Hvor meget træ går der til at producere papir?

3

Af -

Hej Træ.dk

Jeg har fået en mindre opgave i min afdeling omkring besparelser og miljø. Et af mine fokus områder er besparelse af udskrivning af dokumenter mm. Jeg har derfor pt. følgende spørgsmål:

Hvor meget træ går der til at producere alm. papir?

Håber I kan hjælpe mig.

På forhånd tak!

Venlig hilsen
Morten

 

 

 

Svar

 

Kære Morten

Dit spørgsmål er svært at svare helt eksakt på. Der er nemlig stor forskel på hvor meget cellulose, og dermed hvor meget træ, der går til at producere et givent papirprodukt. Forskellige papirprodukters celluloseindhold kan variere fra mellem ca. 50-90 %. Som en grov antagelse kan man dog regne med, at der bruges ca. 4 kubikmeter træ til at lave 1 tons papir.

Det meste papir bliver lavet af nåletræ, og de træer der bliver brugt til cellulose (cellulose er den kemiske fraktion af træet der bruges til at lave papir med) er normalt ikke de største træer i skoven. Hvis vi antager at et typisk træ brugt i papirproduktionen har størrelsen 0,5 kubikmeter, kan vi regne ud hvor maget papir der kommer ud af ét træ.

 

0,5 kubikmeter træ divideret med 4,0 = 0,125 tons papir/træ

Det giver 125 kg papir pr. træ eller 8 træer pr. tons papir

Et almindeligt stykke printerpapir vejer: 5 gram/ark

Dvs. 125.000 gram papir/træ divideret med 5 gram/ark = 25.000 ark papir pr. træ

 

Husk på, at antagelserne for disse beregninger er meget grove. Konkrete situationer kan afvige meget fra det beregnede eksempel.

Håber det giver dig fyldestgørende svar på dit spørgsmål.

 

Med venlig hilsen
Træ.dk

3 kommentarer

  1. Susan kring Hansen siger:

    Hej træ.dk
    Jeg arbejder på en sfo og vil gerne gøre noget ved vores papir spild. Så jeg tænkte på om i har noget marteriale som jeg kunne vise til vores børn. Jeg tænker på plakater og lignende.
    Med Venlig Hilsen Susan Hansen.

  2. Kira Baun siger:

    Hej træ.dk
    Jeg arbejder med rygning/tobak, hvor vi er ved at undersøge miljø/klimavinklen på tobaksproduktion. Vi ved at der fældes 11,4 mio tons træ om året i forbindelse med fremstilling af tobakken (bruges til tørring). Kan man mon beregne, hvor mange træer det er, eller fx hvor mange fodboldbaner, de fylder?
    Ved kender I mål og vægt på et gennemsnits træ?
    Mvh. Kira

  3. Bent Jensen, 71 år siger:

    En strålende web side. Tak (mit spørgsmål blev faktuelt dækket)
    Bedste hilsener

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×