Kastanie Minérmøllet har bredt sig til hele Danmark

Udbredelsen i Danmark

I nyhedsbrevet i oktober 2005 skrev Træ er Miljø senest om kastanieminérmøllet (Aktiv indsats mod kastanie-minérmøllet).

Siden sidste efterår, har møllet nu bredt sig til alle landsdele i Danmark. Forskere og planlæggere vurderer at Hestekastanjen er på vej væk fra bybilledet.

Et af de steder hvor møllene nu gnasker løs er i skagen. “Jeg kan bekræfte, at vi også her er blevet ramt. Foreløbig er angrebet dog ikke så slemt, men jeg frygter, at det kan blive værre” fortæller forstfuldmægtig Peter Kærn fra Skov- og Naturstyrelsen, Nordjylland i nyhedsbrevet Skov og Natur nr. 14, 2006.

“Jeg vil tro, at hestekastanjen stort set vil være forsvundet fra de fleste synlige steder i Danmark i løbet af de næste 10-20 år. Måske vil nogle blive erstattet med den langt mindre dekorative rødblomstrede kastanje, men mange vil nok bare vælge at skifte træart til lind eller platan”, siger Hans Peter Ravn, seniorforsker ved KVL, til Ingeniøren.

Kastanie-minérmøllet

Kastanie-minérmøllet (Cameraria ohridella) blev første gang observeret som skadevoldende insekt i Makedonien i midten af 80’erne og har siden spredt sig hastigt nordpå. De første møl kom til Danmark i 2002.

Det er larverne der forvolder skaden – primært på Hestekastanie (Aesculus hippocastanum). I bladene graver de gange eller miner, deraf navnet minérmøl. Bladene misfarves og visner allerede i løbet af sommeren. Skaderne har først og fremmest æstetisk karakter, men det sker, at træerne svækkes og dør efter flere års afløvning.

En ny elmesyge?

I dele af pressen har der i løbet af sommeren været afsagt dødsdom over alle hestekastanie-træer. Der har været draget mange paralleler til elmesygen som har taget livet af stort set alle store elmetræer i Danmark.

Frygten for at konsekvensen af minérmøllet bliver lige så omfattende som med elmesygen, er formentlig lidt overdrevet.

Hvor elmesygen er en svampesygdom som spredes via biller, er det larverne fra minérmøllet som selv udfører skaderne hos hestekastanien. Sådanne plageånder har træer mange af – uden at det normalt får så alvorlige konsekvenser.

Men hvis angrebet fortsætter ved stor styrke i mange år, får træerne ikke de sukkerstoffer som bladene egentlig skulle danne. Og det kan i den sidste ende koste dem livet. En anden fare består i at andre skadevoldere inficerer de svækkede træer.

Ifølge den tyske hjemmeside www.cameraria.de, som formidler viden om minérmøllet, havde hestekastanie-træer i Østrig i 2003 været inficeret i 11 år uden at dø. Dette tyder på at træerne kan klare adskillige år med kraftige angreb.

Hestekastanjer på vej ud af bybilledet?

Den største trussel er måske at mange vil føle sig fristet til at fælde de angrebne træer fordi de ikke ser så flotte og frodige ud som tidligere. Det kan især ske i de store byer hvor hestekastanjen bruges som prydtræer i parker og i haver.

F.eks. har Københavns Kommune omkring 6.000 hestekastanjetræer i byens parker og ikke mindst i Tivoli.

Klaus H. Petersen, parkplanlægger og ansvarlig for strategien for bekæmpelsen af kastanjeminérmøl i Københavns Kommune, er enig i, at kastanjetræet er på vej væk. “Allerede nu planter vi ikke nye hestekastanjer, fordi vi har indstillet os på, at der kan være problemer. Jeg tror derfor, at kastanjen stille og roligt vil blive afviklet med årene ” siger han til Ingeniøren.

Hvad kan jeg selv gøre?

Man kan selv gøre en indsats for at bevare kastanietræerne, ved at indsamle bladene fra jorden om efteråret eller vinteren inden 1. april. Så er man sikker på at smittekilden er fjernet, inden første generation af larver kan gå løs på de friske, nyudfoldede kastanieblade.

Bladene skal køres til den kommunale forbrænding eller komposteringsanlæg, hvor de enten brændes eller komposteres ved høj temperatur for at være sikker på at pupperne ikke overlever. Det frarådes at kompostere bladene hjemme, da temperaturen i kompostbeholderen ikke bliver høj nok.

Et godt eksempel på at fjernelse af blade har en effekt, ser man i München. Bladene under kastanietræerne i byens mange ”biergarten” fjernes konsekvent hvert år. Dette reducerer effektivt angrebenes intensitet og forsinker tidpunktet for første reelle angreb. Også træer der står på et besfæstet underlag klarer sig bedre. Her blæser bladene væk med vinden.

Måske ser vi fremover flere arrangementer som det der i november 2005 fik spejdere og andre frivillige på banen og indsamle blade i Fredens Park i Købehavn.

Naturens egen løsning

Måske er naturen selv i stand til at løse problemet. Minérmøllet plages af forskellige mider og andre skadedyr (som andre insekter i øvrigt). Snyltehvepse og andre rovinsekter kan måske også vise sig at være faktorer som holder angrebene på et lavere niveau.

Mejser kan fange og spise de sværmende møl samt lære at finde larver og pupper af minérmøl gemt i Hestekastanie-bladet. Det kan derfor anbefales at ophænge mejsekasser til glæde for både mennesker, fugle og byens hestekastanier.

Skov og naturstyrelsen og kommunerne på banen

Skov & Naturstyrelsen udgiver inden længe en brochure med vejledning til hvordan kommunerne kan tage hånd om problemet.