Vahle A/S

Håndværksproducerede trædøre til moderne og historisk arkitektur

Om Vahle

Vahle har base på Djursland, hvor vi udvikler og producerer håndværksbaserede trædøre.

Med 35 specialiserede medarbejdere skaber vi skræddersyede dørløsninger med høj grad af kvalitet i både design, funktion og udførelse.

Alle døre produceres efter mål på eget værksted med afsæt i stærke danske håndværkstraditioner kombineret med moderne krav til performance og dokumentation.

Historiske døre

Vahle producerer klassiske indvendige døre, der viderefører arkitektoniske traditioner og samtidig lever op til nutidens tekniske krav.

Fyldningsdøre kan udføres som præcise rekonstruktioner af eksisterende døre og integreres med dokumenterede brand-, lyd- og sikkerhedsegenskaber.

Hver løsning udvikles med fokus på lang levetid, materialekvalitet og en balanceret kombination af æstetik og funktion.

 

Historiske fyldningsdøre i egetræ leveret til det genopbyggede Sparresholm Gods.

Moderne døre

Vahles moderne døre tager afsæt i de samme håndværksmæssige principper som de klassiske, men åbner for stor designfrihed og arkitektonisk variation.

Vi arbejder med det, vi betegner som arkitektoniske døre, som er løsninger, der indgår som en integreret del af rummets samlede udtryk og funktion.

Det giver mulighed for individuelle løsninger i materialer, overflader og konstruktioner tilpasset det enkelte projekt.

 

Dinesen Layers by Vahle – indvendig dør udført i planker i Douglas fra Dinesen. Privat villa.

 

Egetræsdøre udført som glatte døre, skydedøre og pinoldøre. Privat villa.  

 

Carpenter’s” dør udført i massivt egetræ. Privat villa.

Udvendige døre

Vahle producerer udvendige døre under navnet Vahle Facadedøre, som omfatter et bredt sortiment af eksklusive facadeløsninger.

Produktionen har rødder tilbage til 1974 og bygger på mange års erfaring med udvikling af døre med fokus på holdbarhed, sikkerhed og design. Kollektionen omfatter en række gennemarbejdede designlinjer, som kan tilpasses det enkelte projekts arkitektur og funktionelle krav.

 

”Barcode” facadedør med sideparti udført i massiv eg. Design: Arkitekt Lars Vejen. Privat villa.

Ansvar og omtanke i hvert valg

Hos Vahle udvikler vi døre med både æstetisk tyngde og dokumenteret ansvarlighed som bærende princip. Vores tilgang er baseret på bevidste materialevalg og gennemtænkte produktionsprocesser, hvor vi arbejder for at minimere miljøpåvirkningen i hele produktets livscyklus.

Vi har et systematisk fokus på at reducere vores klimaaftryk og sikre transparens omkring vores produkter. Det indebærer blandt andet anvendelse af træ fra ansvarligt forvaltede, FSC-certificerede skove samt udarbejdelse af miljøvaredeklarationer (EPD’er), der dokumenterer produkternes miljøpåvirkning. Samtidig prioriterer vi overfladeløsninger, der understøtter et sundt indeklima og lever op til gældende krav og certificeringer.

Vores arbejde er forankret i anerkendte standarder og rammeværk som DGNB-certificeret byggeri, UN Global Compact og FN’s Verdensmål. Det forpligter os til en helhedsorienteret indsats, der omfatter både klima, ressourceforbrug og sociale forhold i hele værdikæden.

For os er ansvarlighed en integreret del af produktudviklingen – ikke et tilvalg. Vi udvikler løsninger med lang levetid og dokumenteret performance, som skaber værdi for både byggeriet og dets brugere – nu og i fremtiden.

 

Se vores film fra træ til dør her:

 

Kontakt

Vahle A/S
Fabriksvej 5
8544 Mørke

Telefon: 8637 2477
E-mail: info@vahle.dk
www.vahle.dk

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum