan også tegne). Mht. til CLT detaljer, kan denne side være god at læse: https://www.klh.at/en/download/