Hvad er den bedste træart til facadebeklædning?
Hvilken facadebeklædning er bedst?
Der findes et stort udvalg af velegnede træarter til facadebeklædning. Se Træ.dks oversigt over de mest anvendte træarter med lang naturlig holdbarhed.
Flere læsere har spurgt hvilken træart der er mon er bedst til facadebeklædning. Det er svært at svare entydigt på, for der er flere gode kandidater.
Helt generelt er træ som udgangspunkt er et helt fantastisk materiale til facadebeklædning. Træ er smukt, holdbart og kun fantasien sætter grænsen for hvordan træet kan anvendes. Derudover, så er træ lavet af vand, luftens kulstof og energi fra solen! Det er der ikke andre materialer der kan konkurrere med!
Med det store udvalg afhænger det endelige valg af facadebeklædning ofte af smag, behag og pengepung. Vi har derfor ikke nogen favorit, men præsenterer nedenfor et udvalg af de mest anvendte træarter der har lang naturlig holdbarhed.
CEDER: Western Red Cedar, eller på dansk thuja, er meget velegnet til facadebeklædning. Træet har lavt indhold af harpiks, og kerneveddet har stor naturlig modstandskraft over for råd og svamp. Læs mere om thuja/cedertræ her.
LÆRK: Lærk har høj andel af kerneved og har mere harpiks end andre nåletræer. Det sikrer at lærk har en god naturlig holdbarhed. Splintveddet er dog ikke holdbart og man skal derfor sikre sig høj kernevedsandel. Den sibiriske lærk har typisk højere densitet og kernevedsandel og har derfor ofte den længste holdbarhed. Læs mere om lærk her.
RØDGRAN: Gran er en meget anvendt træart til facadebeklædning. Gran har nemlig har gode fugtafvisende egenskaber, både i kerne og splint, som skyldes at gran lukker sine porerne under tørring. Det betyder at den kun meget langsomt optager vand igen. Og når træet på den måde holdes tørt, så kan svampe ikke leve idet. Læs mere om gran her.
SKOVFYR: Fyr er også velegnet til beklædning, da kerneveddet har stor naturlig holdbarhed og fugtafvisende egenskaber. Splintveddet hos fyr har dog dårlig holdbarhed og egner sig ikke til beklædning. Derfor skal man sikre sig så høj andel kerneved som muligt. Læs mere om fyr her.
DOUGLAS: Douglasgran udmærker sig på samme måde som skovfyr ved at svampehæmmende stoffer i kernen der sikrer lang naturlig holdbarhed, ligesom kernecellerne er lukkede så de ikke optager frit vand. Det gør douglas velegnet til facadebeklædning. Læs mere om douglasgran her.
EG: Egetræ hører til de mere eksklusive træarter i forhold til facadebeklædning. Egetræ indeholder garvestoffer der effektivt forhindrer råd og svamp og sammen med træets lukkede cellestruktur bidrager det til at eg har noget nær den bedste naturlige varighed der findes. Eg er dog bekostelig til beklædning på hele facader, og anvendes oftest til inddækninger som vindskede, vindues- og taginddækninger, mv. Læs mere om eg her.
TROPISK TRÆ: Ligesom eg hører de tropiske arter til det eksklusive valg når der skal laves træfacade. Her er det arter som fx. jatoba, rød meranti, sipo, der har god holdbarhed, og teak, med særdeles god holdbarhed, der er de mest anvendte.
ASP: Asp kan også anvendes som facadebeklædning. Aspetræet har dog mindre god naturlig holdbarhed mod trænedbrydende svampe og konstruktiv træbeskyttelse er derfor særlig vigtig – dvs. beklædningen skal være under tagudhæng, så træet ikke, eller kun lejlighedsvis, udsættes for fugt. Læs mere om asp her.
TRYKIMPRÆGNERET TRÆ: Et alternativ til de ubehandlede træarter er trykimprægneret træ, som giver sikkerhed for lang holdbarhed. Læs mere om trykimprægneret træ her.
MODIFICERET TRÆ: Moderne imprægneringsmetoder anvender biologisk affald fra for eksempel sukkerrørsproduktion (Kebony), acetylering (Accoya), superkritisk imprægnering (Superwood), vandglas-imprægnering, der giver en slags forstenet træ (Organowood), til at forlænge træets holdbarhed. Behandlingsformerne er effektive og giver træet lang holdbarhed. Der kan endda opnås egenskaber som tropiske træsorter, vedrørende hårdhed og holdbarhed.
VARMEBEHANDLET TRÆ: Det har været kendt i århundreder at afsvidning af overfladen på træ øger modstandsdygtigheden mod nedbrydning og allerede i vikingetiden for 1.000 år siden brugte man varmebehandling til at forlænge træs holdbarhed. Ved varmebehandling, til omkring 200 grader, ændres cellestrukturen og sukkerindholdet nedsættes, så træet ikke optager vand og svampe har svære ved at leve i det. Varmebehandlet træ er især velegnet til facadebeklædning: Læs mere om varmebehandlet træ her.
Træarterne kan både anvendes med og uden overfladebehandling. Hvis man vælger at lade beklædningen stå ubehandlet, vil alle træarterne opnå smuk sølvgrå patina som følge af vind og vejr, men især pga. solens påvirkning med ultraviolet lys. Læs mere om nedbrydning af træ her.
Bogen TRÆ55 Træfacader – Udvendige Bræddebeklædninger giver nærmere gennemgang af træartsvalg, samt nærmere teknisk beskrivelse af hvordan træfacader skal monteres.
16 kommentarer
Rettelse til Litteraturlister under de forskellige opslag om træarter, den nyeste bog om træarter er TRÆ 69 fra Træinformation http://www.traeinfo.dk/produkt/trae-69-traearter/ udgivet i 2014 samt Træmaterialer TRÆ 70 nov 2014, http://www.traeinfo.dk/produkt/trae-69-og-70-i-saet/ og således også af nyere dato end Teknologisk instituts opslag på siderne fra ca 2006. De TRÆ bøger 12, 49, 50 og 58 der henvises til i litteraturlisterne er alle forældede og udgået. Flere oplysninger fås på http://www.traeinfo.dk/
Med venlig hilsen
Mikael Koch
Direktør Træinformation
Jeg har læst at træsorten Robinia som kommer fra Østeuropa har en holdbarhed på op til 30 år, når det står i jord. Hvordan vil det være som beklædning?
Hej John
Robinia (Robinia pseudoacacia) kommer oprindeligt fra Nord Amerika, men dyrkes i dag mange steder i verden, bl.a. i Østeuropa. Robinia er meget modstandsdygtig overfor råd og er derfor ofte brugt i forskellige udendørs-anvendelser, fx som hegnspæle, bådbygning og jernbanesveller mv. I Danmark er robinia ofte anvendt til bl.a. legepladser.
Robinia vil helt sikker være meget velegnet til facadebeklædning, skulle man have adgang til brædder i de rette mængder! Jeg kan dog ikke finde beskrivelser af robinia anvendt som beklædning, så anvendelsen til det formål er nok begrænset. Jeg kan kun gætte, men årsagen er måske at træet ikke findes i tilstrækkelig store dimensioner og mængder til at der er en egentlig produktion af brædder. Og måske afholder en høj pris forbrugerne fra udbredt anvendelse, ligesom det er tilfældet for de eksklusive træarter som fx. eg og de tropiske arter.
Man kan nu ret nemt får robinie til facade
http://robinie.dk/facadespaan.php
Hej Træ.
Jeg takker for kommentaren. Det er nok rigtigt at det afholder mange fra at bruge denne træsort, på grund af prisen og ikke udfra et holdbarhedsprincip, hvilket jo er lidt ærgerligt.
En gammel tømrer fortalte at han i 60erne har beklædt mange staklader med poppel.
Brædderne skulle være tykke 5/4 “, Hænge med topenden nedad, slutte 10 cm over jord og forblive ubehandlede.
Ideen var at brædderne i regnvejr blev gennemblødte, men at vandet løb hurtigt ud igen gennem de store sikar i poppel.
Tak for interessant beretning om anvendelsen af asp/poppel til facadebeklædning. Fortalte tømreren også hvor længe man regnede med at træet ville holde?
Det gjorde han ikke.
Men tæt på hvor jeg bor er der en lade, som var ubehandlet, til den blev malet rød, ifm at ejndommen blev solgt for et par år siden.
Hvis vi forudsætter at den er beklædt med poppel, så har det jo holdt fint i 50 år
Hej
Kan jeg bruge ask som facadebeklædning i mit shelter? Det kommer under et lille udhæng
Ja, du kan sagtens bruge ask som facadebeklædning, men du kan ikke regne med særlig lang holdbarhed.
Ask indeholder nemlig ikke naturligt beskyttende stoffer og er derfor ikke særlig holdbar – især ikke i kontakt med jord. Hvis kerneved fra ask sættes op i overdækket udemiljø uden kontakt med jord og vand, kan man regne med en holdbarhed på 15 – 60 år.
Se mere i vores artikel om ask.
Jeg har læst, at Douglas er en bæredygtig træart til facaden, da det har en naturligt indhold of svampehæmmende stoffer kernen. Hvordan fungerer det?
Ja, det er korrekt at douglas er en velegnet træart til facadebeklædning. De svampehæmmende stoffer er en del af træets eget forsvar mod angreb af mikroorganismer mens det levede og voksede i skoven.
De svampehæmmende stoffer er en del af de bistoffer som forekommer i træets kerneved (kaldes kernestoffer) og giver ofte dette en mørk kulør. Da adskillige af bistofferne er giftige, er det fuldtudviklede kerneved ofte mere holdbart overfor svampeangreb end splintved. De organiske bistoffer, herunder de der er svampehæmmende, består hovedsageligt af kemiske stoffer som terpener, polyphenoler og tropoloner. Det kan du læse mere om i artiklen Kemiske sammensætning af træ
Det er trist at opleve hvordan folk, både private, håndværkere og rådgivere tilsyneladende helt har glemt hvad konstruktiv træbeskyttelse vil sige. Det er formentlig årsagen til at der anvendes store mængder kemisk beskyttet (ofte trykimprægneret) træ til facadebeklædning.
Det er ikke alene belastende for miljøet (også arbejdsmiljøet støvbelastes), men også langt dyrere at affaldshåndtere. Rent træ som er malet med miljørigtig maling som svensk slamfarve, linolieemulsionsmaling eller linoliemaling er uproblematisk at genanvende, og kan afbrændes uden miljømæssige problemer.
Burde vi ikke slå et slag for ganske almindeligt sundt træ og den konstruktive træbeskyttelse?
Hvad for noget træ er bedst at anvende hvis man skal facadebeklæde et hus der ligger lige ved vestkysten hvor det udsættes for meget salt og havvand (ved blæst ol.)? Og er der en særlig bæredygtig måde at behandle træet på i et sådan klima?
Hej,
Kan du/ni huske hvad træ sort det er lidt lyst rødlig, men når den blive rudsat for vind og vejr, så bliver den sådan næsten helt grålig i farven, og skal ikke have vedligehold. Findes i klinkebræder. Tror det er en amerikansk sort, “amerika Redwood”?
Kan ikke huske navnet, på forhånd tak.
Hej
Hvis jeg skal vælge en træbeklædning af ekstra god styrke og holdbarhed. Hvilken skal jeg så vælge? Vandret beklædning.