Hvordan sikrer jeg lang holdbarhed for mine højbede af træ?

2

Konstruktiv træbeskyttelse sikrer træværket den længste levetid. Beskyt træet mod vedvarende opfugtning ved at undgå direkte jordkontakt.

En læser spørger hvordan man sikrer lang holdbarhed for højbede af træ? Hvilken træsort er god til at bygge og hvad holder længst af kalmarbrædder af douglas eller pallerammer? Holdbarheden på trykimprægneret træ er lang, men til gengæld er imprægneringen vist ikke så god for afgrøderne – eller er det en skrøne?

Svar

Den største effekt på levetiden fås med konstruktiv træbeskyttelse og mindre med valget af træart. Der er selvfølgelig forskel på træarterne og douglasgran har længere holdbarhed end gran, som en palleramme sandsynligvis er lavet af.  Men den bedste holdbarhed fås med konstruktiv træbeskyttelse ved at undgå fugt.

Grundprincippet til at sikre træ en lang levetid, er at undgå vand og fugt:

  1. Skab afstand mellem jord og træ
  2. Forlæng levetiden ved at anvende naturligt holdbart træ eller imprægneret træ.

Kernetræ fra douglasgran holder omkring 5 år i direkte jordkontakt, men hvis man sørger for konstruktiv træbeskyttelse, ved at skærme træet mod vedvarende opfugtning fra jorden i bedet eller neden under, så kan træet holde betydeligt længere, måske op til 10-20 år. Det kan gøres ved at hæve højbedsrammen over jorden, bare en lille smule, fx på nogle mursten, og noget kraftigt plast på indersiden af rammen, fx basinfolie eller grundmursplade.

Holdbarheden af douglasgran kerneved svarer nogenlunde til holdbarheden for skovfyr og lærk. De forskellige træarter kan sammenlignes her: Holdbarhed: Levetider for træ

Bemærk at hvis der anvendes kalmarbrædder, så består træet af en betydelig andel splintved, som ikke har nær så lang holdbarhed som kernetræet.

Trykimprægneret træ har længere holdbarhed end både douglasgran og pallerammer, men vil direkte anvendt i jord, med tiden afgive små mængder imprægneringsmiddel – dog ikke mere end at Miljøstyrelsen kan acceptere det. Hvis der skal dyrkes grøntsager i bedet, så vil anbefales det for en sikkerheds skyld ikke at anvende trykimprægneret træ, fordi det kan give risiko for at indtage giftige stoffer.

Læse mere om trykimprægneret træ og hvor det bør anvendes på www.tryktrae.dk

 

2 kommentarer

  1. Jørgen Jørgensen siger:

    Kalmarbrædder til indvendig brug.
    Til indvendig vægbeklædning vil jeg bruge kalmarbrædder.
    Hvilken træsort er mest velegnet?
    Hvilken tykkelse anbefales?
    Hvordan fastgøres de bedst?
    Vil barkkante blive siddende i årene fremover?
    Kan jeg noget sted læse en vejledning?
    Venlig hilsen
    Jørgen Jørgensen
    Marsvænget 9
    6710. Esbjerg V
    Tlf 40 15 89 11

  2. John Holm siger:

    Hvilket træart er bedst til et indvendigt træstubbe gulv. Tykkelse, fuge og behandling, samt om der kan indbygges gulvvarme.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Azobé og mahogni

Hvor lang tid kan det holde?

Træ tæt ved jorden

Træ kan sikres lang levetid ved at undgå vand og fugt.

Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum