Fra betonland til træland

Det skal være nemmere at bygge i træ.

Sådan har det flere gange lydt fra boligminister Kaare Dybvad (S), og budskabet var det samme, da han inviterede til åben høring om netop træbyggeri i november 2020. Et af ministerens ønsker med høringen var at blive klogere på de ”oplevede barrierer”, som branchen oplever.

For selvom der ikke er noget, der forbyder nogen at bygge højere end fire etager i træ, er det alligevel ikke så enkelt. Én ting er nemlig Bygningsreglementet, som ikke stiller krav om bestemte materialer, men som blot kræver dokumentation af det samlede sikkerhedsniveau i en bygning. Noget andet er vejledninger og præ-accepterede løsninger, som allerede leverer den type dokumentation ud fra konkrete byggerier.

Eftersom Danmark i mange år har været et ”betonland”, er der mangel på konkrete erfaringer og dokumentation fra høje træbyggerier – og det stikker ofte en kæp i hjulet, for det er både dyrt og besværligt, når sikkerheden skal dokumenteres fra bunden.

Nye forslag skal gøre det nemmere

Det er ikke mindst kravet om dokumentation for brandsikkerhed, der gør det svært for de høje træbygninger at blive en nem løsning i nybyggeri.

Eftersom vi – heldigvis – ikke har så mange brande i Danmark, er det svært at påvise, at ”det her ved vi virker”. Vi har simpelthen ikke samlet erfaringer med løsninger i høje byggerier i brandbare materialer.

Samtidig er brande komplekse og opfører sig forskelligt, hvilket ikke gør det nemmere at levere den brandtekniske dokumentation.

Derudover kan bygninger konstrueres på mange forskellige måder, og der kan indgå mere eller mindre træ både indeni og udenpå.

Det er alt sammen med til at gøre det vanskeligt at lave en præaccepteret løsning, som bare hedder ”træbyggeri”.

Derfor foreslår Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen nu, at udvide eksempelsamlingen med to nye forslag. I det første skal den præaccepterede løsning for træbyggeri i op til fire etager udvides til fem etager, og i det andet forslag skal det derudover være tilladt at lade op til 20 procent af de indvendige overflader i træbyggeri, for eksempel de bærende konstruktioner, være synlige.

For Kaare Dybvad er det afgørende, at vi gennem byggeriet kan sætte et mindre CO2-aftryk. Og selvom høje træbygninger også er en del af debatten, er der allerede nu mange klimagevinster at hente på lavt byggeri. Ifølge ministeren skal det offentlige gå foran og spille en aktiv – og risikovillig – rolle i bestræbelserne på at få træbyggeriet til at blomstre.

”Præaccepterede løsninger bør udvides endnu mere”

De positive toner fra ministeren vinder gehør hos Mikael Koch, direktør hos Træinformation. Men selvom det er glædeligt, at det nu bliver muligt at bygge op til fem etager uden yderligere dokumentation, undrer det ham, at de præaccepterede løsninger ikke udvides endnu mere.

”Hvorfor skulle vi ikke kunne bygge lige så højt i træ som i beton?” spørger han retorisk og nævner selv det, som Kaare Dybvad i lighed med BUILD-rapporten kalder ”oplevede barrierer” i forbindelse med træbyggeri.

”Jeg er sådan set ligeglad med, om det er konkrete eller oplevede barrierer – resultatet er det samme”, understreger Koch.

Endnu ikke materialeneutralitet

Civilingeniør Jacob Ettrup, som er kompetencechef hos AB Clausen Rådgivende Ingeniører, er enig med Mikael Koch i, at de nye forslag fra styrelsen er et skridt i den rigtige retning.

”Det er dejligt med ændringen fra fire til fem etager. Det løser nogle af problemerne og er samtidig en blåstempling, som vil gøre det nemmere for flere at vælge løsninger i træ”, siger han – men han har dog en væsentlig anke:

”Der skulle jo egentlig være materialelighed – men det er der ikke.”

For mens alle materialer skal kunne holde 60 minutter i tilfælde af brand, så man kan nå at evakuere bygningen, er det kun brændbare materialer som for eksempel træ, der skal dokumentere en bæreevne på yderligere 60 minutter. Samme regler gælder ikke for ubrændbare materialer som stål og beton, og det giver ingen mening, mener Jacob Ettrup:

”Træet må ikke bidrage til brand i 60 minutter – det er fair nok. Men hvad er problemet med bagefter? Hvorfor stilles der højere krav til træ? En stålkonstruktion, for eksempel, vil typisk kollapse 10-12 minutter efter de første 60 minutter, og en betonvæg kan styrte sammen – men det er der ingen regler for. Der bliver talt om materialelighed og materialeneutralitet, men sådan er det reelt ikke, så længe træ skal kunne holde dobbelt så lang tid som andre materialer”, påpeger han.

En udstrakt hånd

Træbyggerier er en væsentlig måde at opnå en højere grad af bæredygtighed og en reduktion af CO2-udledningen i byggeriet. Det har ministeren gjort klart ved adskillige lejligheder, og Mikael Koch er da heller ikke i tvivl om, at viljen til at overvinde barriererne – oplevede eller reelle – er til stede.

”Vi har en positiv dialog med styrelsen, og vi tager gerne imod ministerens udstrakte hånd, for vi er helt enige i, at det skal være nemmere at bygge med træ. Nu skal vi lidt videre og komme uklarheder og forskellige tolkninger i bygningsreglementet til livs”, siger han.

Masser af muligheder

Udover de mange tekniske aspekter omkring brandsikkerhed satte høringen fokus på resultaterne i BUILDs nye rapport ”Anvendelse af træ i byggeriet – Potentialer og barrierer”, hvor seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fortalte om de massive CO2-besparelser, vi som samfund kan opnå ved at øge andelen af træbyggeri.

Arkitekt hos Henning Larsen Signe Kongebro påpegede i sit oplæg, at det ikke kun er Bygningsreglementet og eksempelsamlingen med præaccepterede løsninger, der kan opleves som en forhindring for træbyggeriet, men at også lokalplaner kan indeholde uhensigtsmæssigheder. Det kan med fordel ændres – for kunderne og efterspørgslen er der, understregede hun.