Hvordan undgår vi at vores trægulve går amok?

9

Gulvbrædder og parketgulv i ældre hus både slår og vrider sig med lange furer og sprækker til følge. Hvorfor sker det og kan man gøre noget?

Hej Træ.dk

I vores nyerhvervede ældre hus fra 1907, har vi problemer med sprækker mellem gulvplanker og parketstave.

På  1-salens massive fyrretræs-gulve er der kommet store sprækker mellem gulvbrædderne og nogle af brædderne er begyndt at bue. Før gulvene blev slebet og oliebehandlet for omkring 1 år siden, var de behandlet med fernis og der lå tæpper på gulvet.  Der var også tidligere sprækker, men nu er de blevet meget størrer.

Stueetagens egeparket har også fået sprækker.  Vi har efter indflytning afslebet og givet gulvet naturlak, hvor de tidligere var behandlet med skibsolie. Før vi afhøvlede gulvet og gav ny lak, havde de ikke en eneste sprække.

Desuden har flere af dørene i huset vredet sig, så de nu binder. De er af massivt træ og hvidmalet.

Vi har helt sikkert varmet mere op end de forrige beboer, og vi har også fået isoleret i hulmur og gulv ned til kælderen, men vi regnede dog ikke med, at alt træet ville gå “amok”.

Har I nogle tip til, hvad vi kan gøre, så træet ikke arbejder/vrider sig yderligere? Og havde det været muligt at gøre noget for at undgå det i første omgang? Er der en mulighed for, at man kan udbedre skaderne uden at lægge gulvene om og erstatte dørene?

Mvh Katrine

Svar

Hej Kathrine

Årsagen til sprækkerne skyldes formentlig almindelig udsving i relativ luftfugtighed, som følge af årstidens skiften, og er måske forstærket af øget komforttemperatur, som har sænket den relative luftfugtighed yderligere. Afslibning og behandling med ny lak vil ikke umiddelbart være årsag til de beskrevne sprækker.

Årsagen er at træ optager og afgiver fugt afhængigt af den omgivende temperatur og relative luftfugtighed. Man siger, at træ er et hygroskopisk materiale, dvs. at træet indstiller over tid til det aktuelle omgivende klima, afhængig af træart og dimension.  Og når den relative luftfugtighed svinger over året, mellem normalt 30-40 % om vinteren og 50-60% om sommeren, så vil træet have tendens til at skrumpe om vinteren, så mellemrum mellem brædder og parketstave bliver synlige, og udvide sig om sommeren, så mellemrummene bliver smalle.

Og hvis der så for nyligt er blevet ekstra isoleret og temperaturen er skruet godt op, særligt om vinteren, så bliver luftfugtigheden ekstra lav og det vil få sprækkerne til at blive ekstra synlige, .

Hævet komforttemperatur

Det tilrådes normalt, at træ akklimatiseres, dvs. at  træets ligevægtsfugtighed passer med anvendelsesstedets fugtforhold. Hvis træet ikke er akklimatiseret, kan der opstå sprækker og løse samlinger hvis træet tørrer ud. Hvis træet derimod optager fugt, kan det udvide sig og bule op. Der er eksempler på, at trægulve rejser sig i en bue igennem rummet eller skubber ydervæggene ud, hvis træet får optaget tilstrækkeligt meget fugt, og der ikke er plads til udvidelsen. Det sker dog oftest ved deciderede vandskader, men det er en god illustration på, hvilke kræfter der er tale om.

Princippet om akklimatisering blev også anvendt, da man monterede trægulve i begyndelsen af 1900-tallet. Imidlertid har meget ændret sig, og gamle huse er siden blevet moderniseret med centralvarme, isolering, bedre vinduer osv. for at spare på varmeudgifterne, men i høj grad også for at hæve komforttemperaturerne.

Og her er det, at kæden kan springe af og eventuelt kan give problemer for husets gamle trægulve. For hvis gulvene blev lagt ved en for datiden normal stuetemperatur på måske 15-18 grader, og man i dag har hævet temperaturen i rummet til en 18-21 grader, som er den temperatur, der anbefales nu om dage for at have et godt indeklima, så risikerer man at træets ligevægtsfugtighed ændrer sig tilsvarende. Dette kan indebærer at fugten i træet fordamper og træet skrumper – og det kan give sprækker mellem gulvplanker og parketstave som følge af bevægelsen i selve gulvet eller de underlæggende bjælker og strøer. Ligeledes kan man opleve at samlinger i gamle møbler, fx gamle skabe og kommoder, bliver løse.

Har man så vænnet sig til en endnu højere temperatur på måske op til 25 grader, så er forskellen til den oprindelige ligevægtsfugtighed så meget desto større.

Kan man gøre noget for at undgå at træet bevæger sig?

Nej, der er ikke umiddelbart noget, der kan forhindre de gamle trægulve og træmøbler i at tilpasse sig en evt. ny ligevægtsfugtig, som er opstået ved en generelt forhøjet rumtemperatur. Det skulle da lige være at sænke temperaturen til før-centralvarme-niveau.

Hvis der er opstået uacceptabelt store sprækker i gulvene kan de evt. fyldes ud med fugemasse der passer til træarten, hvis man da ikke vil tage det store skridt og lægge et helt nyt gulv. Det vil jeg dog ikke tro er nødvendigt med hverken jeres parket- eller plankegulv.

Gamle trægulve kendetegnes ofte af revner og mellemrum kan ses som en charme ved gamle bygninger. Det er naturligvis en smagssag, men før der tages drastiske beslutninger, så se tiden an og prøv i stedet for at være irriteret over sprækkerne at sætte pris på det gamle trægulvs helt naturlige patina. Og så kan det jo være  sprækkerne helt forsvinder, eller bliver betydelig mindre, nu hvor det er sommer og relativt fugtigt

Vedr. dørene

Med tiden kan der ske det, at gamle døre bliver ”trætte” i samlinger og hængsler, hvilket kan få dem til at binde mod dørkarmen. Det kan som regel udbedres ved at rette på hængslet med en hængselvrider eller ved at høvle lidt af dørens træværk, hvor det slider på dørkarmen.  Jeg har svært ved at se, at den højere temperatur skulle få dørene til at binde. Det burde jo være modsat hvis træet skrumper, for så skulle der jo blive mere plads til døren i dørkarmen? Men som nævnt kan udtørret træ jo give løse samlinger, som evt. kan fremskynde ”trætheden” og måske gøre døren ledløs, så den mister sin vinkelrette geometri. Før du udskifter døren, så prøv i første omgang med en høvl og/eller hængselvrider/hængselbukker.

 

9 kommentarer

  1. Klaus Hanten siger:

    Hvis man ville holde op med at opvarme luft (konvektionsvarme) og istedet ville opvarme genstande og kroppe (infrarødvarme), så vil man kunne nedsætte den følte temperatur i rummet med 2 grader. Det ville også formindske fugt og være til gavn for træværk.

  2. Nørgaard siger:

    Hvis man sænker temperature øges den relative fugtighed i rumluften. Det ender med at give kondens (100%) hvis temperaturen kommer langt nok ned.
    Man kan sagtens gøre noget ved gulvene.
    De skal have en gang UFORTYNDET RÅ LINOLIE ned i sprækkerne. Hvis man fortynder med terpentin trænger olien ikke så langt ind.
    Fordele ved denne behandling er, at når linolien endelig tørrer op – efter ca. 1 måneds forløb i gulvbrædderne, så vil en fugtøgning få molekylerne til at suge fugten og svulme op, hvorved yderligere fugtindtrængning besværliggøres. Derfor vil træet finde en stabil ligevægtstilstand, der gør det ‘dødt’.
    Tag en ‘stor’ sprøjte med kanyle (slib lige spidsen så den ikke er farlig), sug olien op og tryk den derefter ned i revnerne stille og roligt til de ikke suger mere. Start ude i et hjørne så I bliver opmærksomme på evt. farvenuancer (der mindskes når olien tørrer op).

  3. Andreas Jensen siger:

    Vi har nettop fået vores gulv behandlet, da det “gamle” træ havde givet sig over årene. *
    Der var kommet flere sprækker i mellem træet, og det knirkkede også flere og flere steder.
    Vi fik dog personligt hjælp af et professionelt gulvfirma ( https://www.vikinggulvservice.dk/ ) som fyldte sprækkerne ud og derefter overflade behandlet gulvet, så det hele nu er helt tæt. Det knirker ikke længere og sprækkerne er udlignet så det står meget flottere.

