Folkeskoven skal sikre rent drikkevand og renere luft

0

Af -

Danmarks drikkevand er truet: Igennem de senere år er der i gennemsnit lukket 2 vandboringer om ugen.

Den kedelige tendens ønsker to ildsjæle nu at lave om på. I et nyt koncept som de kalder ’Folkeskoven’ søger de nu folkets hjælp til at sikrer rent drikkevand og renere luft.

Og midlet der skal sikrer succesfuld mission er plantning af træer – mange træer.

Danmarks første folkeskov

Og Danmarks første folkeskov er allerede blevet rejst.

Det skete med første spadestik den 13. maj 2013 i Århus Kommune, ved Egelund Idrætscenter mellem Beder og Malling, hvor blandt andet elever fra de lokale skoler deltog i plantningen af de første mange træer.

Folkeskovens første spadestik ved Egelund

Folkeskovens første spadestik blev taget ved Egelund Idrætscenter den 13. maj 2013, bl.a. med hjælp fra lokale skolebørn (Foto: Growing Trees Network)

 

Også Odense kommune har sluttet op om projektet og målet er at 10 kommuner skal være med ved årets udgang.

Simpel løsning med eksponentiel faktor

”Plantning af træer er en simpel løsning med eksponentiel faktor. Plantet på kommunal jord over grundvandsressourcer hjælper træerne bedst muligt. Et simpelt tiltag, der imødekommer forskellen vi som samfund i fællesskab kan gøre til gavn for naturens kraft, og til glæde for vores børn, os selv og kommende generationer” fortæller Kim Nielsen og Lars Heiselberg Jensen som står bag initiativet.

 

Growing Trees Network

Igennem konceptet Folkeskoven gør Growing Trees Network det muligt for borgere, foreninger m.fl., at bidrage til rejsning af fredskov (Figur: Growing Trees Network)

 

Growing Trees Network

Kim Nielsen og Lars Heiselberg Jensen har sammen stiftet den socialøkonomiske virksomhed ‘Growing Trees Network’, hvis formål er at sikrer rent drikkevand, renere luft, CO2 reduktion, skabelse af rekreative områder og klimasikring af byer igennem det koncept de kalder Folkeskoven.

Folket skal bidrage til skovrejsning

Ideen er at borgere, foreninger, fonde, organisationer og virksomheder kan bidrage til rejsning af fredskov i Danmark, via donationer i alle størrelsesordner.

En pakke der passer til dig

Et træ koster 19 kr./stk. og der kan købes forskellige pakkestørrelser fra små gavekort på 4 stk. og op til 1.000 stk. som samtidig udløser navn/firmanavn på folkeskoven.dk.

Ved køb af 1.000 stk. eller flere får man tilmed vist sit navn og logo ved indgangen til den nye skov man hjælper til at etablere.

Samarbejde med kommuner

Growing Trees Network sikrer, i samarbejde med udvalgte kommuner, at de donerede træer plantes på kommunal jord som fredskov.

Når træerne er plantet ejer kommunen skoven, som samtidig forpligter sig til den fremtidige drift.

National hjælpeindsats

Nu håber de to ’træmænd’, at folket vil gribe muligheden og bakke op om den almennyttige skovrejsning. De opfordrer danskerne til at se de plantede træer som en national hjælpeindsats.

Se mere på www.folkeskoven.dk  hvor du også kan se et indslag om projektet på TV2 Nyhederne.

Mere om skovrejsning

På trae.dk kan du læse mere om skovrejsning og planerne om at fordoble det danske skovareal i løbet af en trægeneration.

Se Skovrejsning – Danmark skal have mere skov

Fakta

Læs mere:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×