Laserbehandling får billigt træ til at se dyrt ud
Laserbehandling
Med en nyudviklet engelsk laserbehandling kan møbelbranchen nu fremstille smukke produkter af billigt affaldstræ.
Fra affaldstræ til egetræsplanke
Engelske forskere fra University of Warwick, med Dr. Ken Young i spidsen, har nemlig udviklet en smart måde at laserbehandle billige MDF-plader på. Med laserbehandlingen opnås en overflade, der overbevisende får den til at ligne egetræsplanker og andre dyre træsorter.
![]() |
Figur 1 Laserbehandling får billigt træ til at se dyrt ud. Foto: University of Warwick |
Populært industriprodukt
MDF-plader er et populært industriprodukt, navnlig til køkkenelementer eller døre. MDF-plader er nemlig billige at producere, idet de kan laves af affaldstræ og billige restprodukter. Læs mere om MDF-plader på Trae.dk.
Forvandlet udseende
Problemet med MDF-plader er imidlertid, at de i deres rå form ikke er særligt kønne. Det banebrydende ved laserbehandlingen er derfor, at man med metoden kan pynte gevaldigt på udseendet på den billige MDF-plade.
Naturlig struktur med LacerCoat
Den nye metode har fået betegnelsen LacerCoat. Metoden består af en serie mønstrede afsvidninger med intense laserstråler, vekslende med passende farvelægning. Resultatet er en rustik overflade med en ”naturlig” struktur. Strukturen ligner til forveksling åretegninger fra solidt og massivt træ.
![]() |
Figur 2 Den laserbehandlede plade får en “naturlig” struktur. Foto: University of Warwick |
Læs mere på University of Warwick’s hjemmeside og se videoen der gennemgår metoden.