Findes der træarter til facadebeklædning der bliver ved med at holde den mørkrøde farve?

0

Hej Brevkasse.

Kan I fortælle mig om findes nogen træarter der bruges som facadebeklædning og evt. også til terrassebrædder, der bliver ved med at holde den mørkrøde farve uden at løbende olievedligeholdelse er nødvendigt?

Mvh. Anders

 

Svar

Hej Anders

Tak for henvendelsen.

Det træ du spørger om henhører sikkert til ædle/hårdttræsarter med oprindelse fra regnskove, og svaret er nok mest nej.

Uden behandling vil solens stråler over tid nedbryde farvepigmenterne i træet, som derefter bliver sølvgråt – man taler f.eks. om sølvgrå patina. Hvis man vil bevare farven mest muligt må der påregnes regelmæssig oliebehandling – der findes rigtig mange varianter på markedet.

Hvis du kan huske færgerne på Storebælt, så var de ydre dæk ofte af teaktræ, som i tidens løb blev skuret og påvirket af saltvand. Det betød ikke noget for holdbarheden, men den varme teakfarve blev efterhånden forvandlet til “sølvgrå  patina”

Med venlig hilsen

Træ.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum