VIDEO: Kreativ leg med træ
Som trætosse kan man kun være lykkelig for, at der findes andre mennesker i verden, der også er tossede med træ. Her er nogle af de kreative af slagsen.
Træ er genialt
Og det er denne video også. Instruktøren André Maat har lavet denne spøjse stop-motion-video, hvor han udforsker træets egenskaber og bringer det til live.
WOODOO from Andre Maat on Vimeo.
Se dig selv i træet
Daniel Rozin har også en legende tilgang til træ. Hans efterhånden berømte, interaktive kunstværk, Wooden Mirror, forener det digitale og analoge.
Med træ, motorer, et videokamera, software og en microcontroller, har Rozin skabt en interaktiv flade, der spejler brugeren og dens bevægelser.
Daniel Rozin, “Wooden Mirror,” 2014 from bitforms gallery on Vimeo.
Træet som habitat
Hvor Træ.dk ofte fokuserer på træ i boligen, så sætter kunstneren Zimoun spot på træet som boligen. Med 25 borebiller, en mikrofon, et lydsystem og et stykke træ, kan man enten få sig en finurlig oplevelse eller høre soundtracket til ens værste mareridt.
Zimoun : 25 woodworms, wood, microphone, sound system, 2009 from ZIMOUN on Vimeo.
Træklatring 2.0
Gábor Pribék har skabt den interaktive klatrevæg, clmbstrmnt. Når klatreren rører ved klatregrebene i træ, skabes der en farvet, polygonisk form på klatrefladen. Klatreren er således med til visuelt at fortolke klatreoplevelsen.
clmbstrmnt /interactive climbing wall/ from Gábor Pribék / Kapor on Vimeo.
En kommentar
Hejsa er det rigtigt forstået at lærk altid drejer til venstre i sin levetid, hvorimod andre arter skifter fra venstre til højre på et vist tidspunkt i deres levetid ? ps jeg kalder lærketræ propeltræ da det altid vrider sig hvis man ikke fikserer det Mvh, Den gamle tømre Torkel Stentorp