Ændres styrken i træ ved hurtig og langsom vækst?

Hej Træ.dk

Er det rigtigt at styrken af rødgran-tømmer afhænger af hvordan udtyndingen i skoven har været?

Udtynding giver jo større vækst og dermed større afstand mellem årringene, som derved forringer styrken.
Gælder der samme for løvtræ? Hvorfor/hvorfor ikke?

Mvh Nis

Svar

Hej Nis

Tak for henvendelsen

Grundlæggende afhænger styrken af træets densitet. Der er nemlig direkte proportionalitet mellem træs densitet og styrke. Dvs. at jo tungere træet er, jo stærkere er det også.

Alle træer får brede årringe når de vokser hurtigt, som f.eks. når en bevoksning udtyndes, hvor de tilbagestående træer får mere lys og plads til at vokse.

Biologien hos nåletræer og løvtræer adskiller sig dog på nogle væsentlige punkter, bl.a. hvordan hurtig og langsom vækst påvirker veddets densitet.

Nåletræer

Veddet hos nåletræer består af vårved, som er den lyse del af en årring, og høstved, som er den smalle mørke del af en årring. Forskellen på vårved og høstved er bl.a. at vårved har en relativ lav densitet, imens høstveddet har relativ høj densitet.

Dannelsen af høstved er næsten den samme, hvad end træet vokser hurtigt eller langsomt. Brede årringe fra hurtig vækst består derfor fortrinsvist af vårved. Hurtigtvoksende nåletræ får derfor lavere densitet og lavere styrke.

Løvtræer

Løvtræer inddeles i ’ringporede’ og ’spredtporede’ træarter.

Spredtporet ved findes hos f.eks. bøg, birk, kirsebær, pil og poppel.

Væksthastigheden og årringsbredden hos disse træer har ikke nogen væsentlig betydning for densiteten, da strukturen igennem årringen er helt ensartet. Derfor kan det også være svært overhovedet at se årringene hos disse træer.

Densiteten og styrken hos spredtporede træer er derfor stort set den samme, hvad end træet vokser hurtigt eller langsomt.

Ringporet ved findes hos f.eks. eg, elm og ask.

Vårveddet hos disse træer består af store kar (lav densitet), imens sommer- og høstved har tæt og massivt ved med høj densitet. Samtidig vil disse træer danne stort set den samme mængde vårved, hvad enten træet vokser hurtigt eller langsomt. Brede årringe fra hurtig vækst giver derfor en større andel sommer- og høstved med høj densitet.

Modsat nåletræ får disse træarter derfor tungere og stærkere ved, når de vokser hurtigt.

Årringene er i øvrigt nemme at se hos de ringporede løvtræer, da vårvedet adskiller sig markant fra det øvrige ved.

Andre faktorer

En anden, og måske vigtigere, forskel på hurtigt- og langsomt voksende træer, er imidlertid størrelsen på knasterne. Hurtigt voksende træer udvikler nemlig større grene som bliver til knaster når træet saves til tømmer. Store knaster, især døde knaster, forringer træets generelle styrke væsentligt mere forholdet mellem høj og lav densitet.

I relation til densiteten skal det også nævnes, at tungt, stærkt og stift træ ikke altid det bedste i enhver sammenhæng. For selv om tungt træ har fordelen ved at være stærkt, så har det også tendens til at krympe og kvælde mere, og det kan være vanskeligere at arbejde med. F.eks. slider det mere på værktøjet når det bearbejdes. Valget må derfor afhænge af den specifikke anvendelse.

Udtynding

Vedrørende udtyndingsgraden, så er det altid en økonomisk kalkyle hvor skovdyrkeren forsøger at optimere vækst og kvalitet så der opnås den bedste salgspris, samtidig med at udgifter til plantning, udtynding osv. holdes på et minimum. Det er en svær opgave når man ikke kender efterspørgslen måske mange år ude i fremtiden.

Træets opbygning

Du kan læse mere om træs opbygning her på trae.dk: Træets opbygning

Med venlig hilsen
Træ.dk