Trækonstruktion, dampbremse, fugt og indeklima er nogle af nøgleordene i videoblog nummer 4 fra Dennis fra TræVærk.
Dennis Nielsen fra TræVærk blogger om træ og træbyggeri. Bloggen er udtryk for Dennis Nielsens egne holdninger, som Træ.dk ikke nødvendigvis deler og derfor heller ikke kan holdes ansvarlig for.
Profil
De mest bæredygtige m2 er dem, der aldrig bliver bygget. Så lad være med at bygge større, end der er brug for - uanset hvilket materiale du bygger i, siger Dennis fra TræVærk i ugens blog.
Ugens video fra Dennis fra TræVærk handler om at bruge træ med omtanke. Træ er heldigvis ved at blive moderne igen — men bygger vi ikke klogt kan det give bagslag.
I 2013 byggede Dennis Nielsen fra TræVærk et stort hus, som belastede både klimaet og hans økonomi. Heldigvis er han blevet klogere siden dengang! I videoen her forklarer han, hvorfor det så vigtigt er at bygge med et stort udhæng - uanset om huset er i sten eller træ.
Bæredygtig beklædning skal ikke behandles - hverken med varme, maling, kobber, olie eller kemi, mener Dennis fra TræVærk. Hvad mener du?
Dennis Nielsen fra TræVærk sværger til trætjære. Hvad mener du - er du enig med Dennis?
Dennis Nielsen fra TræVærk ved godt, hvad han foretrækker, når det kommer til spørgsmålet om dampspærre eller dampbremse. Hint: Det er IKKE dampspærren!
Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.
13 kommentarer
Jeg er helt enig i den gode idé i at bruge træfiberisolering sammen med en dampbremse. Èn ulempe som mange bygherrer vil kigge på er dog at træfiberisolering stadig er noget dyrere end stenulds- og mineraluldsisolering og i mange tilfælde heller ikke isolerer lige så godt. Det begynder dog at hjælpe på det, med det sidste, idét man kan få træfiber isoleringsbatts i lambda klasse 36. Med hensyn til prisen – ja så vil et større forbrug af træfiberisolering nok også få prisen ned. Så jo mere vi bruger af det – des bedre… 🙂
Så har jeg et spørgsmål til dampbremse og vindspærre: Ville det ikke være lige så godt udvendigt og evt. også indvendigt, at bruge OSB eller krydsfinérsplader? F.eks. OSB/3 udvendigt. Indvendigt kan det være et spørgsmål om prisforskellen mellem dampbremse rullematerialet og træpladen. Men fordelen ved træplade udvendigt og evt. også indvendigt, er at stabiliteten af væggen nok er bedre (stærkere overfor vandret last).
Det er vigtigt at der er en faktor 10 i forskel på Z værdien mellem dampspærre og vindplade, du kan derfor ikke bruge den samme OBS plade på begge sider, den yderste skal med andre ord være 10 gange så åben for damp.
Også en kommentar til Denis, jeg er uenig i din definition af et træhus. Det er ikke afgørende om facaden er af træ. Det er sådan at den største CO2 reduktion opnås ved at lade de bærende konstruktioner være af træ i stedet for beton og tegl. Så kan du også reducere fundamentet, Det giver en CO2 reduktion på mellem 50 og 77% men det at skifte til en træfacade kun giver en reduktion på 15 til 25%. Så det vigtigste er at bygge med træ og ikke hvad du beklæder det med.
Hilsen Mikael Koch
Træinformation
OSB 3 plade indvendigt og en træfiber plade, som f.eks. AGEPAN, udvendigt vil umiddelbart være en god løsning.
Dejligt at se at der kommer mere og mere fokus på det mere bæredygtige træfiber isolering, fremfor de traditionelle løsninger.
@Mikael Koch, er det ikke på tide at Træ Information behandler dette emne, “nye” typer konstruktioner og “nye” plade typer i en opdatering eller tillæg til nogle af jeres håndbøger ? 🙂
Nye i anførelsestegn, da disse plader og konstruktioner har eksisteret i mange år i vores nabolande.
Hilsen
Morten Lind
Wennerth Wood Trading
Super slag for træfiber isolering! Men, man kan ikke sige “minimere CO2 aftryk” og at “konstruktionen skal kunne ånde” til begge sider i samme sætning. Hvis man sender fugt ud i isoleringen, får man en meget reel risiko for råd og svamp, som forsikringsselskaberne kender rigtigt godt. Desuden bruger man energi på at fordampe kondenseret vand og det koster energi og CO2. Husets rum – ikke konstruktionen – skal kunne ånde, men vi vil gerne have at alt kondensering sker i varmevekslerens kondensator, for der kan vi genbruge energien med det samme til opvarmning af frisk luft. Derfor giver jeg her en opfordring til Dennis – Interview nogle, der har forstået denne mekanik helt til bunds istedet for at gøre dig selv til formidler af fake news. Det ville klæde dig, hele visionen og det iøvrigt respektable træ.dk.
Hej Mikael, Jeg er faktisk helt enig med dig, men det er bare vigtigt for mig at understrege i videoen, at der bliver bygget rigtig mange træhuse, som isoleres med mineraluld og pakkes ind i plastik – og grunden til at man pakker disse “træhuse” ind i plastik, er fordi at mineraluld ikke kan håndtere fugt. Man prøver derfor at kontrollere dugpunktet ved at montere en plastik. Vi skal bare forstå at langt størstedelen af fugtskader i træbyggeri sker når dampspæren ikke er korrekt monteret – og pointen er at bruger du fx træfiberisolering, kan konstruktionen fugthåndtere dvs. vi minimere chancen for byggeskader, råd og svamp, da konstruktionen selv vil tørre op. Vi skal ikke modarbejde naturens love, men i stedet arbejde med dem.
Sjovt du nævner det med en reduktion på 50-77% Jeg har fået NIRAS til at beregne på co2fodaftrykket på et af vores huse i træ VS mursten og beton, og deres beregninger viser at et træhus næsten ikke kan betale sig på den lange bane. Det handler om den date du smider ind i dit beregner-program skal være rigtig – altså er din data på mineraluld og beton forkert, kommer der et forkert regnestykke ud i sidste ende.
Ift. til facadebeklædning, findes der ikke noget materiale der slår træ, vi kan lade en simpel ubehandlet træbeklædning sidde på facaden i 30-50 år, for derefter at afmontere den og brænde den af i vores co2neutrale brændeovn. (hvis du har undladt at bruge kemi på din beklædning) Selve råhuset kan jo stå i flere hundrede år, hvis bare det holdes konstruktivt beskyttet. Men jeg mener til stadighed at vi skal passe på med at bygge så høje huse i træ, at vi ikke kan holde dem beskyttet med udhæng, der kommer uendelig meget vedligehold på disse højhuse om 20 år hvis vi ikke tænker os om. Kort sagt småhuse med store udhæng.
Vh, Dennis TræVærk
Hej Peter, Tak fordi at du tager dig tid til at analysere mit sprog.!
Hvad mener du med at sende fugt ud i isoleringen.?
Jeg har snakket med rigtig mange ingeniørere i Danske forsikringsselskaber, og jeg har ikke fundet én der kan referere til fugtskader i konstruktioner med træfiber – men derimod kan de alle sammen bekræfte fugtskader i byggeri med plastik. Vi skal arbejde med naturens love, og ikke imod den.
Hvorfor tørre vasketøjet helt af sig selv på tørresnoren? Eller hvorfor tørre en brændestak op helt af sig selv?
Næste gang du går i bad, så prøv at smid dit våde håndklæde i en plastikpose – dette håndklæde får du ikke meget glæde af dagen efter ;o)
Jeg vil nu råde alle til at bygge et hus hvor der er monteret et ventilationsanlæg. Selvom huset er bygget af åndbare materialer, skal huset stadig ventileres. Jeg tror at de fleste ved at der sker en kondensering når kold og varm luft møder hinanden i veksleren i et ventilationsanlæg, for derefter at løbe ud i afløbet.
Tak for dit input, du lyder til at være en meget klog mand.
Vh, Dennis TræVærk
Hej Thorvald,
Super gode spørgsmål
Ift. lambda-værdi, tror jeg at man skal passe på at nørde det for meget – det bliver hurtigt til salgsmateriale for producenterne. Efter min mening, kan du have nok så gode værdier på din isoleringsbatts, men hvis håndværkeren der tilpasser dem til konstruktionen ikke montere dem korrekt, så er alt jo ligegyldigt. Jeg vil mene at blæseisolering er klart no.1. Dog håber jeg lige som dig at træfiber bliver billigere med tiden ;o)
Dampbremse og vindspære
Kort sagt er jeg rigtig bange for de forskellige blandingsprodukter, hvor træ og lim blandes til en plade – af helt naturlige årsager vil disse 2 materialer ikke hænge sammen ved høje fugtpåvirkninger. Prøv at smid et ikea-møbel lavet af spånplade ud i haven et par måneder. Der fåes rigtig mange forskellige produkter, som kan måles, beregnes og dokumenteres – men tager du en helt almindelig pap/papir-dampbremse, så er der ikke nogen menbran eller noget plastik der kan gå i stykker, eller miste evnen til at fugthåndtere. Cellulose-baserede produkter kan fugthåndtere lige meget begge veje modsat en hygrodiode.
Naturen er som regel overlegen ift. til alle vores opfindelser, træ er bare en vinder.
Vindplader uden lim – jeg tør ikke bruge produkter hvor materialerne ikke kan tåle vand – der laves nogle fantastiske vindplader som er lavet af rent træ, og disse plader holdes sammen af lignin som er i træ fra naturens side, når pladen trykkes sammen (under højt tryk) bliver ligninen til bindemiddel i pladen. sådan en plade vinder på den lange bane ;o)
Vh, Dennis TræVærk
Hej Morten Lind,
Du har virkelig fat i noget her ;o) Vi skal have gang i lærebøgerne, så vi kan skabt tryghed ved at bruge træ igen. Træ er nok det mest afprøvede byggemateriale – vi har jo bygget i træ i flere tusind år, vi skal bare lige genopfinde det i Danmark igen – vi er jo et “murstensland”.
Og så skal vi have de forskellige byggemarkeder til at have disse materialer på lager, så de forskellige håndværkere rundt omkring i Danmark kan købe disse produkter. Hvis du ringer ned i et byggemarked i morgen, er der ingen sælger der ved hvad en dampbremse er – og de kan ikke oplyse dig noget om
z-værdier i åndbare konstruktioner mv.
Morten, jeg må sige dig at det er fantastisk at du blander dig i sådan en tråd.
Du må give alle på Wennerth Wood en krammer fra TræVærk
Vh, Dennis TræVærk
Hej Dennis.
Vil du ikke være venlig at lege djævlens advokat for mig. Hvad er argumenterne for at bruge dampspærre?
Derudover, ved du hvad man gjorde før man begyndte at bruge dampspærre i byggeriet, og hvornår man begyndte at bruge det?
Vh. Michael
Hej Michael Brande,
Super relevant spørgsmål – argumentet for at bruge en dampspære er at man vil kontrollere dugpunket i konstruktionen – når vandmolekyler samles i en mineraluldskonstruktion kan det blive til flydende vand fordi mineralulden har meget svært ved at optage og afgive fugt, da det er produceret af sten. Hele humlen ved at bruge cellulose-baseret isolering i konstruktionen er at træ arbejder sammen med træ, og risikoen for fugtskader bliver mindsket. Så min pointe er at man vil prøve at kontrollere dugpunktet fordi konstruktionen ikke er organisk. Vi skal arbejde med de naturlige spilleregler og ikke imod dem.
Go’weekend
Ift.
Hej, Super spænende at læselidt med her.
Jeg har en trækonstruktion hvor jeg på ydersiden har valgt OSB 3 som vindspærre, jeg bruger så Kingspan isolering (pga. af plads mangle) så væggene bliver så tynde som muligt, jeg har tænkt mig at sætte Hunton-vindtæt plader op, som er træfiber plader, og til slut dampbræmse før vægge beklædning .
Mit spørgsmål lyder så på om de kan arbejde sammen de produkter?
Kingspan er jo en form for skum, men er dog perforeret
Hunton-vindtæt plader er vist beregnet til ydersiden på vægen
for mit vedkommende ville det bare blive den bedste løsning, vis det dermed ikke er totalt skidt for min trækonstruktion
Mvh. David Haugsted
Hej Dennis,
Er lidt i den her verden med træ. Det er såen at, jeg har købt et hus med fruen. Huset har bærende træskelet og 8cm hulrum og en facade af murersten. Jeg ville egentlig gerne åbne nogen væggene og udskifte den nuværende glasuld med træfiber isolering og måske lidt ekstra i og erstate den nuværende indvendige 10 mm spånplade med en osb plade. Men hvilken slags jeg så kigge på os 3?
Hej kan se at man både kan få en dampbremse med en fast Z værdi som den papir i bruger
Men man kan også få en variabel bremse som går fra ca 3-170 Z værdi
Skal man vælge fast eller variabel bremse ?
Mvh laust