Er det farligt at bruge krydsfiner til at lave smørrebrætter til madvarer?

1

Af -

Hej Træ.dk

Jeg overvejer at bruge krydsfiner til at lave nogle smørrebrætter. Jeg vil derfor gerne vide om det er sundhedsskadeligt at bruge krydsfiner til madvarer, da det jo indeholder lim?

Med venlig hilsen
Anne

 

Svar

Kære Anne

Træ er i det hele taget velegnet i forbindelse med madvarer. Træ er hårdt og slidstærkt, og velegnet til håndtering af madvarer pga. de naturlige hygiejniske egenskaber i træet.

Det kan du læse mere om i vores artikel: Sundhed og træ.

Det man kan være bekymret for med limede træprodukter, f.eks. krydsfiner, er at visse produkter indeholder lim som kortvarigt kan afgive stoffet formaldehyd.

Stoffet formaldehyd er på listen over allergifremkaldende stoffer og derfor noget men skal passe på med. Dog skal det nævnes, at formaldehyd også er en helt naturlig forekommende forbindelse, der bla. findes i træ, æbler, tomater og gulerødder, så helt slippe for formaldehyd kan vi ikke.

Bekymringen for formaldehyd er dog helt irelevant når det gælder produkter lavet med WBP-lim. WBP betyder Water- and Boil-Proof og hentyder til en limkvalitet der er bestandig overfor fugt, vejr og vind.

WBP lim er fremstillet med phenol- resorcinol- eller evt. melamin-lim. Disse lime indeholder ikke overskud af formaldehyd, og den formaldehyd, der indgår i limens hærdning, er bundet så fast at den ikke frigøres igen, når først limen er størknet.

Læs mere i vores artikel Formaldehyd i lim, lak og plader.

Generelt vedr. krydsfiner og andre limede pladeprodukter er altid vigtigt at sikre sig at varen er CE-mærket (europæisk mærkningsordning vedr. sikkerhed). Mærkningen sikrer bl.a. at plader der er er limet med en formaldehydafspaltende lim skal opfylde grænseværdien på ≤ 0,124 mg/m3.

For at kunne svare fyldestgørende på dit spørgsmål, har vi kontaktet ‘Videncenter for Allergi’ for at spørge, om limede træprodukter kan udgøre en sundhedsrisiko når det bruges i madlavning. De svarede, at de ikke har kendskab til problemer i den forbindelse. De svarede at formaldehyd kun i meget begrænset koncentration og begrænset tidsrum, afdunster fra de limede træprodukter.

Det gode svar er derfor at limen ikke udgør nogen sundhedsfare.

Vi håber du kan bruge vores svar. Held og lykke med dine smørebrætter.

Med venlig hilsen
Træ.dk

En kommentar

  1. Morten rud siger:

    Limen i krydsfiner . Er den et miljøproblem ? Vi fremstiller køkkener i krydsfiner som laves af finsk birketræ fra bæredygtige skove . Men er limen i disse plader bæredygtig ? Og forurener det hvis man brænder krydsfiner rester .

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×