Graner mister deres topskud

0

Topskuddet er gået ud på en læsers graner. Skyldes det sygdom eller insektangreb, eller hvad er der på færde? Læs Træ.dk's brevkasse her.

Lisbeth skriver

Kære Træ.dk

Foran mit hus har jeg tre serbiske graner i en trekant. De er af forskellig alder og størrelse.

De to af træerne har mistet topskuddet (det er gået ud), og granerne er så selv gået i gang med at få en sidegren til at agere topskud.

Skyldes det sygdom? Insektangreb? Hvorfor går topskuddene ud?

Det er det ældste og største af granerne som ikke er blevet angrebet af “topskudssygen”.

På forhånd tak for hjælpen.

Svar

Der er flere faktorer, der kan være årsag til, at grantræer mister deres topskud – nogle gange i kombination.

  1. Svampesygdomme kan angriber grantræer og forårsage, at topskuddet dør. En mulighed kan være svampesygdommen Sirococcus conigenus, der kan ramme forskellige nåletræer.
  2. Insekter som barkbiller kan også forårsage skade på topskuddet, især hvis træet er stresset.
  3. Tørke, vind eller beskadigelse af rødderne kan også svække træet, hvilket kan resultere i, at topskuddet går ud.
  4. Fysisk beskadigelse fx hvis en fugl sætter sig i topskuddet, når det er helt friskt og skrøbeligt, så det knækker.

Det er typisk, at træer forsøger at kompensere ved at få en sidegren til at vokse op som et nyt topskud. Ganske hurtigt vil det nye topskud overtage væksten, og der er ikke usandsynligt, at skaden vil blive stort set usynligt, som tiden går.

Hvis du vil helt til bunds i årsagen og fremtidsudsigterne, vil jeg anbefale, at du kontakter en arborist, som kan vurdere træerne på stedet.

 

Mvh Simon Auken Beck// Træ.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum