Tænk bæredygtighed på en ny måde

I dag udleder hver dansker i gennemsnit ni tons CO2 hvert år, når vi udelukkende ser på produktion og forbrug af danske varer, uden import af varer fra Kina etc.

Det betyder, at vi ligger i den tunge ende i forhold til verdens borgere, og svarer til en årlig udledning af 54 millioner tons CO2 i Danmark. Med andre ord, så udleder vi for meget CO2, og netop derfor har regeringen vedtaget en 70 % reduktion over de kommende 10 år, frem til 2030.

Et fornuftigt skridt på vejen mod målet er Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, FBK, som består af ni bæredygtighedskrav, hvoraf to alene retter sig mod boliger. Bæredygtighedsklassen er et redskab, som alle bygherrer kan vælge at bruge, og den kan anvendes på alle bygningstyper.

Bæredygtighedsklassen har fokus på både de anvendte byggematerialer, processer ved opførelsen, vedligeholdelse, drift og indeklima.

Det er ikke nok at fokusere på driften

Byggeriets materialer alene udleder cirka 40 % af den samlede CO2-udledning i Danmark. Når vi isolerer vores boliger og benytter ekstra materialer i form af 3-lags vinduer og CO2-belastende materialer såsom cement og glasuldsisolering af hidtil usete dimensioner og tykkelser, ja så belaster disse materialer også miljøet.

Et sundere indeklima

Det gavner umiddelbart ikke den grønne omstilling at lave lavenergihuse uden at medtænke andre forhold ud over drift – f.eks. miljømæssig påvirkning, udledning af drivhusgasser, adfærd, genanvendelse etc.

Hvis vi også tager de sundhedsmæssige aspekter med, så kan der være god fornuft i at anvende naturmaterialer der kan bidrage positivt til et godt indeklima ved blandt andet at stabilisere fugt, mindske afgasning og optage/afgive fugt. Her er rummer træ og biomaterialebaserede materialer mange spændende muligheder.

Der kan også være fornuft i at reducere materialeforbruget. Her er dagslys og dagslyskvalitet et godt eksempel på, at øget materialeforbrug ikke nødvendigvis skaber et bedre eller for den sags skyld sundere indeklima:

Når den såkaldte “indendørs generation” tilbringer mere end 90 % af tiden i det indendørs miljø, kan 3-lags solafskærmende lavenergi vinduer reducere dagslyset med op til 15 – 20 %. Det gør det ikke mindre problematisk når de samtidigt blokerer det kortbølgede UV-lys, der rummer flere sundhedsmæssige aspekter.

Særligt på baggrund af det seneste års Covid-19-krise kan det være fornuftigt at øge indholdet af UV-lys i det indendørs miljø. Dels fordi virus og bakterier rent faktisk dræbes af UVB-lys, og dels fordi UVB-lys (280 – 315 nm) samtidigt stimulerer vores naturlige autoimmune system og dannelsen af ​​D-vitamin som et naturligt forsvar mod netop smitsomme sygdomme som virus – se figur.

Fig. Højtransmitterende glastyper (blå) virker antiseptisk og slår virus og bakterier ned, og blev tidligere anvendt i præ-antibiotikatiden f.eks. på sanatorier. Dagens 3-lags glastyper (gul, rød) virker dog ikke antiseptisk, fordi de blokerer det kortbølgede “kemiske lys” med de bakteriedræbende virkninger – de transmitterer kun lys over 315 nm, markeret med sort streg (Kilde: Volf C. Dagslyskvalitet som drivkraft for sundere energirenovering . 2018. https://www.psykiatri-regionh.dk/nid-group/news/Pages/Dagslyskvalitet-.aspx. Kowalski W. Ultraviolet germicidal irradiation Handbook. Springer. 2009). The Pre-antibiotic Age – forgotten knowledge coming back in to light… – Daylight Academy

Selvom det umiddelbart kan virke meget komplekst og krævende, så er det i virkeligheden ret enkelt: Vi skal bruge og genbruge flere regionale, fornybare ressourcer. Vi skal tænke på genanvendelse allerede i konstruktionen og udformning af bygninger – og frem for alt skal vi ikke stirre os blinde på teknologiske løsninger, når det gælder den grønne omstilling.

Læs første afsnit af Carlo Volfs blog her