  4. Marcus Pihlmann siger:

    I maj 2019 overtog vi en villa fra 1977. I stue og værelser er der parketgulv af eg. De havde et tykt og genstridigt lag lak, som vi fik et gulvfirma til at slibe bort. Efterfølgende har vi sæbebehandlet gulvet. Det har ikke opført sig mærkbart, før solen for alvor har gjort sit indtog de seneste 14 dage. Gulvene rejser sig i alle samlinger og trækker sig fra hinanden. Så snart vi giver det sæbe ligger det sig ned igen og ser ud som nyt. 24 timer efter, er problemet det samme igen. Det arbejder ekstremt hurtigt. Er der råd for dette? Er årsagen at gulvet endnu ikke er mættet af sæbefedt? De seneste 3 dage har vi sæbebehandlet det 3-4 gange.

  5. Marie Bonde Clausen siger:

    Hej:-) Jeg læser med interesse dette indlæg, da mange stave i vores parket gulv har løsnet sig og rejst sig, så det efterhånden ligner et puslespil,der ikke er trykket sammen. Meget frustrerende. Vi har repareret det flere steder ved at tage staven op og lime den i påny,men gulvet rejser dig flere og flere steder, og det er ikke alle steder vi lige kan løfte staven ud. Vi er i tvivl om det mon ender med, at vi må skifte hele gulvet, eller der er en måde, vi selv kan reaparere det efterhånden. Vi ved ikke, hvordan vi skal få stavene op for at genbruge dem. Og hjælper det at hænge gardiner op til at tage den direkte sol på gulvene?
    På forhånd mange tak!
    Venligst Marie

  6. Fie Johnsen siger:

    Hej
    Vi har haft Inhouse Art forbi hos os i sommers, som er kom med en vurdering på vores slidte gulve.
    Da vi har 3 børn, valgte vi blot at gå videre med en klikgulv løsning ( https://inhouseart.dk/klikgulv/ ) vi er dog i dag yderst tilfreds med det flotte resultat, vi behøver ikke at være nervøse for at der bliver leget på det fra morgen til aftalen.
    Til børnefamilier kan det derfor varmt anbefales.

    Bedste hilsner
    Fie

  7. Søren S siger:

    Jeg har også et gammelt trægulv hvor nogle af fugerne er meget brede. Da jeg gerne vil give gulvet hvidpigmenteret lak dur gulvfuge ikke, så jeg overvejer i stedet at lægge træ ned i de bredeste af fugerne. Men det rejser så flere spørgsmål: 1) gulvet er 90 år gammelt, men derfor kan det jo stadig arbejde, fx hvis vi får meget mere fugtige somre eller koldere, tørrere vintre. Så hvor meget “luft” skal der mindst være mellem brædderne? 2) hvor længe skal de lister jeg bruger ligge før de er akklimatiserede – så de arbejder på samme måde som gulvet?

  8. Per siger:

    Kan man bruge klar akrylfugemasse, til at fylde sprækkerne i et parketgulv? Det er jo meget fleksibelt.

  9. Birgitte siger:

    Mine trægulve er begyndt at “skåle”, d.v.s., at bræddernes kanter buler op.

    Det er i den halvdel af rummet, som er nærmest vinduer og radiatorer, men ophører en meter før man når ud til radiatorerne. Der er ikke gulvvarme og jeg tror ikke, der løber rør under denne del af gulvet.

    Det drejer sig om ludbehandlede fyreplanker lagt på strøer.

    Gulvene vedligeholdes med støvsugning og lejlighedsvis vask med hvidpigmenteret sæbe.

    Jeg har spredte løse tæpper. Der har aldrig været vandskader.

    Det er gulve, som har været upåfaldende siden huset blev bygget i 1985 og til det sidste halve år , hvor problemet er opstået.
    Rumsopvarmning hele tiden med samme centralvarme installation.

    Hvad kan jeg gøre?

    På forhånd tak for forslag,
    Birgitte

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Gulve med et præg af whisky

Et skotsk gulvfirma tilføjer nu en helt ny betydning til udtrykket.

Hvordan vendes brædderne?

Udnyt brættets krumning til at holde beklædningen tæt.

Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum