DR-program satte fokus på træbyggeri
Ny serie på DR-K tager fat i fremtidens mere klimavenlige byggerier og har i et af afsnittene kigget nærmere på træ.
I programserien ”Vi bygger det væk”, som for tiden bliver vist på DR-K tirsdag aften, møder vi danske arkitekter, som skaber nytænkende løsninger på vores største samfundsudfordringer.
I sidste uge var programmet blandt andet med arkitekt Lone Wiggers i Sverige for at se nærmere på C.F. Møllers 32 meter høje træhus, Kajstaden. Træbyggeri er nemlig en vej til mindre CO2-belastende byggeri.
Træ kan på flere parametre konkurrere med beton, både i forhold til bæreevne og brandsikkerhed, og fordi man med CLT kan bygge i højden. Og kan man bygge højhuse i træ, som oveni købet lagrer CO2, vil det i fremtiden blive en kæmpe forretning, lyder det i programmet.
”Det gode ved at bygge med træ er, at træ helt naturligt optager CO2, når det vokser. I stedet for at bygge med beton eller andre materialer, som udleder en masse CO2, når det bliver produceret, så absorberer træ CO2 fra atmosfæren”, siger Rasmus Rune Nielsen, som er strategisk rådgiver indenfor arkitektur, byggeri og byudvikling og medvirker i ”Vi bygger det væk”.
Mange fordele ved at bygge i træ
At bygge i træ har også fordele, hvis man skal bygge i tæt befolkede storbyer på lidt plads.
”Efterspørgslen på moderne træbyggeri kommer, fordi man i storbyerne skal bygge meget hurtigt og meget let på nogle små byggepladser. Der er det virkelig smart at bygge med træ, fordi det går så hurtigt, når materialet ikke vejer så meget”, forklarer Rasmus Rune Nielsen i udsendelsen.
I London byggede man et højhus i træ og sammenlignede med et tilsvarende byggeri i beton. Betonbyggeriet ville kræve materialer fra 700 lastbiler – træbyggeriet kunne nøjes med 111 lastbiler, før det stod færdigt.
Skal man bygge højere end 10 etager, skal man kombinere træ med s
100 meter højt hybridhus er på vej
Skal man bygge højere end 10 etager, skal man kombinere træ med stål og beton i et såkaldt hybridbyggeri. Her kan træ medvirke til at nedbringe den samlede CO2-udledning.
C.F. Møller er allerede i gang:
”Vi har et projekt i gang i Sverige, hvor vi vil bygge et hus, der er 100 meter højt. Det bliver et hybridhus, hvor der både indgår beton og træ. Jeg vil tro, at 50 procent at al materiale i højhuse kan erstattes af træ”, fortæller Lone Wiggers.
Foto: Kajstaden, C.F. Møller
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.