Kan vores asketræ reddes?

1

Er asketoptørre en decideret dødsdom, eller er der håb? Læs spørgsmål og svar her.

Lisbeth skriver

Hej Træ.dk

Vi har et asketræ, som formentlig har fået “toptørre “. Det visner fra top og yderste grene.
Bør vi opgive træet og fælde det helt?
Kan vi nøjes med at beskære?

Håber I kan hjælpe os.

Mvh Lisbeth

Svar

Hej Lisbeth

Tak for din mail.

Det lyder, som om jeres asketræ er blevet ramt af asketoptørre, som desværre er en udbredt sygdom blandt asketræer. Det skyldes en svampesygdom (Chalara fraxinea), der ofte får træet til at visne fra toppen og udefra, som du beskriver.

Her er et par forslag, du kan overveje:

  1. Beskæring
    I nogle tilfælde kan beskæring af de angrebne grene hjælpe med at bremse spredningen af sygdommen og forlænge træets levetid. Hvis træet ellers er sundt og ikke har mistet en stor del af kronen, kan beskæring være en god mulighed.
  2. Fældning
    Hvis træet er meget angrebet, og store dele af kronen er døde, kan det være bedst at fælde det helt. Et svækket træ kan udgøre en risiko, hvis det begynder at kollapse.
  3. Se tiden an
    Der er også en mulighed for, at træet kommer sig, og overvinder sygdommen ved egen kraft. Selvom skuddene er angrebet, er det nemlig ikke altid, at svampen breder sig videre ind i træet (selvom det dog oftest er tilfældet).

Jeg vil umiddelbart anbefale, at I får en professionel arborist til at vurdere træets tilstand, så I kan træffe den bedste beslutning for sikkerhed og for at redde træet, hvis det er muligt.

Læs evt. mere om askesygen i artiklen Fingeraftryk skal hjælpe asketræerne

Håber I kan bruge svaret. Held og lykke med træet.

Mvh Simon//Træ.dk

En kommentar

  1. Brian Bergman Christensen siger:

    Hej Lisbeth
    På dansk Træplejer forening’s
    Hjemmeside kan du finde en certificeret træplejer /arborist nær dig så er du sikker på at få en reel faglig korrekt vurdering af jeres træ.
    https://dansk-traeplejeforening.dk/uddannalse-og-baggrund
    Venlig hilsen Brian

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum