Foto: Simon Auken Beck
En stamme med mange grene
Forgreninger. Penge vokser ikke på træerne, træerne vokser ikke ind i himlen, og fordi ét træ i skoven er kroget, er de det ikke alle. Træer har til alle tider haft en symbolsk betydning, og det har sat sig spor i sproget. Se gennemgang af ordet "træ" af filolog Ole Balslev.
Hvis jeg siger træ, kan jeg mene flere ting. Enten vil jeg fortælle om et af de levende træer, som jeg kan se fra mit vindue, eller om det nyligt fældede træ, der ligger nederst i haven og venter på at blive savet og kløvet. Her er træ brugt om en vækst, der hverken er busk eller staude eller græs.
Eller også vil jeg fortælle, at det solide bord, der bærer min computer, er af træ og ikke for eksempel af metal, plastik eller glas. Her bruger jeg ordet træ om materialet.
Med træ kunne jeg også mene brændet i kurven ved siden af brændeovnen. Når jeg fortæller, at vi fyrer med træ og ikke med for eksempel briketter eller halm, tænker jeg på træ som varmekilde og ikke som materiale til at fremstille møbler eller huse af.
I disse anvendelser af ordet træ går jeg ud fra, at den, jeg taler med, er inde i sammenhængen, således at vi forstår hinanden, uden at jeg behøver at sige, hvilken slags træ, jeg tænker på. Ingen vil være i tvivl om meningen, når vi juleaften synger “Først skal træet vises, siden skal det spises”.
Ordet træ kan have flere betydninger. Her ses flot bøgetræ fra Tersløse bøgeskov. Foto: Stiftelsen Sorø Akademi.
Men jeg kan også vælge at være mere præcis og bruge et af de mange andre ord for træ, som sproget rummer. Jeg kunne sige: “Nu bygger skaden rede i den store naur” eller “Granen tager meget lys fra drivhuset”, eller “Der kom en lastbil forbi med tømmer”. Altså med forarbejdet træ, ikke med fældede træstammer.
Vi støder på ordet træ i dets mange forskellige betydninger hver eneste dag, og vi er så fortrolige med det, at vi selv kan danne nye sætninger, hvor ordet indgår. Derudover møder vi det i en række sammensætninger og i faste vendinger, ofte med overført betydning.
Træ i overført betydning
Det, der forekommer sjældent, vokser ikke på træerne. I grunden er det en besynderlig oplysning, at de store lottogevinster ikke vokser på træerne, men vi ved jo godt, hvad der menes med dette billedlige udtryk, og vi ville ikke finde på at opfatte det bogstaveligt.
Der er sørget for, at træerne ikke vokser ind i himlen er et almindeligt udtryk for, at der er en naturlig grænse for et menneskes storhed, og at ingen får lov til at gå for vidt i sit hovmod. Også denne vending bliver umiddelbart opfattet med overført betydning og ikke som et udsagn, der skal tages bogstaveligt.
Vi siger, at man ikke skal skære alle over én kam, når vi vil advare mod generaliseringer. Med samme betydning optræder i ældre dansk en vending med træ som nøgleord: Fordi ét træ i skoven er kroget, derfor er de det ikke alle. Og mens vi er ved skoven: Når man har vanskeligt ved at se det mest indlysende, kan man ikke se skoven for bar’ træer.
Symbolsk betydning
Træer har til alle tider haft symbolsk betydning, og det har også sat sig spor i sproget. Vi kan således tale om Livets træ og om Kundskabens træ, og Grundtvig taler om, at Lysets træ er oprundet med Guds søn.
Træ er ikke bare træ
Ordet træ bruges om det levende træ i skoven, om brændet til brændeovnen, og om tømmeret til huse og møbler.
“I disse anvendelser af ordet træ går jeg ud fra, at den, jeg taler med, er inde i sammenhængen, således at vi forstår hinanden, uden at jeg behøver at sige, hvilken slags træ, jeg tænker på.”
Ole Balslev
I særligt fagsprog kan man bruge ordet træ om en genstand af træ. For eksempel kan søfolk sige træ, når de mener mast i en vending som at lænse for det bare træ, det vil sige at sejle med vinden uden at føre sejl på masten.
I religiøs sammenhæng kan træ i ældre dansk betegne enten en galge eller et kors i udtryk som de nedtoge ham af Træet og lagde ham i en Grav, og – hos Ingemann – Paa Dødens Træ han naglet hænger.
Træ på fremmede sprog
Det er let nok på dansk. Vi kan sige træ og – som nævnt – mene flere forskellige ting. Det bliver straks værre, når vi begynder at lære fremmede sprog. Et af de første problemer, vi støder på i engelsk, er, at vi skal bestemme os for, hvad vi mener med de danske ord. Hvis vi med træ mener træet i haven, skal vi sige tree. Skrivebordet er derimod ikke lavet af tree, men af wood – som sproghistorisk svarer til det danske ord ved. Lastbilen, der kom forbi for lidt siden, havde ikke tree som last, men timber, og den brændeknude, jeg lagde på ilden, hedder på engelsk log. At wood så også kan betyde en mindre skov, bidrager yderligere til forvirringen.
I tysktimerne skal vi huske, at der er forskel på det levende træ Baum, – som har det danske bom som nærmeste sproghistoriske slægtning, – og materialet træ, der på tysk hedder Holz.
På tysk hedder det levende træ Baum og materialet hedder Holz. Brænde hedder Brennholz. Foto. Simon Auken Beck
Og når vi kommer til latin, har vi allerede lært at sondre mellem forskellige betydninger af træ, så vi ikke undrer os over, at det levende træ hedder arbor, mens træ som materiale og som brændsel hedder lignum.
Vi kan se os om i verden og finde mange ord, der ligher det danske træ, og som har samme eller en tilsvarende betydning: Engelsk tree, svensk trä, norsk tre, gotisk triu, oldslavisk druva og litauisk derva er blot nogle af det danske træs sproglige slægtninge.
Den fælles stamme til alle disse ord tr-/dr- finder vi i formen dru- netop med betydningen træ i et af de indiske oldtidssprog, som stort set alle euripæiske sprog stammer fra.
Ganske tæt på denne form findes i oldgræsk ordet, der betyder egetræ. Det almindelige græske ord for træ er dendron med samme stamme. Det genkender vi i det botaniske navn for rosentræ rhododendron.
Træets sproglige stamtræ har utallige grene.
Godhedens brød og skønhedens blomst
En gammel portugisisk tekst med overskriften Træets bøn lyder således:
Du går mig forbi, og du tænker måske på at løfte din hånd mod mig. Lyt, før du gør mig fortræd!
Jeg er varmen på din arne de kolde vinternætter, den venlige skygge, der skærmer dig mod sommerens sol. Jeg er den bjælke, som danner dit hus, pladen på dit bord, den seng, hvori du ligger, den båd, du bygger.
Jeg er skaftet på dit værktøj, døren i dit hjem, din vugges gænge, din kistefjæl.
Jeg er godhedens brød og skønhedens blomst.
Du, som går forbi, lyt til min bøn: Gør mig ikke fortræd!
Ovenstående artikel “En stamme med mange grene” er forfattet af Ole Balslev. Artiklen blev bragt i Weekendavisen den 9. oktober 2015 og er publiseret på Træ.dk den 9. december 2015 med tilladelse fra forfatter og avis.
Ole Balslev er uddannet filolog og har været lektor ved bl.a. Ribe Katedralskole og Holstebro Gymnasium og ekstern lektor ved Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Balslev var rektor for Holstebro Gymnasium fra 1981 til 1990.
