“Jeg elsker de mange muligheder, der er ved træ”

0

Seks skarpe om træ til...

Af -

…Jonas Jørgensen, som har så stor en passion for træ, at han har bygget en webshop med træprodukter i et hav af forskellige træarter. Se mere på Wood to You

1. Hvad er dit bedste minde med træ?

Min farfar var snedker og havde sit eget lille værksted hjemme i haven.

Jeg kan tydeligt huske den dejlige duft af træ, som der var, når man trådte ind i værkstedet. Jeg elskede at være med ude i værkstedet, når han producerede nye møbler, og det er helt sikkert et af de bedste minder, som jeg har haft ved træ.

Det er også et af mine første minder med træ, for der er helt sikkert kommet flere til, da det meste af mine dage går med at finde nye træprodukter til hjemmesiden, besøge leverandører (der arbejder med træ) og ikke mindst med at pakke og sende træprodukter til vores kunder.

2. Hvorfor kan du godt lide træ?

Jeg elsker de mange muligheder, der er ved træ. Det kan bruges i så mange forskellige sammenhænge og sammensættes på så mange forskellige måder.

Jeg er vild med de mange forskellige træsorter, som der findes – hver og en har en unik historie og egenskab.

Derudover er jeg vild med den bløde overflade, som træ har. Det er skønt at røre ved, hvilket gør det endnu mere oplagt at anvende til møbelproduktion.

3. Hvad kan træ som andre materialer ikke kan?

Man kan skabe nogle fantastiske produkter og designs, som man ikke kan med andre materialer.

Nu er jeg selv helt vild med træmøbler, da jeg elsker det naturlige, som træmøbler tager med ind i hjemmet. Det er ikke et kunstigt produceret produkt, men er skabt af et træ fra baghaven eller en certificeret skov.

Jeg elsker også den farve, som træ har – det kan du slet ikke skabe med et materiale som metal eller plastik.

Træ er desuden nemt at arbejde med, hvilket gør at mange kaster sig ud som møbelsnedker. Det kræver altså ikke store dyre maskiner at komme i gang med at producere træmøbler, det kræver bare, at du har hænderne godt skruet på. Det synes jeg er fedt, da det så ikke kun er store producenter, der producerer møbler, men også lokale snedkere.

Det gør, at der findes langt flere forskellige designs i træ, end der for eksempel gør i metal – så det er del nemmere at finde lige præcis det møbel, man går og drømmer om.

4. Hvorfor er det vigtigt at bruge træ?

Træ er et materiale, der er forholdsvis nemt at anskaffe og genproducere.

Så længe det kommer fra certificerede skove, så er vi sikret, at der ikke bruges mere træ, end der plantes igen. Træ kan altså benyttes med en minimal påvirkning på miljøet.

Træ er desuden utroligt holdbart, så det kan holde i generationer frem. Mange af mine farfars gamle snedkermøbler fungerer stadig perfekt den dag i dag – og de har 50-60 år på bagen.

5. Har træ og træprodukter en fremtid?

Jeg vil klart mene, at træprodukter er fremtiden.

Der er kommet meget mere fokus på plantning af nye træer, og jeg er sikker på, at der kun vil komme endnu mere fokus på det. Så længe at der plantes flere træer, end der fældes, vil træ kun kunne være med til at gavne os i fremtiden.

Jeg går selv efter at vælge producenter, som fokuserer på at anvende FSC-certificeret træ. Jeg ønsker, at det træ, der benyttes til vores produkter, kommer fra ansvarlig og godkendt skovdrift. Det vil jeg gerne støtte for at gøre noget godt for vores jord, men også fordi vi er afhængige af træ. Uden træ kan vores produkter ikke produceres, også bliver det svært at sælge dem.

6. Kan træ bidrage positivt til klimaforbedringen?

Det vil jeg klart mene, da det er en god fornyelig ressource.

Så længe at der plantes flere træer, end der fældes, vil det kun kunne gavne positivt. Da træ opfanger CO2 fra luften, er det vigtigt, at vi bevarer et stort areal med træer.

Det vil derfor kun være endnu mere effektivt, hvis vi kan få plantet langt flere træer. Så kan det måske være fristende slet ikke at fælde træer, men det kan bidrage positivt at gøre det. Skovene tjener penge på træ, og hvor flere penge de kan få ind, hvor flere træer kan de plante – og ja, så vil skoven automatisk blive større.

 

Træ.dk stiller i en artikelserie seks skarpe spørgsmål til mennesker, der har en passion for træ. Kunne du tænke dig at medvirke, eller har du et godt bud på en interessant træmand m/k, så skriv til redaktionen på info@trae.dk.

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆAMBASSADØRER


En stribe virksomheder har meldt sig som ambassadører for træ i Danmark.

De arbejder selv med træ på den ene eller den anden måde og de fortæller omverdenen om træets muligheder og egenskaber.

Samtidig støtter de Træ.dk’s arbejde med at formidle veldokumenteret viden om naturens geniale råstof.

Din virksomhed kan også blive træambassadør.

 

 

Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×