Tømrer – en af træets uddannelser

Overvejer du at blive tømrer? Så læs her om uddannelsens indhold og adgangskrav samt om de efterfølgende jobmuligheder.

Af -

Tømrerfaget er et af de ældste håndværk i Danmark, og det er et fag der rummer både historie, stolthed og traditioner.

Som tømrer skal du kunne lide at arbejde ude i den friske luft. Du skal kunne tåle højder, og kunne lide at bruge dine hænder. Arbejdet som tømrer kræver et godt håndelag, en god materialeforståelse samt evnen til at samarbejde med andre.

Uddannelsens indhold

En uddannelse som tømrer handler om tilbygninger, ombygninger og nybygninger på huse. Du lærer om konstruktion og udførelse af kviste, trapper, døre, vinduer og gulv. I løbet af uddannelsen lærer du allerede på grundforløbet brancherelevante områdefag som tegningslære, gulvbelægning, tømmerkonstruktioner og værktøjs- og maskinlære. Her har du også grundfaget matematik.

På hovedforløbet veksles der mellem praktik i virksomheden og undervisningsforløb på skolen. Hovedforløbet afsluttes med en svendeprøve.

Jobbet som tømrer

Materialer, metoder og teknologi har løbende ændret sig, men tømreren laver stadig huse med tagkonstruktioner, yder- og indervægge, lofter samt trapper i træ.

Tømreren kan i princippet lave alt træarbejde på bolig- og erhvervsbyggeri. Tømreren udfører ofte de grovere trækonstruktioner i forbindelse med husbyggeri, tilbygninger og ombygninger. Tømreren opstiller også inventar, skillevægge, monterer brædde- og pladebeklædninger og opsætter gipslofter.

Adgangskrav til tømreruddannelsen

For at starte på uddannelsen til tømrer, skal du have bestået folkeskolens afgangsprøve med mindst 02 i dansk og matematik.

Uddannelsen til tømrer er en vekseluddannelse, hvor du skiftevis er i virksomhedspraktik og på skole. Uddannelsen varer 3 år og 5-10 måneder, afhængig af dine forudsætninger inden du går i gang. Heraf foregår ca. 45 uger i skole.

Du kan begynde uddannelsen til tømrer på to måder. Enten ved at en virksomhed tager dig i lære. Du og virksomheden underskriver herefter en uddannelsesaftale og efter en kort praktikperiode i virksomheden begynder du din uddannelse på skolen. Alternativt begynder du uddannelsen på skolen. Samtidig søger du en praktikplads i en virksomhed. Du begynder i virksomheden, når du har afsluttet grundforløbet.

Med svendebrevet i hånden har du næsten uanede muligheder. Du kan vælge at gå direkte ud i job – herhjemme eller i udlandet. Du kan også vælge at blive selvstændig med eget firma. Eller du kan tage en akademiuddannelse på teknisk skole. Med en sådan uddannelse får du et godt fundament for at gå ind i mellemlederfunktionerne i større virksomheder.

Med afsæt i tømreruddannelsen kan du eksempelvis læse videre til Bygningskonstruktør (3½ år) eller Byggetekniker (2 år). Det kan også være job som ingeniør eller arkitekt der trækker. Mange dygtige ingeniører og arkitekter har startet deres karriere med en håndværksmæssig baggrund, som den du vil få på tømreruddannelsen.

Video: Hvad laver en tømrer?

Mød Sonja og Mohammed der er i lære som tømrer. De fortæller om hvad en tømrer laver og om tømreruddannelsen.

Videoen er lavet af BygFremtiden.dk.

 

Hvor finder du mere information?

Byggeriets Uddannelser

Bygmestervej 5, 2.
2400 København NV
Telefon 35878787
Fax 35878788
E-mail bygud@bygud.dk

uddannelses Guidens hjemmeside kan du finde mere om dine jobmuligheder som tømrer.

Fakta

Modtag gratis nyt om træets uddannelser:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Læs også

TEMA: Uddannelser med træ

Drømmer du om en liv med træ i skoven eller med at forarbejde træ? Så find din træuddannelse her. Vi giver overblik over alle træets uddannelser.

Bygningssnedker – en af træets uddannelser

Bygningssnedkerfaget er et kreativt håndværk hvor træet er i centrum. Uddannelsen til bygningssnedker veksler mellem skoleophold og virksomhedspraktik.
Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.

×