Er trykimprægneret træ giftigt at have indenfor?

0

Hvis man finder trykimprægneret træ indenfor i sit hus, skal det så fjernes? spørger en læser. Læs Træ.dk's svar her.

Af -

Søren skriver:

Hej Træ.dk

Jeg har fundet trykimprægneret træ under mit normale trægulv som skal skiftes. Jeg har hørt, at det kan være giftigt at have inde i huset. Er det sandt? Skal det fjernes eller er det ok at lægge nyt gulv ovenpå, så man alligevel ikke er i berøring med det?

Svar

Hej Søren

Tak for din mail.

Den primære årsag til at fraråde trykimprægneret træ indendørs er ikke, at det er giftigt, men at det ganske enkelt ikke er nødvendigt at beskytte træ i et indendørs miljø. Det vil i så fald være overflødig brug af imprægneringsmidler, som bør undgås.

Trykimprægneret træ er behandlet med kobber og biocider, der hæmmer udvikling af bl.a. vednedbrydende svampe. Imprægneringsmidlerne er som udgangspunkt ikke giftige for mennesker i de mængder der tillades af Miljøstyrelsen. De er desuden bundet i træet og vil ikke frigives til luften ved fordampning, men kan frigives til fx jorden hvis træet med tiden nedbrydes. Biociderne er dog mistænkte for at have negative påvirkninger ved langvarig og direkte kontakt, hvorfor trykimprægneret træ kun skal bruges hvor der ikke findes andre og bedre alternativer.

På baggrund af din beskrivelse vil jeg derfor ikke mene at der er behov for at fjerne træet og især ikke hvis du lægger et nyt gulv ovenpå.

Håber du kan bruge svaret.

Mvh Simon Auken Beck/Træ.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×