Ændres styrken i træ når det bliver vådt?

0

Af -

Hej Træ.dk

Jeg er i gang med mit studieretnings projekt i 3g HTX.  I projektet vil jeg undersøge hvad der sker med træ når det bliver vådt, dvs. om styrken ændres, og hvilken kræfter der påvirker det.

Især sidste del af denne artikel har min interesse: Fugtighed og træ.

Citat:

Træfugt og styrke

For alle træarter gælder, at styrken aftager liniært med stigende træfugtighed indtil fibermætningsområdet, hvorefter styrken er nogenlunde upåvirket af, om der er mere eller mindre frit vand i træet. I grove træk af- og tiltager styrken 3 % for hver 1% vandindholdet til- og aftager under fibermætningsområdet.

 

Hvis I kunne fortælle mig noget om det eller henvise mig til noget forskning omkring dette emne, eller evt. forfatter af denne artikel, så ville der være en stor hjælp. på forhånd tak.

Mvh
Mark

 

 

Svar

 

Kære Mark

Jo mere at træ tørres under fibermætningspunktet, dvs. når cellernes hulrum er frie for vand og der kun er fugt/vand i cellevæggen, så stiger træets styrke og elasticitet. Dette skyldes, at cellulose-kæderne i cellevægen, i takt med at vandmolekylerne fjernes, rykker tættere på hinanden hvorved de bliver stærkere bundet. Jo mere vand der bliver fjernet jo tættere ligger cellulosekæderne og jo stærkere bliver træet.

Fibermætningspunktet ligger på omtrent 25 % vandindhold (afhængig af træart) og jo længere vandindholdet kommer ned jo stærkere bliver træet. Hvis træet kan tørres helt ned til 0 % kan bøjningsstyrken mere end fordobles og kompressionsstyrken tredobles i forhold til 25 % vandindhold. Under normale omstændigheder vil træ dog ikke kunne holdes så tørt, da træet vil være i ligevægt med luftens fugtighed. Normalt vil fugtigheden ligge mellem 10-15 % i en almindelig bygning og her vil styrken være ca. 1,5 gange så stærkt. Det største problem ved højt vandindhold i træ er dog normalt ikke at træet mister sin styrke men snarer at træet bliver udsat for råd og svamp – og så mister træet hurtigt sin styrke. Risiko for svampeangreb indtræder ved fugtighed over 20 %.

Vi kan anbefale dig at få fat i bogen ”Forest products and wood science” skrevet af Haygreen og Bowyer. Bogen indeholder mange nyttige tekniske informationer og min ovenstående forklaring har jeg hentet herfra. Du kan finde via bibliotek.dk.

På nettet kan du evt. søge på ”relationship of strength properties to moisture content in wood” eller lignende. Det meste materiale vil være tilgængeligt på engelsk.

Vi håber at dette kan hjælpe dig på vej.

Held og lykke med projektet.

 

Med venlig hilsen
Træ.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×