Om Træ.dk
Træ.dk er træbranchens fælles informationsprojekt. Træ.dk blev stiftet i 1995.
Formål og visioner
Træ.dk’s formål er at formidle veldokumenteret viden om træ for at fremme brugen af naturens geniale råstof og for at fremme træbranchens produktudvikling og afsætning. Som en vigtig sideeffekt ønsker Træ.dk at fremme netværksdannelsen og samarbejdet i træbranchen.
Visionen er at gennemføre et langvarigt informationsarbejde for at opnå langvarige effekter på danskernes viden om og holdning til træ. Herunder skal www.trae.dk være den alment kendte og brugte portal for træ på den danske del af Internettet.
Målgrupper
Træ.dk’s arbejde retter sig mod tre overordnede målgrupper:
- Befolkningen generelt.
- Professionelle brugere af træ.
- Børn og unge.
Skoven i Skolen
Træ.dk har sammen med Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Naturstyrelsen og Undervisningsministeriet etableret undervisningsprojektet Skoven i Skolen.