Hej Træ.dk
Jeg har et stykke endetræ af en fyrtræsplanke der er imprægneret. Farven er den trditionelle grønne.
Jeg er nysgerrig for at høre om der er noget farligt i denne imprægnering. Det imprægnerede træ er nemlig anvendt i en skolegård der netop er blevet renoveret.
På enden af fyrplanken er stemplet +HJH+. Har dette nogen forbindelse med imprægneringen ?
På forhånd tak
Venlig hilsen
Marie-Louise
Svar
Kære Marie-Louise
Som udgangspunkt er imprægneret træ produceret i Danmark ikke farligt at røre ved. Imprægneret træ produceret i Danmark skal nemlig følge kravene fra NTR – Nordisk Træbeskyttelsesråd, som bl.a. er garanti for, at træet efterlever dansk miljølovgivning. Imidlertid er det ikke ulovligt at importere imprægneret træ fra udlandet hvor der ikke findes de samme miljøkrav. Uden for Danmark er det visse steder tilladt at bruge krom som kan give hudirritation og kromoverfølsomhed. Det er derfor en god ide at gå efter NTR mærket.
Selvom trykimprægneret træ ikke er farligt at røre ved, anbefales det imidlertid, at trykimprægneret træ overfladebehandles når det benyttes hvor børn kan komme i berøring med træet. Overfladebehandlingen forhindrer udvaskning af imprægneringsmidlet og modvirker direkte hudkontakt med træet. Overfladebehandling vil også mindske risikoen hvis træet ikke er NTR-mærket.
På hjemmesiden for kampagnen TrykTræ findes mere information om imprægneret træ.
Vi kender ikke mærket +HJH+ og har ikke kunnet finde noget information på internettet. Mærket refererer måske til producenten.
Med venlig hilsen
Træ.dk
10 kommentarer
Hej. Hvad er de sundhedsmæssige risici forbundet med anvendelse af trykimp træ indendørs?
Trykimprægneret træ bør alene anvendes hvor træværket skal beskyttes mod råd og svamp. Træ der anvendes indendørs bør ikke være trykimprægneret, da der her er tørt og træet ikke er udsat for fugt, der fører til råd og svamp. Hvis det er alligevel er tilfældet, så er der noget galt med husets indretning og ikke træet.
Når det er sagt, så er der de samme sundhedsmæssige forholdsregler for trykimprægneret træ der anvendes inde og ude. Trykimprægneret træ giver ikke anledning til afgasning. Nyt trykimprægneret træ kan dog være meget fugtigt og uegnet til indendørs anvendelse, da andre materialer i nærheden kan trække fugten til sig.
Hej, hvilken overfladebehandling er det, som forhindrer udvaskning.
“Selvom trykimprægneret træ ikke er farligt at røre ved, anbefales det imidlertid, at trykimprægneret træ overfladebehandles når det benyttes hvor børn kan komme i berøring med træet. Overfladebehandlingen forhindrer udvaskning af imprægneringsmidlet og modvirker direkte hudkontakt med træet. Overfladebehandling vil også mindske risikoen hvis træet ikke er NTR-mærket.”
Mvh Ida
Hej Ida. Dækkende træbeskyttelsesmaling er den type overfladebehandling der bedst forhindrer udvaskning af imprægneringsmidlet i trykimprægneret træ.
Når det er sagt, så burde der stå ‘forsinke’ i stedet for ‘forhindre’, for selvom trykimprægneret træ kan holde rigtig længe, så varer varer intet jo som bekendt evigt. Trykimprægneret træ, overflade behandlet eller ej, vil med tiden nedbrydes og så vil imprægneringsmidlet i takt dermed udvaskes til omgivelserne. Omfanget er dog vurderet som acceptabelt af Miljøstyrelsen for de midler, som er godkendt i Danmark.
Hej Træ.dk
Er det ulovligt at bruge trykimprægneret træ indendørs, jeg nemlig er blevet bedt om at fjerne nogle trykimprægnerede lægter der er blevet brugt til at lave et skillerum med dør for enden af en gang i en lejlighed, skabet har stået der i ca. 10 år.
Mvh Per
Hej Per.
Trykimprægneret træ bør kun anvendes hvor det er nødvendigt for at forebygge svampe- og insektangreb, hvilket ikke gælder almindelig indendørs anvendelse. Der er dog ikke forbud mod at anvende trykimprægneret træ indendørs og det er generelt heller ikke forbundet med sundhedsfare. Imprægneret træ kan dog afdunste organiske opløsningsmidler, fx terpentin, som kan give svimmelhed, ildebefindende og hovedpine. Det kan dog ikke være tilfældet hvis træet har stået i 10 år.
Vi vil anbefale dig at tage kontakt til Træinformation, som kan vejlede dig om brugen af trykimprægneret træ. Du kan finde dem på http://www.tryktrae.dk
Se evt. også dette link fra arbejdstilsynet, hvori håndteringen af det trykimprægnerede træ er beskrevet.
Mht. ril legepladser og lignende til de helt små, så kan de jo finde på ar sutte på eller bide i træværket – udgør det en risiko?
Mvh Mia
Hej – Kan man bruge trykimprægneret træ til en kompostbeholder.
Jeg har en masse gamle planker liggende, nogle af dem er så gamle at det er svært at se om de er imprægnerede. Kan jeg bruge dem som som kasse til kompost?
Er det farligt at sove i et 30 år gammelt havehus som er opført af trykimprægneret træ. Kan de skadelige stoffer være forduftet i løbet af de 30-35 år?
Hej, må mAn bruge frølevs træ indendørs?