Troede mine træer havde fået svamp. Er de fældet uden grund?

2

 

Kære trae.dk

Af frygt for formodet angreb af kulsvamp har vi for et par år siden fældet nogle godt 100 år gamle lindetræer i en allé.

Efter træfældningen var der kun sporadiske upræcise skader at konstatere i selve stammen, mens de tilbageværende træstubbe, som stadig står, endnu er helt “rene” i snitfladen, altså består af helt intakt ved.

Det har fået mig til at tænke på, om der var tale om “falsk alarm”, dvs. at træerne, uden at være til fare, kunne have stået nogle år endnu.

Jeg mener at vide, at et fremskredent, “farligt”, svampeangreb af såvel tøndersvamp, kulsvamp m.v. altid efter fældningen generelt vil kunne bekræftes ved synligt nedbrud af kerneved/misfarvede partier/årringe også i stammens nederste del – der hvor saven har skåret igennem.

Tager jeg fejl – og hvis “ja” er det så et forhold der gør sig specielt gældende for angreb af kulsvamp?

Se vedlagte billeder hvor jeg vurderer at fældning kun er berettiget på nr. 5 og 6.

Stub af lindetræ. Er der svamp eller ej? Foto Ib Askholm

Falsk Kulsvampe-alarm? Hvilke træer var berettiget at fælde? (Foto: Ib Askholm)

Mvh
Ib

 

Svar

Hej Ib

Ja det er fuldstændig rigtigt – der vil ALTID være et markant råd at se i stammen, når der er tale om kulsvamp, se eksemplet nedenfor.

Foto af kulsvamp i stød fra bøgetræ (Foto: Simon Skov)

Eksempler på råd af kulsvamp i stød og stamme (Fotos: Simon Skov)

Eksempler på råd af kulsvamp i stød og stamme (Fotos: Simon Skov)

Kulsvamp vil typisk have frugtlegemer på ydersiden (de sorte kulagtige skorper, samt om foråret grå puder med hvid kant), og det er ud fra dem, at man afgør risikoen.

Man kan godt have fremskredet råd uden frugtlegemer, men ikke omvendt – dvs. hvis der er tydeligt kulsvamp på ydersiden, er der altid kraftigt råd indvendigt.

Kulsvamp frugtlegeme foto Simon Skov

Frugtlegemer fra kulsvamp, med grå puder med hvid kant, som de fremstår i foråret (Foto: Simon Skov)

Se fotos af de nævnte svampe her: Risikotræer/Svampearter Der vil også altid være synligt råd ved angreb af lakporesvampe (som er andre typiske svampe på lind), og for så vidt også tøndersvamp (på bøg).

Det eneste tilfælde, hvor der kan være tale om alvorligt råd uden synlige symptomer efter fældning er ved angreb af kæmpeporesvamp (og et par få andre rodparasitter) i rodsystemet. Her plejer vi at sige, at hvis man kan se udbredt råd i stødfladen, er man kommet for sent med at fælde.

Kulsvamp er lumsk, og mange er tilbøjelige til at fælde på mistanken alene, bl.a. fordi der kan være rigtigt meget råd uden ret mange ydre symptomer. Men det er altid bedst at have set frugtlegemer mindst et sted på stammen.

Jeg deler din vurdering om at 5 og 6 var berettigede at fælde og det kan meget vel have haft kulsvamp. Nr 3 kan have haft et meget lille indre råd, svært at se om det er lakporesvamp, som er mest sandsynligt.

De tre andre var ikke angrebne ved fældning, og 1-4 kunne være bevaret.

Mvh

Iben M. Thomsen

Iben Margrete Thomsen
3

Iben Margrete Thomsen

Træekspert med speciale i sygdomme på træer

Profil

2 kommentarer

  1. Jan Dalsgaard siger:

    2 af mine Lindetræer har smidt alle bladene , mens resten i alle´en stadig har blade på . Og jeg mener at træerne er fra omkring 1870 . Har haft et for et par år siden som var hul inden i ( Råddent ) .
    Hvad er din mening ?. På forhånd Tak .
    MVH Jan

  2. Peder Størup / Naturbeskyttelse.dk siger:

    Gamle træer er guld værd for biodiversiteten, så med mindre de står et sted hvor der er stor risiko, så lad dem endelig blive stående, også hvis de skulle gå ud. Eventuel kan de beskæres så det kun er noget af hovedstammen der bliver tilbage. De er værdifulde levesteder for en masse arter, og det er faktisk først når de svækkes at de for alvor bliver til et godt levested.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum