Hvor meget CO2 optager et træ?

3

En læser spørger, hvor meget CO2 forskellige træarter optager - og hvor mange træer man skal plante for at kompensere for sin CO2-udledning. Men giver det overhovedet mening at kigge på det enkelte træ?

Af -

Jakob skriver:

Hej Træ.dk

Jeg har to spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe med.

  • Hvor meget CO2 optager forskellige træarter?
  • Hvis en gruppe på 10 personer flyver på økonomiklasse Kastrup – Rom koster det i CO2 cirka 4.100 kg, altså 410 kg CO2 pr. person. Dette svarer til at skulle plante xx antal træer?

Svar

Hej Jakob

Tak for din mail.

Det præcise svar ”kommer an på”. For der er stor forskel på, om træerne vokser på god eller dårlig jord, og ikke mindst hvordan klimaet er på lokaliteten, hvad angår fx sol og nedbør mv. Under danske forhold er den gennemsnitlige tilvækst for rødgran 14 m3/ha/år (over en omdrift), mens den for bøg er 10 m3/ha/år. Det giver en årlig binding på 18 og 12 tons CO2/ha/år for hhv. rødgran og bøg.

Det leder frem til svaret på dit spørgsmål: 4.100 kg CO2 fra en flyrejse opsuges af 0,23 ha granskov pr. år (regnestykket er: 4,1 tons / 18 tons pr. ha. pr. år) eller 0,34 ha bøgeskov pr. år.

Så I skal altså tilplante 2.300 kvadratmeter granskov eller 3.400 kvadratmeter bøgeskov og lade det vokse i ét år, for at udligne flyrejsen til Rom.

Hvad angår antallet af træer, så planter man typisk ca. 3-4.000 planter pr. ha for nåletræer (rødgran) eller mindst 5.500 for løvtræer (bøg).

Antallet af træer I skal plante er altså:

  • Granskov: 2.300 m2 = ca. 700-900 planter
  • Bøgeskov: 3.400 m2 = ca. 1.900 bøgetræer.

En ”omdrift” betyder den tid, der går, fra de små træer bliver plantet, til de hugstmodne træer bliver fældet. For rødgran varer en omdrift typisk ca. 40-60 år og for bøg ca. 80-100 år. Igennem omdriften er antallet af træer pr. hektar meget forskellig. I starten er der tusindvis af små træer pr. ha, som gradvist bliver færre og færre, som træerne bliver større. Til sidst er der kun nogle få hundrede træer tilbage.

Og hvor vil jeg hen med det? Jo, det er såmænd bare for at sige, at det ikke giver så meget mening at betragte regnestykket – altså CO2-regnskabet – for et enkelt træ, men for skoven som sådan. Derfor er beregningen ovenfor også mest korrekt, hvad angår det areal, I skal tilplante, og ikke så meget hvad angår antallet af træer, for det gælder kun helt i begyndelsen, når træerne plantes.

Håber du kan bruge svaret.

Mvh Simon Auken Beck//Træ.dk

3 kommentarer

  1. Ebbe Hermansen siger:

    Hej
    Godt svar!
    Evt. supplenent til arealtilgangen og omdriften: Som tommelfingerregel vil tilvæksten og dermed kulstofbndingen være uafhængigt af antallet af træer, så længe kronedækket er det samme. Det varer naturligvis nogle år før en nyplantet Ha dækker jorden med kronetag, men herefter vil kulstofbindingen være den samme også selv om der tages træ ud. f.eks . for at binde kulstoffet i bæredygtigt byggeri.

  2. Erik Albrechtsen siger:

    Tak for fint svar – spændende emne. Vi skal have plantet flere træer! I diskussionen om biodiversitet har mange fået det indtryk, at den bedste skov er den, som “bare” passer sig selv og ligger urørt. Udfordringen er, at det træ, som tages ud af produktionsskov skal bindes fremover (døre, vinduer, gulve mv.). Med i regnestykker hører vel, at når der tyndes i skoven, frigøres der CO2, hvis tyndingstræet benyttes som flis til varmeværker eller lign. (+ CO2 udledning fra maskiner og transport af træet).

  3. Jonas siger:

    Kan du ikke uddybe regnestykke fra de 14 og 10 m3/ha/år vækste til 18 og 12 tons CO2 optaget per år?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×