Skjolder på facaden

2

Hvorfor får mit nye træhus skjolder på facaden? spørger en læser.

Af -

Michael skriver:

Vores hus har en facade af cedertræ.

Men lige siden huset blev bygget for et år siden, har der været mørke skjolder/rander cirka 15 cm nede ad facaden under tagrenden.

Disse rander er altid synlige i mere eller mindre grad, både efter regnvejr og efter længere tids tørvejr.Samme slags rander ses i mindre udpræget grad under cedertræs-sålbænke og coated aluminiums-dryptud.Cedertræsfacade med skjolder

Hvad kan disse rander skyldes, og hvordan kan man komme af med dem?

Svar

Hej Michael

Tak for henvendelsen.

De mørke skjolder på din cedertræsfacade skyldes forskellen i sol- og nedbørseksponering under hhv. tagrende og sålbænk, hvor træet er relativt mere beskyttet mod sol og regn i forhold til den øvrige del af facaden.

Forklaringen finder du i Træ.dk’s artikel Nedbrydning af træ, hvor der blandt andet står:

“Træs overflade forvitrer under påvirkning af lys og regn. Træet får en karakteristisk grå patina.

Processen indledes især af de ultraviolette stråler i sollyset. En fotokemisk proces frigør stoffet lignin som meget fine brune partikler – først i midtlamellen mellem træets celler og derefter i cellevæggene. Ligninpartiklerne kommer frem på træets overflade og farver træet brunt. Farvningen kan også indeholde farvestoffer der kan vaskes ud af træet. Disse er normalt brune til rødlige.

Forvitringsprocessen kan herefter forløbe på to måder:

Træoverflader, der ikke rammes af regn, f.eks. under et tagudhæng, forbliver brune og eventuelt skjoldede i en overgangszone med ringe regnpåvirkning. Stærkere regnpåvirkning fører til udvaskning af såvel ligninpartiklerne som af de brune farvestoffer. Tilbage står træoverfladen dækket af frilagte, meget fine, næsten farveløse cellulosetråde – som fehår – i en lysegrå kulør. De reflekterer sollyset og yder det underliggende træ nogen beskyttelse. Regn og vind slider imidlertid cellulosetrådene af og blotter træoverfladen. Derefter frigør den fotokemiske proces på ny lignin i et tyndt overfladelag.

Træoverflader, der rammes af regn, bliver fugtige, og fordi sollyset trænger dybere ned i opfugtet træ, fremmes nedbrydningen. Processen sker hurtigst i det lettere vårved med store cellehulrum, og træets overflade får en reliefstruktur som et vaskbræt med høstved i kammene (hyppigt som mørke striber). På dette tidspunkt i processen – eventuelt tidligere – er den regnpåvirkede eller blot kondenspåvirkede del af træoverfladen imidlertid blevet invaderet af mørke skimmelsvampe.

Træoverflader af alle træarter kan således påregnes at blive brune, hvor de ikke rammes af regn, og grå i varierende mørke nuancer, hvor de rammes af regn. Overfladen bliver riflet som et vaskebræt med høstved i kammene.”

På mange moderne huse med træfacade forsøger man at undgå denne farveforskel ved stort set at undlade udhæng, så hele facaden får samme eksponering. Der vil dog som regel være svært helt at undgå, især vil der altid være farveforskel på nord-, syd-, øst- og vestvendte facader.

Farveforskellen vil aftage med tiden, men vil aldrig helt forsvinde, og jeg vil nok anbefale at se vejrgråningen og farveforskel som en del af charmen ved et ubehandlet træhus. Men det er naturligvis en smagssag, om man kan lide det eller ej. Den eneste måde, man helt kan undgå farveforskellen, er ved at overfladebehandle træet med heldækkende maling.

Håber det svarer på dit spørgsmål

Mvh Træ.dk

Simon

Fotos: Michael Emanuel

341

Simon Auken Beck

Redaktør på træ.dk

Profil

2 kommentarer

  1. Peter Trolle Jakobsen siger:

    I 2007 fik jeg bygget et sommerhus ved vestkysten. Huset blev beklædt med sibirisk lærk i klink og står i dag efter 12 år med en jævn sølvgrå tone overalt, bortset fra under tagudhængene, hvor tonen er mørk. Den eneste behandling, der er foretaget, er en årlig afvaskning de første fem år med en brun sæbeopløsning, hvis formål var at holde mikroorganismer nede. I dag står facaden uden vindrevner og uden væsentlig nedbrydning af træets overflade.
    Omkring huset lagde vi ca. 100 m2 træterrasse også med sibirisk lærk. Efter ti år var det nødvendigt at udskifte ca. fire m2, men det var vel at mærke kun planker med “flæsk”, der skulle udskiftes, idet alle planker, der kun bestod af kærneved, var sunde og uden skader bortset fra overfladiske vindrevner. Terrassen blev i løbet af de ti år kun vasket en enkelt gang om året med brun sæbe for at holde algebevoksningen ned, ellers fik den ingen behandling.
    Det skal bemærkes at min tømrermester var meget skeptisk med hensyn til beklædningen, idet han mente at plankerne vil vride sig. Det gjorde de så ikke!

  2. Thorvald Johannes Pedersen siger:

    Man behøver vel ikke at male med heldækkende maling – eller hvad? Hvis man ønsker at beholde træets naturlige varme brunlige farve (afhængigt af træsort), kan man så ikke lakere facaden eller lignende med en farveløs beskyttelse?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×