Schmidt Hammer Lassen

SHL- PROFESSIONELLE ARKITEKTONISKE LØSNINGER

Schmidt Hammer Lassen er en af Skandinaviens mest anerkendte og prisvindende arkitektvirksomheder.

Vi yder professionelle arkitektoniske løsninger over hele verden og har en stærk international portefølje af arkitektur i høj kvalitet. Kultur- og uddannelsesbygninger, kontorer, erhverv, detailhandel og boliger, ofte i mixed-use projekter og komplekse bymæssige sammenhænge, er hjørnestenene i vores praksis. Transformation af eksisterende bygninger med fokus på bæredygtige og langtidsholdbare løsninger er samtidig en vigtig del af vores arbejde.

Vi har stor erfaring med design af biblioteker og andre offentlige og kulturelle vartegn. Derudover har vores innovative, bæredygtige og demokratiske tilgang tiltrukket international opmærksomhed, hvilket afspejles i mere end 100 nationale og internationale priser.

 

Rocket&Tigerli i Winterthur, Switzerland. Med sine 100 meter, bliver bygningen et af de højeste boligbyggerier i verden med en bærende konstruktion i træ. Anvendelsen af træ og det specialudviklede konstruktionssystem sikrer, at der opnås en lavere mængde indlejret af CO2. Designet af Schmidt Hammer Lassen i samarbejde med Cometti Truffer Hodel Architects. Den schweiziske virksomhed Implenia har sammen med det tekniske universitet i Zürich, ETH, udviklet det nye system, som tillader at opføre højere byggerier konstrueret i træ.

Diagram over Rocket&Tigerli

Vi har anvendt træ i vores design af kulturelle, offentlige og kommercielle bygninger og uddannelsesinstitutioner på verdensplan i over tre årtier. Vores tilgang til anvendelsen af træ er forankret i en ambition om at sikre, at mere bæredygtige byggeløsninger og en sund økonomi går hånd i hånd. Og vi mener, at træets potentiale ligger lige der, hvor de to mødes. De senere år har vi haft en øget fokus på træbyggeri i Danmark og Norden, hvilket vil komme til udtryk gennem en række nye projekter.

I takt med at flere og flere mennesker flytter ind til byerne, vokser byggeindustriens udledning af drivhusgasser på verdensplan, og industrien er generelt en stor belastning for klimaet. Hele to tredjedele af verdens befolkning forventes at bo i byerne i 2050, og derfor er vores ambition at skabe betydningsfulde og mere bæredygtige områder, hvor mennesker trives.

Framehouse, Dragør. Designet af Schmidt Hammer Lassen. Foto: Adam Mørk

Den menneskelige oplevelse er et nøglebegreb i vores arbejde. Vores tilgang, tankegang og designproces er tilpasset den samfundsmæssige og kulturelle kontekst, hvert projekt indgår i. Vores inkluderende strategi kommer til udtryk i vores arbejde med samarbejdspartnere, bygherrer og lokalsamfund og i vores valg af byggematerialer. Vi indlever os helhjertet i den voksende interesse for anvendelse af træ i byggeindustrien, fordi vi mener, at træbyggeri bidrager til menneskers velvære og er en holdbar løsning, der kan bane vejen for fremtidens bæredygtige byggeri.

IBC Innovationsfabrikken i Kolding. Designet af Schmidt Hammer Lassen. Foto: Adam Mørk

 

UBC Getaway i Vancouver, Canada. Bygningens struktur er lavet af eksponeret fuldtømmer. Dette er med til at sænke projektets indlejrede CO2 og integrere et naturligt materiale, der øger brugernes velvære. Designet af Schmidt Hammer Lassen i samarbejde med Perkins&Will.

 

Besøg www.shl.dk for mere information

 

Kontakt

Schmidt Hammer Lassen
Thoravej 7
2400 København NV

Telefon: +45 7020 1900
E-mail: info@shl.dk


TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum