Bedste vilkår for træfacader i træ
Det er blivet populært at bygge med træ. Desværre er det ikke lige så populært at bruge tid på at beskrive den rigtige trækvalitet, træart og overfladebeskyttelse. Der har gennem de seneste år været fokus på de røde træarter, som via diverse medier er blevet indbegrebet af det trykimprægnerede træs afløser. Men trykimprægneret træ kan ikke erstattes af uimprægneret nåletræ, uanset art, hvad angår levetid. Den eneste nåletræsart som har en levetid der næsten er på højde med trykimprægneret træ (NTR klasse AB), er Western Red Cedar (WRC). Men da WRC ikke opfylder kravene til klasse B materiale, kan WRC ikke anvendes til klasse 2 beklædninger, uden dispensation fra de lokale myndigheder. De fleste nåletræsarter kan anvendes, uimprægneret, til facader, hvis de leveres i en god kvalitet, og beskyttes med maling eller træbeskyttelse. For at opnå det ønskede resultat er det vigtigt at alle implicerede parter i byggeriet fastlægger udfaldskrav til den endelige facade. Det sker alt for ofte at der ingen træspecifikation er i beskivelsesmaterialet. Eller hvis der er en specifikation, at den er så mangelfuld at den ikke er anvendelig.
Ønsker til facaden
Det er vigtigt at få fastlagt ønskerne til facaden. Herunder også om der er tale om vandret eller lodret opsætning, eller om der er tale om uprofilerede eller profilerede brædder. Der er mange parametre som bestemmer en facades levetid, men blandt de allervigtigste er trækvalitet, konstruktiv udformning og hvilken overfladebeskyttelse der vælges.
Som udgangspunkt kan facader ikke stå ubehandlede, uanset træart, så hvis der et ønske om at træet skal stå ubehandlet, eller med en farveløs træbeskyttelse, bør der tages forbehold for facadens og træbeskyttelsens levetid. Facader der står ubehandlede kan ikke klare det danske klima, som med et lunt forår, en mild vinter og fugtigt forår, giver gode vækstbetingelser for misfarvende skimmelsvampe og i værste fald trænedbrydende svampe. Ubehandlede træfacader vil i løbet af ganske få år have en udtalt skimmelvækst, hvilket i længden kan reducere levetiden. Træ som har været lagret forkert kan have et begyndende bakterie- eller skimmelangreb allerede ved leveringen af brædderne. Bakterieangrebet og vejrgrånet træ har ringere vedhæftning for malerbehandlingen, og ydermere kan angrebet fortsætte bag ved den færdige behandling.
Træarter der har stor splintandel i selve stammen, giver som regel også brædder med stor splintandel. Sådanne brædder har en forøget fugtoptagelse, da splinttræ optager fugt hurtigere end kernetræ. Da det er almindeligt at skære brædder af sidetræ, og planker af centrumudbytte, er det sandsynligt at ikke specificerede brædder har en betydelig splintandel. Træarter som Pitch pine, Douglas (Oregon pine) og fyr har alle en forholdsvis stor splintandel. Derfor skal facadebrædder fra disse træarter komme fra centrumudbyttet fra stammen. Lærketræ har derimod en meget stor kerneandel, og giver derfor som regel kernerige brædder.
Uheldige egenskaber
Man bør dog være opmærksom på at lærketræ fra naturens side har nogle uheldige egenskaber. Lærketræ har en udpræget venstresnoet vækst, derfor vil lærkebrædder have en større tendens til at vride, og danne ridser i overfladen. Samtidig har nye undersøgelser vist at lærketræ kan have en større risiko for at få skimmelvækst, end andre nåletræsarter. For alle træarter gælder at selv kernerige brædder indeholder en mindre andel splintved, som kan reducere holdbarheden ved mangelfuld træbeskyttelse.
Når man skal vælge den rigtige trækvalitet, er det vigtigt at være opmærksom på at brædderne har få eller ingen revner og ridser i overfladen. Er ridser og revner for store kan de være vanskelige at dække med træbeskyttelse. Revner og ridser samler vand, og giver træet en unødig opfugtning. Vand har den egenskab, at det kan danne overfladespænding, og vil derfor være i revnen længe efter en regnbyge. Hvis en revne er fyldt med vand, og det begynder at fryse, vil vandet udvide sig, og revnen forværres. Derfor skal et godt facadebrædt være stabilt.
Stabile facader
Ved valg af træart er det derfor ikke så vigtigt om der vælges lærk eller gran, men om kvaliteten af den valgte træart er god. Et godt facadebrædt, med en stor kerneandel, der kommer fra fuldmodnede træer, vil give det mest stabile facadebrædt. Ved opsætning bør uprofilerede facadebrædder have en træfugtighed højst 18%. Profilerede brædder bør have en lavere træfugtighed (højst 15%), da der er risiko for at feren slipper i noten ved udtørring.
Træbranchens Oplysningsråd, TOP anbefaler at brædder til udvendige facader udføres i gran (Picia abies), kvalitet gerne som usorteret, og med små friske runde og ovale knaster. Mindre harpikslommer må forekomme i begrænset omfang, og brædderne skal være fri for marv og væksturegelmæssigheder og beskadigelser. Ved uprofilerede brædder skal alle flader stå rensavede uden opflosninger og trævler, og med samme ensartede båndsavede overflademønster. Ved profilerede brædder skal overfladen være plan og glat, og fri for kutterslag. Alle kanter og profileringer skal fremstå skarpe og ubeskadigede.